Når fem procent bliver alle

Historier om hvad lokalformænd i et politisk parti mener, er udtryk for ensidig historiefortælling, som kun levner plads til et synspunkt: Journalistens vinkel om splittelse.
”En ny rundspørge blandt lokalformænd viser, at …”, er en klassisk historie til at vise, at der utilfredshed med dit eller dat. Seneste eksempel er en historie fra DR, hvor en lille gruppe socialdemokratiske partiforeningsformænd har fået lov til at lufte deres frustrationer over statsministeren/partiformanden med offentligheden.

13 lokale partiforeningsformænd er åbenbart så utilfredse med partiformanden, at de mener, hun bør gå af inden næste valg. Eller som man kan læse det på DR:

”… selvom de fleste stadig bakker op om Helle Thorning-Schmidt, så siger adskillige af partiets lokalformænd nu, at de ønsker hendes afgang - og flere af dem siger det også åbent.”

De 13 lokalformænd, der mener Helle Thorning-Schmidt skal gå af, er naturligvis i deres gode ret til at mene det. Men kritikken er helt uden proportioner. De 13, som DR har fundet frem til, udgør kun 5 procent af den samlede mængde af partiets 250 partiforeningsformænd. At man tilmed kalder det for ”adskillige”, er vist det, man med et fagudtryk kalder en ”journalistisk stramning”.

Man kan selvfølgelig godt mene, at hele historien om Thornings position som formand er irrelevant og alene skabt af journalisternes lidt for ivrige trang til at bore i regeringspartiets ”indre liv”. Men det er i mine øjne lige at spænde buen for hårdt. Journalister og offentligheden har naturligvis en interesse i at vide, om statsministeren er ved at blive væltet af et rasende bagland.

Men vi har her at gøre med en historie, hvor det er dem, der er i åbenlyst mindretal, der alene bliver citeret. Og at det helt generelle synspunkt, som flertallet af partiforeningsformændene har - nemlig at partiformanden bør blive på posten - bliver overhovedet ikke tillagt nogen værdi. Det er ensidigt og har alene til formål at udstille partiet.

Noget andet er så også de lidt tvivlsomme metoder, som journalisterne bruger for at få deres historie frem om splittelse og ballade.

En af dem, der er blevet kontaktet af medierne, er Dan Holt Højgaard. Han er kredsformand i Brøndbykredsen og kan fortælle om nogle af de metoder, som han har oplevet, at journalisterne bruger:

”Journalisterne forklarer, at de ikke ringer for at få et citat, men blot "til baggrund" for at vide, hvad socialdemokrater går og tænker lige nu. Og alligevel klippes der kritiske citater ud til aviserne. De fleste journalister starter ligeledes med at forklare, at de jo ikke leder efter kritiske socialdemokrater, men at de overvejer at lave en positiv artikel. Det viser sig så hurtigt blot at være et trick for at lokke negative citater ud,” skriver han på Facebook, hvor han i øvrigt gør opmærksom på, at han fortsat står bag partiformanden.

Det er okay, at journalister skriver om hvad der foregår blandt socialdemokraterne, men kunne man ikke bede om en lille smule mere fairness? 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce