Når historien bliver til storfilm: Ansigt til ansigt med topnazist

Filmanmeldelse

Når historien bliver til storfilm: Ansigt til ansigt med topnazist

Film om historiske begivenheder har vist sig at kunne fange publikums interesse, fra fortællingerne om Napoleon og Oppenheimer til Ejnar Mikkelsens arktiske ekspedition. Det seneste eksempel, 'Nürnberg', skildrer retsopgøret mod nazitoppen

Nürnberg
Billedtekst
Den nye Hollywood-film 'Nürnberg' skildrer retsopgøret mod nazitoppens ledende skikkelser
Foto: SF Studios

Når historien flytter ind på det store lærred, hvad er da filmens egentlige opgave: at underholde publikum eller at gengive historien korrekt? 

Svaret er naturligvis, at de to helst skal gå hånd i hånd. 

'Oppenheimer', der fik premiere i 2023, står som det klareste nyere eksempel - en film, der kulminerede i en regulær prisregn med hele syv Oscars ved uddelingen i 2024. 

Anderledes ser det ud for 'Nürnberg', som netop nu er aktuel i biograferne og har fået en mere delt modtagelse. 

En kynisk narcissist 

'Nürnberg' havde dansk biografpremiere den 27. november og kan i øjeblikket opleves i de danske biografer. 

I centrum står Douglas Kelley, amerikansk militærpsykiater, der får til opgave at gennemføre psykiatriske undersøgelser af de tilfangetagne naziledere. 

Blandt de mest fremtrædende er Hermann Göring, Hitlers stedfortræder, øverstbefalende for Luftwaffe og rigsmarskal i Det Tredje Rige. 

På mange måder er 'Nürnberg' en klassisk Hollywood-film

Douglas Kelley står ansigt til ansigt med Hermann Göring. En kynisk narcissist, drevet af ét altoverskyggende mål: at rense sit eget navn og undslippe galgen. 

Alligevel møder Kelley ham medmenneskeligt i håbet om at forstå, hvad der former en forbryder af denne kaliber, og samtidig give hans oppustede ego frit spil, indtil han afslører sig selv. 

Føles en anelse trægt 

På mange måder er 'Nürnberg' en klassisk Hollywood-film med fokus på et stærkt og let gennemskueligt handlingsforløb. 

Filmen bæres af store skuespillernavne, hvor Russell Crowe indtager rollen som Hermann Göring, mens Rami Malek spiller Douglas Kelley. 

Læs også:Bog om norsk landsforræder og nazist handler også om vores samtid

Mange af filmens scener udspiller sig i fængselscellen, hvor samtalerne mellem Kelley og Göring dominerer. Scenerne er intense og medrivende, men over tid kan det snævre fokus få tempoet til at føles en anelse trægt. 

Alligevel er det en film, som de fleste vil kunne se med fornøjelse. 

Fortællingen er relativt enkel og kredser især om tre centrale skikkelser: Douglas Kelley, Hermann Göring og den amerikanske chefanklager og højesteretsdommer Robert H. Jackson. 

Udnytter ikke sit fulde potentiale 

Her opstår filmens største svaghed. Fokus forbliver tæt på de tre personer, men Nürnberg-processen var langt mere end Hermann Göring. 

Særligt savner jeg en mere udfoldet skildring af Rudolf Hess, den fallerede topnazist, der i 1941 i et mislykket forsøg på at forhandle fred med Storbritannien fløj til Skotland, styrtede ned og blev taget til fange. 

Filmens styrke ligger derimod i det solide skuespil og dens oplysende ambition

I filmen reduceres han til en birolle, og det særegne efterspil, som hans sag udviklede sig til, forbliver ufortalt. 

I stedet kulminerer filmen ved galgen og med Görings selvmord. Det bliver dens klimaks, men desværre indfinder det sig sent. 

Filmens styrke ligger derimod i det solide skuespil og dens oplysende ambition, men den udnytter ikke sit fulde potentiale. 

For dramaturgiens skyld 

Det er altid til debat, når historien fortolkes gennem en Hollywood-instruktørs kunstneriske frihed. Selvfølgelig er der også her truffet tydelige til- og fravalg af hensyn til dramaturgien. 

Ikke desto mindre giver filmen seeren en grundlæggende forståelse af Nürnberg-processen. Det er råt, barskt og ubehageligt stof, men en begivenhed, der fortjener en central plads i den kollektive bevidsthed. 

Læs også:Nyt hovedværk om danskerne på den forkerte side af historien

Det bør ikke overses, at mange seere forlader biografen med en nysgerrighed og en viden, de ikke havde på forhånd. 

Det er et perspektiv, historiefaglige kritikere med fordel kan have in mente. 

Velproduceret Hollywood-underholdning 

På trods af sine mangler høster 'Nürnberg' stadig en vis anerkendelse hos mig. Filmen kan kritiseres historiefagligt og lider under et snævert fokus. 

Til gengæld formår den at gøre Nürnberg-processen langt mere spiselig, end en flere timer lang dokumentar gemt væk sent om natten på en nyhedskanal. 

Læs også:’Oppenheimer’ og ’The Zone of Interest’ blev de helt store vindere til årets BAFTA-uddeling

'Nürnberg' når ikke 'Oppenheimer' til sokkeholderne. Men er du historieinteresseret, er biografturen umagen værd. 

Er det derimod klassisk, velproduceret Hollywood-underholdning, du søger, kan du roligt vente, til filmen lander på streamingtjenesterne. 

 

'Nürnberg'. Instruktion: James Vanderbilt. Medvirkende: Russell Crowe, Rami Malek mfl. 148 minutter. 2025.

Theis Holland

Statskundskabsstuderende (stud.scient.pol.) på Aarhus Universitet

Kommentarer

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 08.01.2026 - 00:14

Filmen er en kopi af TV mini serien "Nuremberg" i to episoder fra fra 2000 med Alec Baldwin i hovedrollen. Og den er meget bedre.

Retro tider.

Indsendt af Theis Holland (ikke efterprøvet) den Torsdag den 15.01.2026 - 09:31

Som svar til af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet)

Tjae og så alligevel ikke.

Du har en pointe i, at visse scener ligger tæt op ad hinanden: Görings overgivelse, nogle dele af retssagen, Görings anfald og generelt slutscenen. Men husk på, at de begge kredser om den samme begivenhed. Derfor vil der naturligvis være elementer, der går igen.

Jeg er ikke helt enig i, at Nuremberg (2025) er en direkte kopi af Yves Simoneaus Nuremberg (2000). Der er markante forskelle mellem dem. Den helt store forskel er Douglas Kelly. Han spiller en langt mindre rolle i serien, mens han i filmen er absolut central. Generelt er der et større personfokus på både Göring og Kelly i filmen. Dertil kommer, at der også er forskel på selve handlingsforløbet: I filmen er samtalerne mellem Göring og Kelly omdrejningspunktet, mens serien spreder fokus mere ud. Serien lægger desuden større vægt på selve retssalen, hvor den også skildrer de andre naziledere (Keitel, Speer, Hess m.fl.).

Om serien er bedre end filmen? Ja, muligvis. Serien er mere oplysende end filmen. Filmen er selvfølgelig bedre produceret, men taget tidsforskellen i betragtning er serien absolut glimrende :)

Bedste hilsner

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.