Når journalistik bliver til spekulativ gætteleg

Kommentar: Journalister elsker at udsende såkaldte ’rundspørger’ til partiernes baglande. Men deres spørgsmål er ofte unuancerede, deres svar er ikke-repræsentative og deres konklusioner er opskruede.
Når man som politisk reporter vælger det journalistisk greb at udsende en rundspørge, så kan man roligt læne sig tilbage i stolen vel vidende, at man er på vej til at høste en omgang påstået faktabaseret journalistik, en stærkt vinklet historie og frem for alt en stensikker konflikt.

Derfor er partiernes sommergruppemøder også en aktuel lejlighed til at grave noget intern uenighed frem, hvorfor Ritzau har forsøgt sig ivrigt med en lang række rundspørger til baglandet hos de forskellige folketingspartier.

Der er som sådan intet problematisk forbundet med at bruge disse rundspørger – alle har godt af, at partimedlemmer kommer i tale og bliver hørt. Men spørgsmålet er bare, hvor godt de rent faktisk kommer til orde, og hvor meget man egentligt kan tillade sig at konkludere på disse rundspørger.

Mit umiddelbare svar vil være ikke særligt meget. Når man laver rundspørge til partierne på denne måde, er det typisk meget få svar man får ind, spørgsmålene er blottet for at forstå kompleksiteten i de politiske forhandlinger og endelig, så ligner de mest et forsøg at opstøve en konflikt.

Derfor anfører jeg hermed tre problemer ved at sætte sin lid til disse rundspørger:

1. Problem: De er ikke repræsentative
Senest har en rundspørge ramt Dansk Folkeparti, der i disse dage er samlet til partiets årlige sommergruppemøde. I den anledning har Ritzau spurgt i alt 350 lokalformænd, byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer fra DF om deres holdninger på flere politiske områder. 97 personer har svaret, og det giver en svarprocent på 28 af de adspurgte. For Venstres vedkommende har Ritzau gentaget nummeret. I det tilfælde spurgte man i alt 1259 repræsentanter fra V-baglandet, hvoraf 347 svarede, hvilket igen resulterede i en lav svarprocent på 28. Dermed er rundspørgen faktisk ikke repræsentativ.

Ritzau fremhæver selv at deres rundspørge ikke er repræsentativ, men alligevel tilføjer de at det giver et (godt) indtryk af stemningen i baglandet: ”Dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men den giver et indtryk af stemningen i baglandet.” Jamen, hvis rundspørgen ikke er dækkende for partiets medlemmer eller deres holdninger qua en lav repræsentativitet, skulle man så ikke undlade, at postulatet om det beskriver den egentlige stemning i partiet, det beskriver vel snarer en mulig stemning?

I pressemeddelelse fra Ritzau om rundspørgen til DF lød det: ”Af de 97 svarer 44, at Dansk Folkeparti bør trække støtten til regeringen, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) i efterårets forhandlinger på Christiansborg afviser at gå med til et stop for asylansøgere”. Overskriften, der hedder ”DF'ere kræver asylstop for at støtte Løkkes regering” er altså baseret på 44 enkeltpersoner, hvilket måske ikke helt er tilstrækkeligt til en så bastant overskrift?

Tidligere har også Politiken bragt en rundspørge til et partis politiske bagland, hvor de også selv erklærede at deres undersøgelse ikke var repræsentativ, hvilket dog heller ikke afholdt dem fra bringe rundspørgen. Der altså ikke tale om enlig svale.

2. problem: de reducerer den politiske kompleksitet
Det næste offer for rundspørgelysten er det socialdemokratiske bagland, der ligeledes har modtaget en spørgerunde fra Ritzau, der ønsker at skabe lidt opmærksomhed omkring S-sommergruppemødet i næste uge og den kommende diskussion af 2025-planen. De mange spørgsmål er som sådan tilforladelige og oplagte at fremlægge for S-baglandet, men fælles for en stor del af dem er, at glemmer de nuancer og den kompleksitet, som er del af hverdagen i det politiske system.

Lad os bare tag et par eksempler:

”1. Regeringen har lagt op til skattelettelser i efteråret som del af den såkaldte 2025-plan. Skal Socialdemokraterne sige nej til en aftale, der indebærer skattelettelser?”.

Sådan lyder det første spørgsmål fra Ritzau til S-baglandet. Det lyder sådan set meget fint, men hvad nu hvis et socialdemokratisk ’ja’ til topskattelettelser førte til, at Venstre til gengæld genindførte den gamle dagpengeordning eller en anden S-mærkesag? Den slags kompromisser er en del af det politiske spil, men kan ikke indeholdes i et simpelt spørgsmål. Det er dybest set et hypotetisk spørgsmål, der svarer til at spørge, om en medarbejder vil acceptere et job, hvor chefen skælder ud. Det vil man jo i udgangspunktet ikke være særlig interesseret i, men hvis det nu handler om drømmejobbet og chefen både skælder og giver ros, så vil man nok acceptere det alligevel.

”4. Er det acceptabelt, hvis et nyt ejendomsskattesystem fører til, at nogle boligejere kommer til at betale mere i skat?”

Det er så det fjerde spørgsmål fra Ritzau til lokale socialdemokrater. Igen er kompleksitet og nuancer forduftet, og spørgsmålet man her må stille er, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at lave et nyt ejendomsvurderingssystem uden at nogen kommer til at betale mere og andre mindre. Det er vel netop pointen med systemet, at det skal gøres mere fair og byrderne fordeles mere jævnbyrdigt.

3. Problem: De jagter konflikten
Når man kigger på Ritzaus spørgsmål til de lokale socialdemokrater, får man også indtryk af, at de forsøger at udstille en konflikt, hvorfor de vinkler en række spørgsmål til at matche en forventning om, at S-baglandet vil svare noget helt bestemt.

Det betyder, at spørgsmål 6-8 (se samtlige spørgsmål nedenfor) alle går på flygtninge- og indvandrerpolitikken. De tre spørgsmål handler alle om villigheden til at bryde enten direkte eller indirekte de internationale konventioner. Socialdemokratiet har for længst afvist at bryde med konventionerne, mens partiet omvendt har lagt op til, at gøre hvad man kan for at begrænse tilstrømningen. Opbakning til Socialdemokratiet bliver der slet ikke spurgt ind til, mens der ved at stille fire spørgsmål er mulighed for at udvælge den mest konfliktgivende svar og vinkle den endelige Ritzau-historie på dette.

Her er de spørgsmål som Ritzau stillede til det socialdemokratiske bagland

1. Regeringen har lagt op til skattelettelser i efteråret som del af den såkaldte 2025-plan. Skal Socialdemokraterne sige nej til en aftale, der indebærer skattelettelser?
2. Er det efter din mening acceptabelt at hæve bundskatten for at finansiere hullet efter PSO-afgiften?
3. Det er meningen, at folkepensionsalderen skal hæves til 68 år gældende fra 2030. Det har været på tale at fremrykke dette indgreb til 2025. Synes du, det vil være rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere?
4. Er det acceptabelt, hvis et nyt ejendomsskattesystem fører til, at nogle boligejere kommer til at betale mere i skat?
5. Bør skattestoppet for ejendomsværdiskatten forlænges frem til 2025?
6. Flere partier har talt for et midlertidigt asylstop i Danmark i lyset af tilstrømningen. Bør Danmark indføre et asylstop?
7. Ønsker du at indføre en grænse for, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage, selvom det måtte bryde med internationale konventioner?
8. Mener du at FN’s flygtningekonvention og EU’s menneskerettighedskonvention bør ændres i lyset af flygtninge- og migrantkrisen?
9. Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, har her i sommer luftet ideen om et regeringssamarbejde mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Mener du, at det ville være en god ide?

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook