Narresut eller fremtidssikring?

Der var diskussion om den nye overenskomst, da 3F Industri Vestegnen holdt 1. maj. Industrigruppens formand Mads Andersen sagde, at ufaglærte skal opkvalificeres, hvis vi skal være rustet til fremtiden.
”1, 2, 3, 4. Nå, der er lyd på.” En mand med gråsprængt hår tester lyden fra talerstolen hos 3F Industri Vestegnen. Det er formand Jim Staal. Fra min tilbagetrukne plads bagest i det store fagforeningslokale kan jeg skimte et stort A på en plakat ved siden af de røde faner. 3F Industri Vestegnen er en af de fagforeninger, hvor man stadig må den slags. Vi er i Glostrup på den københavnske vestegn. Den store fagforeningsbygning ligger i forlængelse af nogle lave lejlighedskomplekser fra Lejerbo. Der er a-kasse i stuen og fagforening på første og anden sal. På den anden side af de grønne arealer med en fodboldbane ligger Arbejdernes Landsbank.

Den i arbejderbevægelsen så ikoniske Nis P spiller fra scenen. ”Godmorgen, lille land”, lyder det fra hans lige så ikoniske keyboard med den karakteristiske, elektroniske lyd. Der er kø til bordet, hvor afdelingen har stillet morgenmad frem. Der er ikke mælk men Gammel Dansk til kaffen.

En narresut
På de lange borde ligger der mellem LO-sanghæfter forskelligt merchandise, der ønsker de fremmødte tillykke med den nye overenskomst. Til børnefamilierne er der grønne æsker med en sut i, hvor der står ”Tillykke” i anledning af overenskomsten. ”Det må være en narresut”, siger en kvinde ved siden af mig. Et flertal af de industriansatte 3F’ere stemte nej til den nye overenskomst.

Formanden for 3F Industri Vestegnen var ikke en del af flertallet. I sin indledning siger han, at han er glad for, at vi ikke er i konflikt. Så vi ville have et forklaringsproblem, siger han. ”Nej”, råber en ung mand fra bordet ved siden af mig. Hans sorte softshell-jakke, der er velegnet til udendørs arbejde, får mig til at tænke, at han nok er fra byggegruppen. Her var flertallet imod overenskomsten overvældende.

Hvornår blev det finere at læse dansk end at være maskinsnedker?
Industrigruppens formand Mads Andersen indtager talerstolen. Her hedder han bare Mads. ”Det går bedre i vores land. Flere af vores kolleger er kommet i arbejde”, siger han. ”Uanset hvor jeg kommer rundt i landet, møder jeg og oplever en optimisme.”

Men de lyse tider kan hurtigt stoppe, maner Mads Andersen for forsamlingen. Der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i industrien. Flere skal tage en erhvervsuddannelse, færre gå på gymnasiet og universitetet. Besparelser på erhervsuddannelserne, uddannelsessnobberi og centralisering af uddannelsesinstitutionerne står i vejen for den positive udvikling. ”Hvornår er det egentlig blevet finere at læse dansk end at være maskinsnedker? Og hvornår har det egentlig været bedre at være arbejdsløs akademiker end en plastmager i arbejde?”, spørger Mads Andersen og beder politikerne begrænse optaget på gymnasier og universiteter for at sende pengene i erhvervsuddannelsernes retning.

Uddannelse eller usikkerhed
”Over de næste år skal vi opkvalificere ufaglærte i et uset omfang. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være”, siger Mads Andersen. Netop uddannelse og opkvalificering var et af hovedkravene ved overenskomstforhandlingerne, hvor Mads Andersen var en af lønmodtagernes centrale forhandlere.

”Vi har med overenskomstaftalen satset benhårdt på uddannelse. Vi ved nemlig godt, at hvis ikke vi får vores ufaglærte kolleger til at få nogle kompetencer, går de en usikker fremtid i møde.”

”Nu vi er ved overenskomsten, så lad mig takke alle dem, der har stemt ved afstemningen. Det styrker os over for arbejdsgiverne. Fordi det gør jo, at arbejdsgiverne tror på, der er en reel risiko for konflikt.”

Konflikten, der blev væk
I 3F stemte et flertal af medlemmerne nej til overenskomsten. Når der ikke blev konflikt, skyldes det de såkaldte sammenkædningsregler, hvor overenskomsten – og dermed afstemningen om den – bliver sammenkædet for alle faggrupper. Og netop sammenkædningsreglerne bliver et af de store strids- og diskussionspunkter i fagbevægelsen i de kommende år.

”Der er også frustrationer over, hvorfor vi ikke skal i konflikt, nu hvor 3F stemte nej. Jeg kan godt forstå, man fristes til at diskutere, om sammenkædning er rigtig.

”Vi har faktisk et sammenkædningssystem, som forhindrer working poor-tilstande på arbejdspladserne. Uden sammenkædning ville vi have små overenskomster, som arbejdsgiverne ville konflikte sig ud af. Vi har overenskomster i 3F, hvor arbejdsgiverne ønskede, at dele af overenskomsten skulle væk. Det ville de have konfliktet sig til, hvis ikke vi havde sammenkædning.”

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi ville lade små overenskomster i stikken, hvis ikke vi havde sammenkædning, og jeg tror, det er her, at fagbevægelsen handler i fællesskab, at vi også kommer styrket ud på den anden side.”

Vi tager medlemmernes bekymring seriøst
Der bliver lyttet intenst, da Mads Andersen kommer ind på, at folk stemte nej. ”Jeg ved godt, at mange af jer og jeres kolleger har været frustrerede og bekymrede over især den del af aftalen, der handler om arbejdsgiverens ret til at lave systematisk overarbejde. I skal vide, at jeg tager den frustration alvorligt. Og det var jo heller ikke sådan, at det var noget, vi gik til forhandlingerne med. Det var kravet fra arbejdsgiverne.”

”Vi vil gå meget hårdt ind i kampen for at implementere aftalen, så vi sikrer os, at den ikke bliver misforstået af de lokale arbejdsgivere, ligesom den er blevet det af pressen og også af dele af nej-kampagnen.”

”I Industrigruppen tager vi medlemmernes bekymringer seriøst både før, under og efter overenskomstforhandlingerne”, siger Mads Andersen og fortæller, at han fortsat vil være i tæt dialog med tillidsrepræsentanterne.

Manden i softshell-jakken, der råbte på konflikt før, har lyttet koncentreret med. Da talen er slut, giver han et anerkendende nik og klapper sammen med resten af salen. En ung mor tager en af de små grønne æsker med en overenskomstsut i. Hun har en lille datter med, der sikkert godt kan bruge sådan en.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook