Nationalbanken: Fastfrysning af grundskyld sender boligpriser i vejret

Nationalbanken advarer om, at fastfrysningen af grundskylden destabiliserer boligmarkedet. Det kan føre til nye boligbobler som den op til 2008-krisen. Er de borgerlige partiet ved at gentage de katastrofale fejl fra nullerne?
Mens Danmark endnu kæmper for at komme ud af krisen og genvinde det tabte, så kan den næste krise allerede være på vej. Præcis som i nullerne er det første og fremmest udviklingen på boligmarkedet, der truer med at sende dansk økonomi ud i nye

Finanslovsaftalens beslutning om at fastfryse grundskylden betyder nemlig ikke kun betydelige skattelettelser til en lang række velstillede boligejere, men kan også medføre yderligere ustabilitet på det danske boligmarked. Det får nu Danmarks Nationalbank til at slå alarm og sende et opråb til politikkerne. Det fremgår af en pressemeddelelse, som Nationalbanken udsendte i går:

I forbindelse med aftalen om finansloven for 2016 er aftalt en fastfrysning af grundskylden i 2016. Det vil have en destabiliserende effekt på boligmarkedet, især i de områder hvor priserne er steget mest. Det haster med at finde en løsning, der skaber sammenhæng mellem boligprisen og boligskatten”, skriver Nationalbanken.

Selvom det jo umiddelbart kan lyde ganske behageligt, at grundskylden næste år fastlåses på samme krone-og-øre beløb som i 2015, og dermed reelt falder en smule som konsekvens af inflationen, så bør boligejerne ikke glæde sig for tildigt. Præcis som i nullerne kan det nemlig vise sig, at der venter mange af boligejerne en stor efterregning.

Nationalbanken har tidligere, i lighed med en række andre økonomier, peget på, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og loftet over grundskylden var en af de væsentligste årsager til den boligboble, der ramte Danmark i nullerne, og som var den væsentligste forklaring på, at Danmark blev hårdere ramt af finanskrisen end landene omkring os. Titusindvis af boligejere endte som teknisk insolvente, og boligmarkedet gik næsten helt i stå.

Boligskatter fungerer som såkaldte ’automatiske stabilisatorer’, der sikrer en mere stabil udvikling på boligmarkedet: Fordi de er fastsat som en procentdel af værdien af grunden eller boligen, falder de automatisk i dårlige tider (og gør det derfor mere attraktivt at købe), mens de stiger i gode tider (og lægger en dæmper på markedet). Med fastfrysningen blev den automatiske stabilisator altså til en ’automatisk destabilisator’.

Skal man tro Nationalbanken, så de blå partier altså godt i gang med at gentage de fejl, der førte frem til krisen i nullerne. Det er dog heller ikke meget som tyder på, at der har været stor efterrationalisering blandt partierne. I udsendelsen ”Sikke en fest” på DR tilbage i 2012, blev tidligere Erhvervs- og økonomiminister, den konservative Bendt Bendtsen, konfronteret med, at regeringens økonomiske politik var medansvarlig for krisen.

”Tudekiks”, lød Bendt Bendtsens svar.


Flere artikler om emnet

Annonce