Nationalbanken: Plads til lønstigninger

"Nu må arbejdsgiverne til lommerne", fastslår formandskabet i CO-Industri
Nationalbanken understreger i et nyt notat, at der er plads til lønstigninger i dansk økonomi.

"Danske virksomheder har i øjeblikket en god lønkonkurrenceevne i forhold til udlandet, og der er plads til lidt højere lønstigninger i de kommende år, i takt med at presset øges på arbejdsmarkedet,” konkluderer notatet.

der er plads til lidt højere lønstigninger i de kommende år, i takt med at presset øges på arbejdsmarkedet

I samme notat - "Hvorfor er de nominelle lønstigninger så lave?" - anbefaler Nationalbanken at lønstigningerne sker gradvist:

”Af hensyn til en stabil udvikling i økonomien er det hensigtsmæssigt, hvis løntilpasningen sker gradvist, i takt med at arbejdsmarkedet strammer til, og ikke kommer for abrupt.”

Fagbevægelsens økonomer helt enige

Cheføkonom Thomas Søby, Dansk Metal, er ganske enig med Nationalbanken:

”Vi har sagt det samme som Nationalbanken i en rum tid. I en situation hvor arbejdsgiverne meget vedholdende går rundt og taler om, at der er udbredt mangel på arbejdskraft, så er det mærkeligt, at det ikke sætter sig i lønningerne. Hvis det skulle være rigtigt, at der er meget udbredt mangel på arbejdskraft, så måtte man jo i en markedsøkonomi forestille sig, at lønningerne begyndte at stige,” siger Søby til Netavisen Pio.

Også af andre årsager bør lønningerne stige nu – ikke mindst i industrien:

”Inden for industrien har vi siden 2012 set meget markante stigninger i produktiviteten – samtidig med at vi i samme periode har set en meget begrænset udvikling i lønnen. Produktiviteten stikker så at sige af fra lønningerne. Og det bør smitte af på lønudviklingen. Overskudsgraden i virksomhederne er steget relativt markant i de senere år. Det burde også smitte af på lønnen,” mener Dansk Metals cheføkonom.

Produktiviteten stikker så at sige af fra lønningerne

Cheføkonom Frederik I. Pedersen fra 3F undrer sig over, hvorfor lønstigningerne er så lave. De første meldinger fra arbejdsgiverne om mangel på arbejdskraft kom allerede tilbage i 2015. Altså for tre år siden.

”Det er en gåde, hvorfor vi så tre år senere stadig har meget lave lønforhøjelser. For eksempel er industriens lønkonkurrenceevne tårnhøj,” siger Frederik I. Pedersen til Fagbladet 3F.

Han mener, at man godt kan forklare, at fremtidens lønstigninger ikke skal være helt så høje som tidligere. Blandt andet er prisstigningerne meget lavere end tidligere.

”Men vi har i lang tid haft overskud på både vores betalingsbalance og handelsbalance over for udlandet. Der er en række gode grunde til, at lønstigningstakten skal accelerere,” siger Frederik I. Pedersen.

CO-industri kræver lønstigninger

Ifølge formandskabet i CO-Industri, er det urimeligt, at mange virksomheder bremser lønforhøjelser, selvom de tjener gode penge.

”Industriens ansatte holdt igen med lønkrav, da der var krise. Men nu må arbejdsgiverne til lommerne,” siger Claus Jensen, der er formand for CO-industri og formand for Dansk Metal, og Mads Andersen, der er næstformand i CO-industri og formand for 3F’s Industrigruppe, til nyhedsbrevet CO-Industri.

 

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce