Navneskift: Farvel til LO og FTF - Velkommen til FH

LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet, og fredag har man i den nye hovedorganisation besluttet navn og logo.
LO og FTF besluttede i foråret at fusionere fra årsskiftet. I dag har man i den nye hovedorganisation besluttet sig for navn og logo.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Det bliver navnet på den fusion af LO og FTF som blev besluttet tidligere på året. FH bliver hovedorganisation for i alt 1,4 millioner lønmodtagere og paraplyorganisation for 88 fagforbund.

Der havde været flere navne i spil, blandt andet HO, men i sidste ende valgte et flertal i den nye bestyrelse at pege på FH:

”Jeg er rigtig glad for det nye navn. Det signalerer, at lønmodtagerne fra januar 2019 får en ny stærk hovedorganisation med sammenhold på tværs af faggrænser og det offentlige og private arbejdsmarked," siger den kommende formand for FH, Lizette Risgaard til avisen.dk.

I en video på Facebook uddyber hun beslutningen:

"Vi er gået til opgaven med respekt for, at 1,4 millioner lønmodtagere repræsenteret i 88 forbund skal kunne se sig selv i det nye tværfaglige fællesskab,” lyder det.

placeholder

Sammen med navnet, blev den nye organisations logo også præsenteret. Logoet kombinerer farverne for de to gamle hovedorganisationer, grøn for FTF og rød for LO.

Det væsentligste er dog i sidste ende ikke navnet, men den samlede styrke

Navnet alene gør det ikke

Men et er det nye navn, noget andet er hvad den nye hovedorganisation skal lave, understreger en af den nye organisations topfolk.

”Det væsentligste er dog i sidste ende ikke navnet, men den samlede styrke og dét fællesskab, vi nu får og vil bruge på at varetage næsten 1,4 millioner medlemmers interesser over for politikerne og arbejdsgiverne.

Velfærden skal bevares ikke beskæres, uddannelserne skal ikke udsættes for de udmagrende 2-pct. besparelser og arbejdsmiljøet skal mildest talt forbedres mange steder,” lyder det fra den nuværende formand i FTF og kommende næstformand i FH, Bente Sorgenfrey på Facebook.

Lange navne, længere historie

LO, eller De Samvirkende Fagforbund, DsF, da det blevet stiftet tilbage i 1898, har heddet LO – eller rettere Landsorganisationen i Danmark siden 1967.

FTF blev stiftet i 1952 som Fællesrådet for Danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer og senere som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, men siden 2006 har man kun heddet FTF.

Forskellen på LO og FTF har groft sagt været, at forbundene i LO traditionelt har organiseret ufaglærte og faglærte inden for håndværk, service og industri, mens forbundene FTF i høj grad organiserer offentligt ansatte med lidt længere uddannelser, blandt andet skolelærere, sygeplejersker og politibetjente.

Senest to af fagbevægelsens store mastodonter slog sig sammen under et nyt navn, var tilbage i 2005, hvor det tidligere SiD og KAD slog sig sammen og blev til Faglige Fælles Forbund, i daglig tale 3F.

Væn dig til det - En helt typisk ’FH-familie’

Med en ny organisation med et nyt navn, får også en direkte sproglig og formentlig også statistisk konsekvens i den offentlige debat.

Det betyder nemlig, at man skal vænne sig til, at konceptet ”en typisk LO-familie” som er den målestok man i mange sammenhænge har brugt til at måle politiske udspil efter nu forsvinder.

Begrebet en typisk eller en almindelig LO-familie bliver blandt andet brugt, når man laver skattereformer eller lignende, som viser hvor meget en familie samlet vinder (eller taber) hvis man ændrer på skatter og afgifter. Fremover skal politikerne vænne sig til at tale om en ”typisk FH-familie.

En typisk LO-familie har to børn og tjener omkring 700.000 kroner om året.

Fordeling af ansvarsområder

Det var ikke kun navn og logo, der blev besluttet på mødet fredag. FH ledes af et forretningsudvalg på syv medlemmer, som udover formand Lizette Risgaard, har seks næstformænd, som får hver deres politiske ansvarsområder.

Bente Sorgenfrey: Det internationale område. EU og samarbejdet med international fagbevægelse.

Ejner K. Holst: Beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik.

Nanna Højlund: Uddannelse og Fagbevægelsens interne uddannelser, FIU.

Majbrit Berlau: Socialpolitik og ligestilling.

Morten Skov Christiansen: Arbejdsmiljø, organisering, ungdomsarbejde og det lokale arbejde.  

Arne Grevsen: Arbejdsret og overenskomster.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce