Nedlukningsdebat: Herby modbeviser Herby

Det var nedlukning, ikke frivillige adfærdsændringer, der fik coronasmitten til at falde tilbage i november, lyder det i replik til Cepos-konsulent.
Foto: David Troels Garby-Holm
Demonstranter imod coronarestriktioner, oktober 2020
Chefkonsulent Jonas Herby fra Tænketanken CEPOS har svaret på min kronik om nedlukningerne i december.

I sin replik til kommer Herby frem til, at smitten i de tre grupper af kommuner toppede senere end jeg anfører.

Dermed ender Jonas Herby således komisk nok med at modbevise sig selv, da hans originale postulat var, at smitten i december toppede før nedlukningerne, og faldet i smitten derfor måtte tilskrives borgernes frivillige adfærdsændringer.

Men jeg er da glad for, at han nu er kommet på andre tanker, og ser ud til at være helt enig med mig om det grundlæggende: Nemlig at smittespredningen i Danmark toppede efter nedlukningerne!

Korrigerede versus ikke-korrigerede tal

Jonas Herby skriver endvidere, at jeg i min kronik kommer med udokumenterede beskyldninger om uredelighed (mere om det senere), og at han kun er interesseret i en saglig debat.

Beklageligvis så demonstrerer endnu engang sin uredelighed, når det kommer til tal.

Jonas Herby fremfører her, at min analyse ikke er valid, fordi jeg overser stigningen i tests i december:

”Jan Jensen bidrager herefter med sin egen ”analyse”, som skulle bevise, at de delvise nedlukninger passer præcis med toppen af smittetallene,” skriver han og fortsætter:

”Han overser imidlertid, at testaktiviteten før jul steg betragteligt (og faktisk allerede startende omkring 2. december – en uge før første delvise nedlukning.”

”Men man kan løse dette problem ved at bruge det testkorrigerede smittetal (som SSI har udviklet), som jeg har gjort nedenfor (de lodrette datoer viser, hvornår der lukkes ned).”

Som bevis herfor angiver Herby ovenstående graf, som angiver den test-korrigerede incidens opgjort på 1-dags basis i de tre grupper af kommuner

Jonas Herbys uredelighed består her i, at han giver læseren indtryk af, at der er betydende forskel på de korrigerede tal og de ukorrigerede tal. Det er der ikke.

På nedenstående graf har jeg taget de ukorrigerede tal og divideret med 2, og lagt ind over Herbys graf med rødt. Som det tydeligt fremgår, så er der er ingen forskel, og da slet ikke noget der rykker på toppunkternes placering på datoer, som jo er det vi interesserer os for.

Her kan man sige, at Herby og jeg har en reel meningsforskel, om det giver mest mening at se på et centralt syv dages glidende gennemsnit eller enkeltdags datapunkter.

Da det vi leder efter er toppunkternes tidskode (trendvendingen), mener jeg, at det giver mest mening med et glidende gennemsnit, da det eliminerer støj og weekendeffekter.

Canadisk økonom cherrypicker

Hvilket bringer mig til Herby nyeste yndlingsstudie : Den canadiske økonom Douglas W. Allens litteraturstudie om nedlukninger.

Allen fortælle selv i Jonas Herbys egen podcast ‘Regelstaten’, at han kun har brugt to en halv uge på sit studie (som ikke er peer-reviewed).

Hvordan man skulle kunne gennemgå 80 videnskabelige artikler på 2,5 uge må stå hen i det uvisse.

Jeg tror, at enhver kan se, at det lader sig ikke gøre, at gennemgå så stor en mængde studier ordentligt på så kort tid.

I samme podcast giver Allen da også udtryk for at han med det samme i foråret 2020 indså, at nedlukningerne var en fejl. Noget han så et år senere i foråret 2021 satte sig for at bevise.

Allens litteraturstudie indeholder i øvrigt blot et eneste dansk studie, tankevækkende nok et studie skrevet af Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet - der er bestyrelsesmedlem i Cepos - og DTU-professor Kasper Kepp.

SSI-rapport konkluderer effekt

I studiet (som ikke er peer-reviewed) har de undersøgt nedlukningerne i Nordjylland i november og kommer ”overraskende nok” frem til at disse nedlukninger ”ikke virkede”.

Desværre har Allen ikke medtaget et studie lavet af Statens Serum Institut om selvsamme nedlukninger. Hvor SSI finder at nedlukningerne havde en meget stor effekt på smitten i de nordjyske kommuner.

SSI konkluderer i en rapport ”Notat om effekten af nedlukning frem til jul”, at nedlukningen i Nordjylland virkede med ”En reduktion på 76,1 %.

Uredeligt litteraturstudie

I sit eget litteraturstudie gennemgår Herby 22 studier – om effekten af nedlukninger og adfærd på COVID-19-pandemien.

I de fleste tilfælde konkluderer han, at disse studier viser, at effekten af nedlukninger på smittespredningen er 0 procent.

Ifølge Jonas Herby viser det øverste studie på denne liste således, at effekten af nedlukninger er ”nul procent”.

Dette er studiets forfatter ikke enig i:

DR Detektor er gået til kilden selv for at finde ud af, hvad der er rigtigt. Hovedforfatteren bag studiet hedder Jean-Philippe Bonardi og er professor på Lausanne Universitets økonomiske fakultet i Schweiz.

”Cepos' fortolkning af vores studie er faktisk forkert”, skriver professor Jean-Philippe Bonardi til Detektor.

”De delvise nedlukninger har en ægte effekt på både dødsfald og spredningen af virus”, skriver Jean-Philippe Bonardi.

Nedlukningens effekt dokumenteres

Derudover er det ikke kun signalværdien ved de delvise nedlukninger, der virker, som Jonas Herby ellers giver indtryk af. Det er også selve nedlukningen.

”Der er en form for effekt af signalet, men man kan ikke sige, at signalet i sig selv er nok”, skriver Jean-Philippe Bonardi og henviser til en opdateret udgave af studiet fra marts 2021.

I alt anslår forskerne i det opdaterede studie, at nedlukningerne sidste år forhindrede omkring 5,5 millioner dødsfald i lidt over 100 lande.

Hvordan Herby på denne baggrund kan komme til den konklusion, at effekten af nedlukninger er nul % er således ubegribeligt.

Lad os tage endnu et eksempel. Det næste studie på Herbys liste er et studie som den canadiske læge Rabail Chaudry m.fl. står bag: 

Studiet finder en signifikant effekt af nedlukninger på recovery rates, hvilket forfatterne tolker som, at nedlukninger forhindrer sundhedssystemer i at bryde sammen, derfor flere recoveries. Dette er studiet mest signifikante effekt.

“The government policy of full lockdowns (vs. partial or curfews only) was strongly associated with recovery rates,” skriver de blandt andet og fortsætter:

“This suggests that full lockdowns and early border closures may lessen the peak of transmission, and thus prevent health system overcapacity, which would facilitate increased recovery rates.”

Netop at undgå sammenbrud af sundhedssystemet er samtidig det primære formål med nedlukninger, hvorfor studiet må siges at finde, at de virker.

Alligevel er hans konklusion: “0 procent”.

Flere kritiserer tolkning

Desværre stopper det langtfra der. Dygtige folk fra miljøet omkring Facebook gruppen ”COVID19 - Videnskabelig, Uvildig Kommunikation” har gennemgået andre af studierne på Herbys liste og finder problemer med Jonas Herbys tolkning af stort set dem alle sammen.

En saglig debat kræver afståen fra sofisteri og talmagi. Der har Jonas Herby desværre diskvalificeret sig selv gennem sin optræden det sidste år.

 

Jan Jensen er ingeniør og bosat i Aarhus.


placeholder

Kommentarer

Er der noget der tager Cepos seriøst udover TV2, der bruger dem som primær-kilde til alt? 😢

Som så ofte før må CEPOS vist bare indse, at det altid er svært, når virkeligheden ikke passer til ens verdensbillede.

Annonce