Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen var i går kaldt i samråd i Folketingets landdistriktsudvalg. Her skulle ministeren stå skoleret og forklare, hvorvidt regeringens planlagte besparelser vil betyde lukning af uddannelsesinstitutioner i en række mindre byer.

Det sker efter at en række rektorer har været ude at advare mod, at nedskæringer kan betyde lukninger af uddannelser i de mindre provinsbyer – og dermed en øget centralisering af uddannelserne omkring de store byer.

Samrådet finder sted kun få dage efter, at regeringen præsenterede sin stort anlagte plan for udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen. Det vil ifølge regeringen sikre ”Et Danmark i balance”. Men som flere på samrådet påpegede, så vil det trække den stik modsatte vej, hvis regeringens politik nu fører til nedlæggelse af lokale uddannelsesinstitutioner og dermed trækker både studerende og arbejdspladser væk fra provinsbyerne.

Skal spare 842 millioner kroner
Som en del af regeringens planlagte besparelser på i alt 8,7 milliarder kroner frem mod 2019 skal professionshøjskolerne spare i alt 842 millioner kroner. Professionshøjskolerne, eller University College, rummer en række mellemlange videregående uddannelser til eksempelvis lære, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Professionshøjskolerne er organiseret i syv større geografiske enheder, som så igen har en række uddannelser placeret rundt om i landet. Herunder også i en række mindre byer, eksempelvis Rønne på Bornholm, Nørre Nissum og Skive i Vestjylland, Slagelse og Næstved på Sjælland og Nykøbing Falster.

Flere professionshøjskoler har allerede meldt ud, at det kan betyde lukninger af uddannelser i de mindre provinsbyer, ganske enkelt fordi udgifterne per elev er højere på de små uddannelsesinstitutioner i provinsen end på de større uddannelsesinstitutioner i de større byer. Skal uddannelsesinstitutionerne fremover kunne tage imod lige så mange studerende uden at sænke kvaliteten af undervisningen, er den eneste løsning derfor at samle uddannelserne på færre geografiske enheder, lyder det.

”Det, der sker nu, fortsætter bare den centralisering, vi i forvejen ser, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det her kommer til at føre til lukning af flere uddannelser i yderområder”, fortalte rektor Camilla Wang fra University College Sjælland for nylig til Berlingske. Hun frygter at måtte lukke tre af UC Sjællands seks uddannelsessteder som konsekvens af nedskæringerne. Også Bornholm er i fare for at miste sine nuværende 250 studiepladser.

Ingen løfter fra uddannelsesministeren
Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen fastholdt på samrådet, at uddannelsesinstitutioner skal spare til næste år. Og han gentog flere gange, at han forventer, at uddannelsesinstitutionerne ”evner at planlægge” så de opnår de nødvendige besparelser, og at besparelserne kan ske ved at uddannelsesinstitutionerne ”bliver mere effektive i forhold til indkøb, brug af IT og organisering af arbejdet”.

Han nævnte blandt andet, at der er ”store forskelle i, hvor gode de [uddannelsesinstitutionerne] er til indkøb”. Det virker dog en anelse mystisk, at regeringen så vil gøre brug af en grønthøstermetode, hvor alle institutioner skal spare to procent. Altså også dem som allerede i dag køber billigt ind, gør brug af IT og organisere arbejdet effektivt.

Det kom også frem på samrådet, at ministeren har mulighed for at gribe ind og stoppe nedlæggelsen af uddannelsesinstitutionerne. Ministeren bekræftede, at han har den mulighed, men afviste at give konkrete garantier i forhold til at frede enkelte uddannelsesinstitutioner. Ministeren nævnte også muligheden for et nyt taxameter, der skal give større tilskud til uddannelsesinstitutioner i provinsen. En sådant vil dog tidligst kunne træde i kraft i 2018.

Esben Lunde Larsen skal tirsdag igen i samråd om besparelserne på uddannelsesområdet, denne gang om nedskæringerne på de videregående uddannelser.