Malerfaget er hårdt. Og de dårlige arbejdsstillinger sætter deres spor i form af smerter i særligt skuldre, nakke, knæ og ryg.

Det bekræfter en ny undersøgelse blandt fagforeningen Malerforbundets medlemmer.

Halvdelen af dem må række ud efter pilleglasset hver dag for at kunne klare at svinge penslen

Mere end hver femte, af de som har svaret på undersøgelsen, tager smertestillende mindst en gang om ugen. Halvdelen af dem må række ud efter pilleglasset hver dag for at kunne klare at svinge penslen.  

Kun en fjerdedel oplever aldrig, at de måtte dulme smerterne i forbindelse med arbejdet.

Virkeligheden i malerfaget

Selvom det er nedslående læsning, så overrasker det ikke forbundsformanden i Malerforbundet Martin B. Hansen:

“Det overrasker os ikke, men vi er ærgerlig over, at tallet er så højt. Men det viser bare, hvordan virkeligheden er skruet sammen i faget. Malerfaget er et hårdt fysisk fag. Vi har rigtig mange gentagne og ensidige arbejdsbevægelser. Det giver en høj grad af nedslidning,” siger han til Netavisen Pio.

288 malere fra Malerforbundet har svaret på undersøgelsen, der blev sendt ud til 1030 medlemmer i december.

Frygter uværdig tilbagetrækning

Undersøgelsen viser også, at 8 ud af 10 malere er bekymret for deres fremtid i faget - på grund af nedslidning og pensionsalder.  

En del ønsker sig ud af faget, fordi de er ved at væres slidte

Den bekymring mærker man tydeligt i Malerforbundet, når man er ude på arbejdspladserne, fortæller formanden:

“Det er dagligt, vi hører de her bekymringer blandt medlemmerne. En del ønsker sig ud af faget, fordi de er ved at være slidte og ikke kan se sig selv blive så længe i faget.”

Sammenligner man med bekymringen for social dumping eller løn- og arbejdsvilkår, så er der over dobbelt så mange, som er bekymret for, hvordan nedslidning og tilbagetrækning vil påvirke deres fremtid i malerfaget.

Svækket efterløn stresser

Forringelser af efterlønnen - som Martin B. Hansen betegner som en “de facto afskaffelse” - er med til at gøre malerne nervøse for, at de ikke kan lægge malerpenslen og trække sig tilbage på en værdig måde, den dag kroppen siger stop:

“Lige netop med efterlønsordningen, havde vores medlemmer en mulighed for at trække sig tilbage, når de blev 60, hvis det gjorde for ondt at fortsætte. Der var en høj grad af fleksibilitet, og man skulle ikke have hverken lægeerklæring eller en offentlig vurdering af, om man var nedslidt eller ej,” siger han.

Vores medlemmer har svært nok ved at nå frem til de 65 år

Bryder med forventninger til velfærdssamfundet

Samtidig ligger den stigende pensionsalder - der er aftalt i velfærdsforliget fra 2006 - og truer i baggrunden:

“Vores medlemmer har svært nok ved at nå frem til de 65 år, fordi man har denne her nedslidning i faget. Så det er klart at med de forringelser, så bliver bekymringen større blandt vores medlemmer. Når man hører fra politikerne, at man bør hæve pensionsalderen til over 70 år, så er det fuldstændig urealistisk for vores medlemmer,” lyder det fra forbundsformanden i Malerforbundet.

Det er ikke meningen, at man skal være som en udtjent maskine på en fabrik, der bliver skiftet ud,

Det bryder fuldstændig med de forventninger, som malerne har til en værdig tilbagetrækning fra et langt arbejdsliv i et velfærdssamfund som det danske, mener Martin B. Hansen:

“Det er ikke meningen, at man skal være som en udtjent maskine på en fabrik, der bliver skiftet ud, fordi nu kan den ikke mere. Der skal også være et liv efter pensionen - og det er det, som vores medlemmer slet ikke kan se, at der er, hvis man bliver ved med denne her forhøjelse af pensionsalderen,” siger han.

Kun hver 10. malere er ikke bekymret for deres egen fremtid i malerfaget.