Nej, Oskar Hansen var ikke fascist

En ung kunstner har bestemt sig for, at den socialdemokratiske digter i virkeligheden var fascist. Den beskyldning vidner om manglende kendskab til både Oskar Hansens litteratur og Socialdemokratiet.
Den venstreorienterede kunstner Emil Elg forsøgte i forbindelse med en udstilling på Arbejdermuseet i København at bevise, at den socialdemokratiske digter Oskar Hansen i virkeligheden slet ikke var socialdemokrat, men at han faktisk var fascist. Samtidig mener Emil Elg på den baggrund, at Socialdemokratiet er et racistisk parti, og at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ligeledes er racist.

Den konklusion når den unge kunstner til ved en meget særegen analyse af Oskar Hansens digt til DSU Københavnskredsens kredsstævne i 1923, Når jeg ser et rødt flag smælde, som han analyserer sammen med Hans Laursens gendigtning af Eugène Pottiers ”Internationale”.

Emil Elgs analyse er dog åbenlyst forkert. Den er dels præget af et tydeligvis særdeles begrænset kendskab til såvel Oskar Hansens forfatterskab som til Socialdemokratiets ideologiske ophav. Man sidder da også tilbage med følelsen af, at kunstnerens ønske mest af alt har været at sige noget grimt om Mette Frederiksen, og at han så har fundet belæg i det i en særdeles selektiv tolkning af Oskar Hansens ikoniske digt, hvor Emil Elg blandt andet lægger til grund, at Oskar Hansen nok mener Dannebrog, når han taler om at se et rødt flag smælde.
Hvis den unge Emil Elg havde gidet læse mere end blot et enkelt af Oskar Hansens digte og erhverve sig en viden om mandens ageren i livet, ville han dog finde ud af, at Oskar Hansen i såvel sin kulturelle som menneskelige gerning var alt andet end fascist – han var derimod indædt anti-fascist og passede således som fod i hose til Socialdemokratiets demokratisyn i 30’erne, der var en indædt kamp mod totalitarismen i alle dens former inspireret af Hartvig Frisch’ værk ”Pest over Europa” fra 1933.

Oskar Hansen hjalp flygtninge ud af Nazi-Tyskland
Hvis vi starter med Oskar Hansens menneskelige virke, var han indædt anti-fascist. Han var i starten af sit politiske liv anti-militarist og nægtede blandt andet militærtjeneste ved at flygte til Norge. Op igennem 30’erne husede Oskar Hansen politiske flygtninge fra Nazi-Tyskland på sin private bopæl. Blandt andet boede den senere tyske kansler Willy Brandt en overgang hos Oskar Hansen. Oskar Hansen hjalp senere Willy Brandt med at komme i sikkerhed i Norge. Oskar Hansen gik under 2. verdenskrig ind i modstandsbevægelsen og endte med at begræde, at han flygtede fra sin værnepligt, fordi han derfor aldrig havde lært at bruge et våben.

Kulturelt udsyn
Heller ikke Oskar Hansens kulturelle virke vidner om nogen latent fascisme – tværtimod. Hans såkaldte ”røde revyer”, som han skrev op gennem 1930’erne handlede hovedsageligt om at hudflette de fascistiske tendenser, der herskede i 30’ernes politiske landskab. Hvis man ser på andre af Oskar Hansens værker – eksempelvis digtene ”Den farligste vise i verden” og ”Maskinens sang”, vil man også se, at han lægger en ganske klar afstand til fascismen. I ”Den farligste vise i verden”, skriver Oskar Hansen direkte et modsvar til fascismen som svar på menneskenes økonomiske udfordringer.

Er verden sådan rent gået af lave
Og alting bliver griset og gråt
Og man bare ser grave ved grave
Hvor kriser og krige har trådt
Kommer sangen der hvisker
Og lokker og tisker
Hyt dig selv, alt andet er ufint og råt
Dét er den farligste vise i verden
Skal vi rejse den søndrede jord
Må hver hånd og hver levende tanke
Yde sit, så det vokser og gror”

Altså et ganske klart opråb mod fascismens og højrepopulismens idé om, at kriser skal løses ved en intellektuel ensretning og en streng statslig kontrol. Oskar Hansen kalder til samarbejde på tværs af skel, mens fascismen dikterer enhed.

Eller i et af Oskar Hansens allermest berømte digte, Danmark for Folket, hvor han netop beskriver, hvordan kampen for at opbygge et velfærdssamfund aldrig kan forenes med fascismen. Først skriver han ”Danmark for Folket, det klinger fra Nord.” Altså en klar modfortælling til tendenserne andre steder i Europa. Det er fra nord, det klinger. Hverken fra Nazityskland i syd eller sovjetkommunismen i øst. Og Oskar Hansen fortsætter.

”Plads for os alle ved samfundets bord.
Kamp imod dem, der vil storme og slå
De friheds lyse skanser, som vort folk bygger på.”

Igen fremstår Oskar Hansens hyldest til opbygningen af et velfærdssamfund som en klar afstandtagen fra de totalitære ideologier, der vil ”storme og slå” de ”friheds lyse skanser”, der er afgørende for, at Danmark som land kan være rammen for et harmonisk velfærdssamfund.

Socialdemokratiet kæmpede mod totalitarisme
Oskar Hansens modstand mod såvel kommunismen som fascismen dækker fint det, der også var Socialdemokratiets kongstanke i 30’erne. Overordnet set var Socialdemokratiets opfattelse dengang som i dag, at kommunisme og nazisme er at betragte som to sider af samme mønt. Med udgangspunkt i Hartvig Frisch’ ”Pest over Europa” fra 1933 ser Socialdemokratiet alle anti-demokratiske ideologier som udsprunget af det samme. Frisch omtaler det ”totalitarisme” og mener, at løsningen på totalitarismens fremmarch er en bred samling af de demokratiske kræfter i det politiske Danmark. Det er derfor, Socialdemokratiet i 30’erne kæmper en kamp både mod Nazityskland og kommunismen. Fordi det i det socialdemokratiske verdensbillede er nært beslægtede ideologier. Ufrie tanker, der fastholder arbejderklassen i et ensrettet, ideologisk forsøgslaboratorium, der uundgåeligt vil ende i tyranni.

For Socialdemokratiet og Oskar Hansen er det således en forudsætning for udviklingen af velfærdssamfundet, at man dels har en retfærdig fordeling af samfundets ressourcer, dels at man bevarer en respekt og en frihed for det enkelte menneske. Den tanke lever videre i dag, når Socialdemokratiet på den ene side vil sikre samfundets balance med en kontrol med tilstrømningen af flygtninge og indvandrere, dels vil sikre en anstændig behandling af det enkelte menneske og overholde internationale konventioner.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook