Nej tak til EU-skepsis – ja tak til EU-kritik

Den britiske afstemning om EU-medlemskab er en enestående anledning til at tage fat på en kritisk debat om, hvilke krav Socialdemokratiet vil stille til EU-samarbejdet. Til gengæld skal vi væk fra snakken om, at mere EU-skepsis er godt for partiet.
Den socialdemokratiske partitop lægger tilsyneladende op til en mere EU-skeptisk linje. Den tråd er også blevet taget op her hos Netavisen Pio under overskriften ”De europæiske socialdemokratier må være mere EU-skeptiske”. ”Vi har brug for at søge nye svar om fremtidens europæiske fællesskab,” lyder det blandt andet i artiklen. Det kan jeg kun være enig i.

Alligevel er der en grundstemning i denne artikel og i de – i øvrigt sparsomme – politiske udmeldinger om EU, der generelt kommer fra partitoppen, der skærer lidt i mine ører. Det er udgangspunktet om, at Socialdemokratiet skal ”turde være mere EU-skeptisk”. Jeg mener nemlig slet ikke, at øget skepsis er vejen frem. Det er politisk funderet kritik derimod. Denne forskel vil jeg vende tilbage til senere.

Brexit som kickstart for en ny type EU-debat?
Nej’et til folkeafstemningen om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning i december sidste år er blevet udlagt som et klart tegn på, at socialdemokratiske vælgere er blevet mere EU-skeptiske. Jeg mener, at forklaringen også i mindst lige så høj grad bør søges i en fejlslagen kampagne, hvor budskab og kampagneform i høj grad var ude af trit med hinanden, som jeg tidligere har argumentet for her på siden.

Jeg mener nemlig slet ikke, at øget skepsis er vejen frem. Det er politisk funderet kritik derimod

På den baggrund ser jeg med lige dele spænding og bekymring frem til debatten op til Storbritanniens afstemning om at blive i eller forlade EU, som skal afholdes den 23. juni i år. Hvordan vil det politiske landskab se ud i Danmark, hvis det skulle blive et “leave” fra briterne til juni? Vil det give vind i sejlene til EU-modstanden, og vil det mon skubbe Socialdemokraterne i en mere EU-skeptisk retning?

Folkebevægelsen mod EU har allerede sat gang i en kampagne om en dansk afstemning om hele EU-medlemskabet. Et tiltag, der er direkte inspireret af den britiske afstemning. Og hvis det skulle blive et britisk farvel til EU i juni, vil det givetvis give anledning til et krav om dansk udmeldelse fra eksempelvis Dansk Folkeparti og måske også Enhedslisten. For hvis briterne kan klare sig udenfor, kan vi vel også, lader tankegangen til at være.

Jeg håber, at Storbritannien fortsat vil være EU-medlem efter den 23. juni. Derfor håber jeg naturligvis ikke, at vi kommer i en situation, hvor et Brexit bliver det første af flere afskeder med EU. Derfor vil jeg indtil videre koncentrere mig om, hvad debatten op til den britiske afstemning kan betyde for den danske EU-debat og ikke mindst Socialdemokratiets EU-politik.

Jeg tror, det er muligt at få noget godt ud af den britiske afstemning. Den har nemlig lukket op for en tankegang om, at man faktisk kan stille krav til EU-samarbejdet. I det britiske tilfælde er der så mest fokus på krav om særaftaler, som vi i Danmark også kender så glimrende i kraft af vores forbehold. Det er ikke en tendens, jeg ønsker at se mere af i fremtiden. Hvis alle EU-lande ønsker særbehandling, hvor meget forpligtende fællesskab har vi så tilbage, kunne man stilfærdigt spørge.

Den har nemlig lukket op for en tankegang om, at man faktisk kan stille krav til EU-samarbejdet

Vi bør derimod bruge den britiske afstemning som anledning til for alvor at tage fat på debatten om, hvordan vi bruger EU som politisk kampplads for at fremme socialdemokratiske mærkesager, der rækker ud over Danmarks grænser. Og dem er der immervæk en pæn portion af.

Det kunne passende være en debat, vi også kunne tage med søsterpartier i de øvrige europæiske lande. Måske vi endda kunne inspirere hinanden til at finde på nye europæiske politiske løsningsforslag, som vi i fællesskab kunne sætte fokus på i Europa-Parlamentet eller andre relevante steder.

Enig i diagnosen, men ikke behandlingen
Vi skal væk fra automatreaktioner om mere eller mindre EU og i stedet fokusere på, hvilket EU vi ønsker os. Her er jeg meget enig i, at vi “skal byde begejstret ind når EU leverer relevante løsninger og melde tilsvarende klart fra, når EU går for langt”, som opfordringen lyder i det føromtalte indlæg her på Netavisen Pio.

Derfor er der behov for en kritisk debat om EU-samarbejdet, både internt i Socialdemokratiet og i dansk politik generelt. Vi skal turde stille større krav til, hvornår og hvordan EU kan bruges til at fremme socialdemokratiske mærkesager. Og så skal vi ikke mindst turde inddrage EU i den hjemlige politiske debat i langt højere grad, end det er tilfældet nu.

Når man er kritisk, tager man stilling til noget og kommer med et konstruktivt svar

Men er det så ikke bare ordkløveri, når jeg i starten af dette indlæg insisterer på, at der er forskel på, om man er EU-skeptisk eller EU-kritisk? Jeg mener faktisk helt alvorligt, at der er stor forskel. Og jeg mener, at denne forskel er afgørende for, hvordan den socialdemokratiske EU-debat bevæger sig videre.

Når man er kritisk, tager man stilling til noget og kommer med et konstruktivt svar på, hvordan det kan forbedres. Er man derimod skeptisk, sidder man med rynkede bryn og korslagte arme og forbeholder sig retten til at være imod uden at komme med løsningsforslag.

Jeg har derfor svært ved at se, at en mere EU-skeptisk linje skulle være specielt konstruktiv; hverken for socialdemokraterne i Europa eller for visionerne for EU-samarbejdet. En mere kritisk tilgang til EU-debatten og EU-samarbejdet er der til gengæld i høj grad brug for, også i Socialdemokratiet.

 

Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og arbejder til daglig på DTU. Hun er desuden formand for Politisk Udvalg i den tværpolitiske forening Europabevægelsen.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Uddannet cand.mag. i retorik. Arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun bl.a. arbejder med videnskabsformidling inden for byggeri og anlæg samt DTU's arktiske aktiviteter.


placeholder

Annonce