Nej tak til Manhattan-gymnasier i hovedstaden

De seneste års kraftige stigning i etnisk opdelte gymnasier i hovedstaden strider mod vores integrationspolitik. Derfor kan det være nødvendigt at gøre op med det frie skolevalg.
På Albertslund station kl. 7.30 står der en gruppe lyshårede elever på den ene side af perronen og venter på S-toget, der skal fragte dem tre stationer østpå til gymnasiet i Rødovre. På den anden side af perronen står en gruppe sorthårede elever og venter på S-toget, der skal fragte dem to stationer vestpå til gymnasiet i Høje Taastrup.

De unge kender hinanden. De har nemlig gået på samme folkeskoler i Albertslund og er derfor vokset op sammen. Flere af dem er måske endda venner uden for skoletiden. Alligevel har de aktivt valgt hvert sit gymnasium, nemlig den skole hvor de føler sig mest hjemme. Det handler om tørklæder, fester, studenterkørsler, ramadan, svinekød og potentielle kærester.

Sådan har det udviklet sig på Vestegnen, siden de gamle amter blev nedlagt og gymnasierne blev selvejende. Ingen politiker har ønsket det. Men det har eleverne. Forskerne kalder det selv-segregering og det er et internationalt fænomen, der har en selvforstærkende effekt.

Gentofte tilgodeses frem for Vestegnen
Torsdag aften modtog rektoren på Hvidovre gymnasium en mail fra en elevs mor. Hun fortalte, at datteren var glad for den gode skolestart på gymnasiet, men nu havde datteren fået plads på et gymnasium inde i København, og skiftede derfor skole. Dermed er der nu kun fire lyshårede elever tilbage i den skoleklasse. Hvor mange er der mon til jul?

De unge er ikke påtvunget et ondt apartheid-system fra oven. De vælger det selv!

Omvendt kunne rektoren på Rødovre gymnasium fortælle, at en gruppe unge med indvandrerbaggrund ville skifte til gymnasiet i Herlev, hvor der gik mange elever, der var muslimer som dem selv. Kan du se mønsteret? De unge er ikke påtvunget et ondt apartheid-system fra oven. De vælger det selv!

Men denne negative udvikling understøttes af økonomien på gymnasieområdet, der reelt gør hver enkelt skole til en selvstændig enhed. Når det ene gymnasium udvider og gør plads til flere lyshårede, kan der samtidig stå tomme lokaler på naboskolen. Dermed undergraves økonomien hos de skoler, der har eleverne med de største behov for støtte. Endnu en selvforstærkende effekt, der reelt understøtter gymnasier i Gentofte og undergraver budgetterne på Vestegnen. Ingen har det overordnede ansvar for at kapaciteten er tilpasset elevgrundlaget.

De seneste års kraftige stigning i etnisk opdeling i hovedstaden går altså ikke. Det strider mod landets integrationspolitik. Vi ender som Manhattan med Harlem, China Town og Little Italy. Det fungerer (måske) i USA. Men sådan kan et socialdemokratisk velfærdssamfund ikke fungere. Et samfund med høj økonomisk omfordeling forudsætter kulturel samhørighed.

Mere statslig styring kan være nødvendigt
Derfor var jeg meget glad for, at ingen socialdemokratiske politikere benyttede historierne fra Langkjær Gymnasium i Århus til lette anklager om racisme, apartheid og diskrimination. Den slags har vi heldigvis overladt til andre. I stedet valgte samtlige socialdemokrater der udtalte sig – herunder den aarhusianske borgmester, Jacob Bundsgaard – at placere ansvaret for fordeling af eleverne det rette sted: Nemlig på Christiansborg.

Borgmesteren i Århus havde faktisk ansøgt undervisningsministeren om dispensation fra reglerne om frit skolevalg for at undgå selv-segregeringen. Men Ellen Trane Nørby afviste byrådets ønske før sommerferien.

Skurken er de politikere, der ikke tør indskrænke det frie skolevalg

Derfor endte den aarhusianske rektor med at lave klasser hvor halvdelen af eleverne havde samme danske kulturelle baggrund – og andre klasser kun med sorthårede. Ikke for at adskille dem. Tværtimod. For at fastholde dem på skolen, altså for at undgå Manhattan-tendenser. Rektoren er altså ikke skurken, men helten i fortællingen. Skurken er de politikere, der ikke tør indskrænke det frie skolevalg, fordi man bliver uvenner med både de lyshårede og de mørkhårede elever på perronen (og selvfølgelig deres forældre med stemmeret). Politikere der er så forhippede på den enkeltes frie skolevalg, at de glemmer at tage ansvar for helheden.

Nu har ministeren varslet forhandlinger om de regler eleverne fordeles efter. Forleden mødtes Socialdemokratiets Annette Lind og jeg selv, der er valgt på Vestegnen, med seks af de gymnasierektorer, der står med problemerne i dagligdagen. Vi har ikke lagt os endeligt fast på en politik, men jeg tror ikke vi kommer uden om en mere statslig styring af både de enkelte skolers mulighed for at udvide deres kapacitet og fordelingen af elever efter andre kriterier end kun skoleafstand og studieretning.

 

Mattias Tesfaye er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, medlem af Folketingets undervisningsudvalg og valgt på Vestegnen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Integrationsordfører for Socialdemokratiet


Kommentarer fra Facebook