Niveaudeling i folkeskolen fører til A- og B-hold

Forslaget om niveaudeling i folkeskolen vil være et gigantisk tilbageskridt for kampen mod den sociale arv og lade de svageste elever i stikken.
Berlingskes leder slog den 22. oktober et slag for niveaudelte klasser. Med devisen om at lige børn leger bedst, mente lederskribenten, at det ville være til gavn for alle elever, hvis de gik i klasse med deres faglige ligemænd. De elever, der var gode til dansk, skulle med andre ord ikke gå i klasse med elever med ringere kundskaber.

Hvad nu, hvis den ellers gode danskelev oplever en skilsmisse i familien og derfor bliver slået lidt ud af kurs det efterfølgende år, med det resultat, at hendes præstation tager et dyk? Skal hun så rykkes ned til en klasse med lavere niveau?

Forslaget ville desværre være et kæmpe tilbageskridt for den danske folkeskole. For ganske vidst står vi en tid, hvor der åbenlyst er brug for reformer af skolen, men niveaudelte klasser vil være en helt forkert retning at gå. Ikke fordi, at det stærke elever ikke kan undes at blive udfordret, eller at de såkaldte svage elever ikke kan undes lidt ekstra opmærksomhed, men fordi der er langt mere brugbare veje at gå.

En lærer har allerede i dag mulighed for, internt i klasserne, at give eleverne forskellige udfordringer alt efter deres niveau på et givent tidspunkt i deres forløb i folkeskolen. Det giver fleksibilitet og tager højde for, at eleverne udvikler sig i forskelligt tempi gennem deres skoletid.

De faglige forskelle vil blive større og de svage elever vil sakke længere og længere bagud. Forslaget er ren ideologi og et ønske om, at lederskribentens barn ikke skal gå i klasse med lagerarbejderens.

At dele eleverne op i klasser efter et øjebliksbillede af deres niveau vil være ekstremt ufleksibelt. Hvad nu, hvis den ellers gode danskelev oplever en skilsmisse i familien og derfor bliver slået lidt ud af kurs det efterfølgende år, med det resultat, at hendes præstation tager et dyk? Skal hun så rykkes ned til en klasse med lavere niveau? Eller hvad med den elev, der altid har være lidt bagud i matematik, men pludselig får smagen for faget. Skal kan bare vinke farvel til den klasse, han har været en integreret del af for at rykke op i niveau? Nej, det vil være dumt. Faste klasser giver eleverne en tryghed i hverdagen, så energien i stedet kan bruges på at lære det, der skal lærers, og udvikle eleven til at fungere i en mangfoldig folkemængde.

Men samtidig vil forslaget lade de svage elever i stikken. Internationale erfaringer fra blandt andet Tyskland viser, at man med niveaudeling mister den positive effekt, hvor eleverne løfter hinanden. De faglige forskelle vil blive større og de svage elever vil sakke længere og længere bagud. Forslaget er ren ideologi og et ønske om, at lederskribentens barn ikke skal gå i klasse med lagerarbejderens.

Vi skal i stedet have kloge reformer af folkeskolen. Vi skal indrette læreruddannelsen så lærerne får styrket kompetence til at give eleverne de udfordringer, de har brug for internt i klasserne. Vi skal skabe en skoledag, hvor sport og motion bliver en integreret del af dagen så de elever, som måske ikke altid er så gode til at sidde stille en hel dag, får mulighed får at brænde lidt krudt, så de kan være mere koncentreret i den resterende skoledag.

Dette vil i modsætning til forslaget om niveaudeling bryde den sociale arv og løfte de svage elever, ikke sætte dem skakmat på livstid.


placeholder

Annonce