Nepaleser-finte: Kraftig stigning i arbejdstilladelser undrer fagforening
Nepaleser-finte: Kraftig stigning i arbejdstilladelser undrer fagforening
Antallet af nepalesere, der arbejder i Danmark, er mere end fordoblet, og det giver panderynker hos 3F

På to år er antallet af nepalesere med arbejde i Danmark mere end fordoblet
På bare to år er antallet af nepalesere på det danske arbejdsmarked mere end fordoblet. I 2020 var der 3404, og det tal var i 2024 steget til 7070.
Det skriver Fagbladet 3F.
Den markante stigning vækker undren hos fagforbundet 3F.
”Det er meget besynderligt, at tallene er steget så kraftigt. Derfor spørger man sig selv, om det reelt ikke er en måde at importere arbejdskraft til Danmark uden om de gældende regler?” siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, til fagbladet.
Ifølge fagbladet er adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked for langt de fleste nepalesere, at de kommer hertil for at studere eller som ægtefælle til en studerende.
Typisk i lavtlønsjob
Nepaleserne i Danmark arbejder typisk i lavtlønsjob, som eksempelvis rengøring, og det passer dårligt med de to såkaldte beløbsordninger, som findes på henholdsvis 415.000 og 514.000 kroner om året.
Det er den årsløn man som udlænding fra et ikke-EU-land skal have for at få opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Danmark.
Netavisen Pio har tidligere skrevet om arbejdskriminalitet i forbindelse med DR’s dokumentar På Statens Regning, der afdækkede omfattende løntyveri og omgåelse af den danske beløbsordning.
Kommentarer
Imens er der banrløse
Der er tydeligvis noget, der
Tilføj kommentar