Netanyahus Gaza-plan er et moralsk kollaps

Israel står på kanten af en skæbnesvanger beslutning. Premierminister Benjamin Netanyahu og hans regering overvejer åbent at annektere dele af Gaza. 

Det vil i praksis betyde at overtage territorium med militær magt og muligvis fordrive den palæstinensiske befolkning.

Forestil dig konsekvenserne: Gaza er allerede sønderbombet og desperat. Mere end to måneder er gået uden at mad, drikke og medicin er kommet ind i Gaza. 

Hvis Netanyahu gennemfører sin plan, bliver to millioner mennesker enten underlagt evig israelsk militær kontrol – eller tvunget på flugt.

Forsvarsminister Israel Katz har sagt det klart: Hvis Hamas ikke frigiver gidslerne, vil Israel tage "mere og mere land under permanent kontrol". 

Han har endda nævnt Trumps plan om “frivillig migration” – en eufemisme for tvangsfordrivelse.

Over 52.000 palæstinensere er blevet dræbt, heraf tusindvis af børn. Næsten 120.000 er såret. Nødhjælp bliver nægtet adgang. Børn dør af sult og dehydrering. 

Læs også:Mette F. om Israels fremfærd i Gaza: “Bør med det samme sikre uhindret, hurtig og sikker adgang for nødhjælp”

Midt i denne katastrofe truer Netanyahu nu med at fuldende ødelæggelsen – og knuse håbet om fred.

Det er ikke blot uret – det er ulovligt. FN's højkommissær har sagt det utvetydigt: Annektering er forbudt. Punktum.

At tage land med magt hører hjemme i krigstidens mørkeste kapitler – ikke i et moderne demokrati. 

Vi rystede på hovedet ad Ruslands anneksion af Krim. Skal vi så acceptere Israels forsøg på det samme i Gaza?

Hamas’ blodige ansvar – ingen undskyldning for krigsforbrydelser

Hamas bærer et tungt ansvar for konflikten. Deres massakre den 7. oktober 2023 kostede over 1.400 israelere livet. Over 200 uskyldige mennesker blev bortført som gidsler ind i Gaza. 

Denne uhyrlighed udløste med rette chok og raseri i Israel og resten af verden. Raketter mod civile, gidseltagning og brutal undertrykkelse af egen befolkning er uhyrlige forbrydelser, der skal fordømmes uden forbehold. 

Men Netanyahus svar gør ondt værre.

Deres brutalitet og fanatisme må fordømmes uden forbehold. Hamas har ikke blot påført israelske familier ubodelig sorg. 

At Hamas har blod på hænderne, giver ikke Netanyahu et fripas

De har også bragt ufattelige lidelser over Gazas egen befolkning ved at provokere en forudsigeligt voldsom israelsk respons og i mange år holdt den legitime palæstinensiske kamp for frihed og fred som gidsel i deres fundamentalistiske vanvid.

Men – og dette “men” er vigtigt – Hamas’ forbrydelser berettiger på ingen måde Israels egne forbrydelser. 

At Hamas har blod på hænderne, giver ikke Netanyahu et fripas til at ignorere folkeretten eller moralens grundlæggende principper. 

Tværtimod burde en demokratisk stat som Israel holdes til en langt højere standard. I stedet ser vi nu, at Netanyahu-regimet synker ned på et niveau, hvor det begår nogle af de samme typer af overgreb mod civilbefolkningen, som man med rette anklager Hamas for. 

Læs også:Krigen i Gaza lægger pres på socialdemokrater – fra Europa til USA

Massebombardementer af tætbefolkede områder, kollektiv afstraffelse af et helt folk, og nu trusler om permanent besættelse og annektering – alt dette er handlinger, der hører hjemme i de mørkeste kapitler af historien, ikke hos en nation, der kalder sig selv et demokrati.

Hvis Israel annekterer Gaza, underminerer det ikke kun folkeretten – det underminerer Israels egen fremtid. 

Ved at straffe civile kollektivt radikaliserer man en ny generation og saboterer enhver mulighed for forsoning. 

Samtidig risikerer Israel international isolation. Den Internationale Straffedomstol undersøger nu mulige krigsforbrydelser. Der tales om folkemord. Det er et historisk lavpunkt.

Danmark og verden må reagere nu

Verden kan ikke tillade sig selv at være tilskuer til denne tragedie. Danmark og det internationale samfund har pligt til at reagere skarpt og hurtigt på Netanyahus vanvittige kurs. 

Hver times tavshed tolkes i Jerusalem som stiltiende accept. 

Vi har før set, hvordan passivitet over for uretten kun avler mere uret. Denne gang må det være anderledes. 

Jeg kommer her med en appel og en række konkrete opfordringer til vores regering og alle Danmarks allierede i EU og FN:

Fordøm Israels anneksionsplaner utvetydigt: Der skal lyde en klar officiel fordømmelse af enhver plan om at annektere Gaza eller andre besatte palæstinensiske områder. Ingen hvis’er eller men’er – sig det ligeud: Dette er uacceptabelt og ulovligt.

Kræv øjeblikkelig våbenhvile og beskyttelse af civile: Danmark bør arbejde for en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Bomberegn og blodbad skal stoppe nu, så liv kan reddes. 

Samtidig skal vi insistere på fuld adgang for nødhjælp. Det kan ikke diskuteres, at adgang til vand, mad og medicin er en basal menneskerettighed – også for palæstinensere.

Hertil er svaret, at moralsk lederskab ikke afhænger af størrelse

Ingen legitimitet til annektering: Gør det klart på alle internationale scener, at hvis Israel ensidigt ændrer grænserne og annekterer land, vil det aldrig blive anerkendt. 

Lige som verden ikke anerkendte Ruslands anneksion af Krim, vil vi heller ikke anerkende et annekteret Gaza.

Overvej konsekvenser og sanktioner: Diplomatiske markeringer er vigtige, men de skal bakkes op af handling. EU bør seriøst overveje at indstille våbeneksport og militært samarbejde med Israel, så længe krigsforbrydelser står på. 

Økonomiske sanktioner eller suspendering af privilegeret samarbejde kan komme på tale, hvis Israel fortsætter på den ulovlige vej.

Støt internationale retsopgør: Danmark bør bakke fuldt op om internationale undersøgelser af krigsforbrydelser i denne konflikt – uanset om de begås af Hamas eller af Israel. 

Strafrihed må ikke få lov at slå rod. Israels ledere skal vide, at verden ser dem og er parat til at stille dem til ansvar for overtrædelser af Geneve-konventionerne og andre traktater.

Nogle vil måske indvende, at Danmark er et lille land, og hvad nytter vores fordømmelse? Hertil er svaret, at moralsk lederskab ikke afhænger af størrelse. 

Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine

Vi var foregangsland, da det gjaldt sanktioner mod apartheid i sin tid. Vi har taget klart afstand fra Ruslands aggression i Ukraine. 

Vi kan og bør udvise samme principfasthed her. Hvert eneste land, der hæver røsten, er med til at rykke verden i den rigtige retning. 

Især i EU-regi har Danmark mulighed for at lægge pres på de partnere, der tøver med at kritisere Israel. Tiden for forsigtighed og diplomatiske floskler er forbi – der skal handles nu.

Genopliv tostatsløsningen – håbet må ikke dø

Midt i al mørket må vi ikke glemme, hvad det egentlig er, vi kæmper for: Håbet om fred og værdighed for to folk. 

Israelerne har ret til sikkerhed i deres eget land, fri for terrorangreb og raketalarmer. 

Palæstinenserne har ret til frihed og et liv uden besættelse, blokade og bombardementer. Disse mål er ikke modsætninger – de er to sider af samme sag. 

Den eneste farbare vej frem er stadig den, verdenssamfundet pegede på for årtier siden: Tostatsløsningen.

Et frit Israel side om side med et frit Palæstina, med gensidigt anerkendte grænser og sikkerhedsgarantier for begge parter.

Læs også:“Israel har ret til at eksistere i fred og frihed - palæstinenserne har præcis den samme ret”

Desværre ligger tostatsløsningen i ruiner lige nu, både fysisk og politisk. Hver bombe, der falder over Gaza, hver israelsk bosættelse, der udvides på Vestbredden, skubber den drøm længere væk. 

Og hver gang Hamas eller andre ekstremister begår terror, undermineres tilliden mellem folkene endnu mere. Men netop derfor er det afgørende, at vi genoplivet håbet. 

For hvad er alternativet? Et perpetuelt apartheid-lignende system, hvor millioner af palæstinensere aldrig får rettigheder eller statsligt tilhørsforhold? 

En evig krigstilstand hvor israelere må leve bag mure og jernkupler, omgivet af had? Det må vi nægte at acceptere.

I Serdal Benlis navn – som international ordfører for SF og som menneske – appellerer jeg til alles samvittighed: Lad os ikke lade håbet dø i Gazas ruiner.

Lad os insistere på, at retfærdighed og forsoning kan se dagens lys, selv efter de grusomste mørklægninger. 

Det kræver mod at vende om ad den vej, Netanyahu nu marcherer ned ad. Men det er nødvendigt. For Israels egen sjæls skyld, for Palæstinas fremtids skyld og for menneskelighedens skyld.

Læs også:Enhedslisten-politiker nægter at deltage i holocaust-arrangement med Israels ambassadør

Danmark og alle ansvarlige nationer må stå sammen nu – ikke i en naiv tro på mirakler, men i en principfast tro på, at freden kan vindes tilbage. 

Det starter med at sige klart fra over for det moralske og folkeretlige kollaps, vi ser udfolde sig. Det starter med at kræve våbnene bragt til tavshed. 

Og det slutter først, når både israelere og palæstinensere igen kan håbe på en fremtid i sikkerhed, frihed og gensidig respekt. 

Lad os genoplive tostatsløsningen og værne om det håb, der tilkommer både folkene – inden det er for sent.