Netavisen Pio afpublicerer debatindlæg

Debatindlæg skrevet af en falsk profil afpubliceres.

Netavisen Pio bragte den 10. december 2021 et debatindlæg om Radio Loud, skrevet af en Anne Bang Nielsen, som i forbindelse med sit indlæg blandt andet oplyste, at hun var sygeplejerskestuderende og medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Netavisen Pio er i mellemtiden blevet gjort opmærksom, at Anne Bang Nielsen formodentlig er en fiktiv person.

DSU oplyser til Netavisen Pio, at der ikke findes en person med det pågældende navn i deres medlemskartotek.

Redaktionen har på den baggrund besluttet at afpublicere det pågældende indlæg fra hjemmesiden.

Netavisen Pio beklager.


Flere artikler om emnet

Annonce