Annonce

Verdenspremiere: Netavisen Pio lancerer ny podcast

Netavisen Pio præsenterer i dag sin nye podcast.
Netavisen Pio præsenterer hermed første afsnit i en ny podcast-serie.

Det første afsnit er en del af serien ’Faglig’, som vil forsøge at tage pulsen på tendenser i fagbevægelsen. Det første test og udgave af en podcast, som skal give plads til fordybelse og rum for en mere nuanceret diskussion om den danske fagbevægelse.

Fagligt i dybden
Gæsterne er Nanna Højlund, næstformand i LO, Simon Tøgern, sektorformand for HK/Privat og Jacob Harris, faglig sekretær i Dansk Metal.

I denne uge diskuteres blandt andet Finanslovsudspillet med fokus på arbejdstilsynet. Om selve udspillet siger Simon Tøgern: ”Der er folk, der er bedre til at regne end os her om bordet, men det er fake news, det er spin, fordi i virkeligheden, både når man regner i kroner og ører, så er det et finanslovsudspil og et skatteudspil, som samlet set trækker Danmark mere skævt.”

Det værste, der kan ske, er jo, at medlemmerne ender med at gå rundt og dø, når de går på arbejde

Omkring besparelserne og det manglende fokus på arbejdstilsynet siger Jacob Harris: ”Det kan måske blive meget værre. Altså det værste, der kan ske, er jo, at medlemmerne ender med at gå rundt og dø, når de går på arbejde”.

'Brian godt kan lide at fremhæve sine evner på en spinningcykel'
I den mere sjove ende, skulle deltagerne også gætte ophavsmanden til et citat: ”Når jeg står splitter nøgen ude i badet efter spinning, klasker folk mig næsten altid på numsen og siger ”Hvor går det godt”. Til dette kunne Nanna Højlund nærmest med det samme gætte, hvem det drejede sig om: ”Det er Brian Mikkelsen. Og det er ikke fordi jeg har været i bad med ham, men jeg har kørt spinning med ham. Så derfor ved jeg, at Brian godt kan lide at fremhæve sine evner på en spinningcykel”

Den faglige podcast vil udkomme hver 14. dag.

Podcasten kan høres på Soundcloud.

Medlem af Frit Forum og psykologistuderende


Flere artikler om emnet