Henter indhold

9. august 2018

Annonce:
Ingen kategori
Netavisen Pio søger analytisk journalist
Netavisen Pio søger journalistisk medarbejder med flair for tal, et analytisk mindset og en brændende iver for at grave et spadestik dybere
9. august 2018

Netavisen Pio er et hastigt voksende netmedie, som sætter spot på den politiske udvikling, forsøger at sætte spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder og fanger de tendenser, som andre misforstår eller overser.

Du må gerne være nyuddannet statskundskaber, tilsvarende samfundsvidenskaber eller journalist. Det, der er vigtigt for os, er, at du har indgående kendskab til de journalistiske genrer, brænder for at formidle den politiske diskussion og har en god næse for talbaseret journalistik.

Du skal kunne kommunikere på skrift, web og sociale medier.

Vi søger en analytisk stærk journalistisk kollega, der lynhurtigt skaber sig overblik over længere rapporter, der finder glæde ved at jonglere med datasæt i Excel og altid går efter at finde håret i suppen. Du skal derfor både kunne skrive om det politiske budskab bag grafen på side 144 i den seneste OECD-rapport og kunne levere et hurtigt og levende interview om at være ansat på et fynsk gartneri.

Hvis du kommer med ombord på holdet, så bliver du en del af miljø, hvor der er kort fra tanke til handling og masser af plads til at arbejde med det, der optager dig.

Opgaver og profil
Dine primære opgaver vil være at:

– levere talbaseret journalistisk indhold til Netavisen Pio
– bidrage til udvikling af netavisens øvrige formater og journalistiske linje
– bidrage med journalistisk sparring med den øvrige redaktion og vores klummeskribenter
– bidrage til styrkelse af netavisens aktiviteter på hjemmeside, Facebook og Twitter

Det er en forudsætning for jobbet, at du:
– har en journalistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse
– har erfaring med Excel- og/eller tilsvarende databehandling
– kan arbejde selvstændigt og vedholdende med dine opgaver
– er socialt kompetent, udadvendt og idérig

Vi har brug for en ny journalist med modet og viljen til at indgå på en lille redaktion, hvor den enkelte medarbejder har en kæmpe betydning, og hvor gejsten samt godt humør er alfa og omega.

Netavisen Pio er uafhængig af organisationer og partipolitiske interesser. Men vi er ikke en avis uden holdninger. Mediet tager afsæt i et demokratisk-socialistisk idégrundlag, og vores fokus ligger på arbejdsmarkedet, velfærdssamfundet og kampen om ideerne. Netavisen Pio er stedet for journalister, der vil gøre en politisk forskel.

Hvis du vil vide mere
Så kontakt chefredaktør Jens Jonatan Steen på 4177 4571. Ansøgningsfristen er fredag den 31. august, men da vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt, vil vi modtage ansøgninger og afholde samtaler løbende.

Ønsket jobstart er 1. oktober 2018 eller hurtigst muligt. Send din ansøgning på mail: jjs@piopio.dk

Emner:

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO