Henter indhold

22. august 2017

Nyheder
Ni tal du skal kende om Amager Fælled
Netavisen Pio præsenterer her ni tal du skal kende i debatten om boliger på Amager Fælled.

Der har de seneste måneder været talt og skrevet meget om den planlagte opførelse Ørestad Fælled Kvarter, som skal give et hjem til cirka 5000 beboere i København. Det nye kvarter, der ligger i et hjørne af fælleden mellem metrolinje og trafikeret vej, har sat sindene i kog, og mange påstande flyver gennem luften.

En række foreninger, med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen, er imod byggeriet. De har det seneste år fået støtte fra ikke bare Alternativet og Enhedslisten (som hele tiden har været imod aftalen), men også SF og Radikale Venstre, som ellers har støttet planen gennem mere end 20 år, men nu pludselig er sprunget fra tidligere aftaler.

På den anden side står et bredt flertal af partierne i både Folketinget og Københavns borgerrepræsentation. Det er Udviklingsselskabet By & Havn I/S, der har ansvaret for at udvikle områderne på Amager. Selskabet ejes for 95 procents vedkomne af Københavns Kommune, mens staten sidder på de sidste 5 procent.

Netavisen Pio stiller her skarpt på ni tal, du skal kende i debatten om Amager Fælled.

25 år….
… er det siden, at det blev besluttet at bygge boliger på Amager Fælled. Det skete, da Folketinget i 1992 vedtog ’Lov om Ørestaden m.v.’. Her blev det besluttet at bygge Ørestaden med metrolinjen, og i den forbindelse blev en del af Amager Fælled inddraget. Den øvrige del af Amager Fælled blev fredetI dag er metroen bygget, det samme er de tre første Ørestadskvarterer Ørestad Nord, Ørestad City og Ørestad Syd. Nu mangler kun det sidste kvarter, Ørestad Fælled Kvarter.

19 hektar….
… er det areal, som Ørestad Fælled Kvarter skal opføres på. Faktisk var der oprindeligt med 1992-loven udlagt et areal på 86 hektar, mens det resterende del af Amager Fælleds i alt 318 hektar blev fredet. Men med den såkaldte ’Helhedsplan’ fra 1995, som blev udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Ørestadsrådet, hvor blandt andet Danmarks Naturfredningsforening havde sæde, så blev byggezonen indskrænket fra 86 til knap 19 hektar. Det betød blandt andet, at den kunstige sø Grønjordssøen blev bevaret. Området omkring Grønjordssøen blev ikke fredet, men udlagt til naturpleje. Danmarks Naturfredningsforening bakkede op bag forslaget, efter oprindelig at have været imod 1992-loven.

6 procent og 0,5 procent….
… er den andel, som Ørestad Fælleds Kvarter udgør af henholdsvis Amager Fælled og hele Naturpark Amager. De 19 hektar svarer nemlig til cirka seks procent af Amager Fælleds samlede areal på 318 hektar. Og til cirka en halv procent af det samlede areal af Naturpark Amager, der ud over Amager Fælled også rummer Kalvebod Fælled (der blev fredet i 1990), Kongelunden og kystområdet på Sydamager og er på i alt 3.500 hektar. Over 80 procent af Naturpark Amager er i øvrigt fredet, og nogle området er helt lukket for offentligheden af hensyn til fuglelivet.

1,5 milliarder kroner….
… er det beløb, der mangler at blive betalt af på regningen til metrobyggeriet. Og det er netop er det beløb, der forventes at komme i kassen ved salget af byggegrunden ved Ørestad Fælled Kvarter. Hvis ikke pengene skaffes gennem salg af grunden, så skal pengene findes på kommunens budget. Det vil betyde nedskæringer på andre områder, eksempelvis skoler og daginstitutioner.

5.000 år….
… har området, hvor Ørestad Fælled Kvarter skal opføres, ifølge Danmarks Naturfredningsforening været ”naturlig strandeng”. Det er By & Havn ikke enig i. Naturfredningsforeningen skriver, at ”Stort set hele Amager Fælled består af inddæmmet havbund og arealer med fyldjord, der har en relativt ringe naturværdi. På nær ét eneste sted, nemlig det areal, hvor Amager [Ørestad, red.] Fælled Kvarteret er planlagt. Det er den sidste rest af oprindelig, uspoleret natur i København. Og det var her urokserne gik og græssede, for så senere at blive afløst af Amagerbøndernes kvæg”. By & Havn skriver, at ”Naturen i dag er ikke den samme som den var for 5000 år siden. […] Naturen omkring og på projektområdet for Ørestad Fælled Kvarter er ikke strandeng i dag, men har reminiscenser af strandeng, der må forventes fortsat at forsvinde med tiden.”

År 1680….
Var året, hvor militæret tog Amager Fælled i brug som øvelsesterræn, blandt andet afskydning af kanoner. Militæret brugte området til efter Anden Verdenskrig, og ifølge Havn & By er der fundet hundredvis af granater på det område, der skal blive til Ørestad Fælled Kvarter. I 2000 blev der foretaget en oprydning for granater og andre militære efterladenskaber, og i den forbindelse blev buske beskåret og der blev gravet grøfter for at dræne området. Året efter blev en stor mængde jord fra udgravningen til Amager Psykiatriske Hospital deponeret på området. Amager Fælled har også været brugt som henrettelsesplads (heraf udtrykket ’Amager halshug’) og som losseplads. blandt andet til deponering af dagrenovation fra København. Området hvor Ørestad Fælled Kvarter ligger har dog formentlig ikke været brugt som losseplads.

2 paddearter….
… som er beskyttet af EU’s habitatdirektiv, er der fundet på området ved Ørestads Fælled Kvarter, der. Det drejer sig om padderne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Desuden findes der yderligere to paddearter, som er fredet efter dansk lovgivning, skriver By & Havn. Der er også fundet to orkidéarter (sump-hullæbe og kødfarvet gøgeurt) i nærheden af byggeområdet, som er beskyttet af national lovgivning. Endelig er der fundet en række sjældne arter, blandt andet planten brændeskærm, som dog ikke er fredet. De fredede og sjældne arter er blandt kritikernes mest vedholdne argumenter mod byggeriet. By & Havn forsikrer, at man i forbindelse med byggeriet vil sikre deres fortsatte eksistens på Amager Fælled, blandt andet ved at grave nye vandhuller.

5000 københavnere….
… er det antal beboere, der fremover forventes at bo i Ørestad Fælled Kvarter. Det er arkitektfirmaet Vandkunsten som har vundet konkurrencen om at opføre det nye område på i alt 260.000 etagemeter, som ud over boliger også vil bestå af daginstitutioner, et supermarked og tre p-huse. By & Havn kalder byggeprojektet et ”bæredygtigt byområde i samspil med naturen.” Jan Albrechtsen fra Vandkunsten fortæller, at ”Vi har haft fokus på at bevare mest mulig af naturområdet, og vi har lagt mange kræfter i en tværfaglig besvarelse med målsætning om at udvikle en bydel, hvor bygning og natur smelter sammen på en ny og radikalt anderledes måde.”

 

(opd.): Det fortælles i videoen, at Parkbrugerrådet har godkendt udviklingsplanen. Dette er desværre en fejl, da Parkbrugerrådet har været med til at kvalificere udviklingsplanen, skriver By & Havn.

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO