Annonce

Reformkritikker i samråd om folkeskolereform

På to dage er Liberal Alliances Merete Riisager gået fra at være den måske største kritiker af folkeskolereformen til i dag som undervisningsminister at sidde for bordenden og svare på kritiske spørgsmål.
Regeringsrokader kan af og til udløse nogle lettere bizarre situationer. Som eksempelvis i dag, hvor den nyudnævnte undervisningsminister, Liberal Alliances Merete Riisager, på første rigtige dag som undervisningsminister var i samråd i Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, der altså ikke engang har nået at skifte navn efter gårsdagens rokade.

For få dage siden var Merete Riisager en af de hårdeste kritikere af folkeskolereformen, som hun har kaldte en ”katastrofe”, ikke mindst den del af reformen, der handler om de længere skoledage. I dag sad hun for bordenden og skulle som repræsentant for regeringen forsvare selv samme reform. Alternativet havde nemlig for flere uger siden kaldt daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby i samråd, på baggrund af en artikel i Politiken om lange skoledage i børnehaveklasserne som følge af folkeskolereformen.

LA skældte ud på folkeskoleforlig – og tiltrådte det
Liberal Alliance stod uden for folkeskoleforliget fra sommeren 2013, som ellers blev indgået af et bredt flertal i Folketinget. Merete Riisager var som partiets undervisningsordfører dengang en af de hårdeste kritikkere af reformen. Riisager skrev blandt andet i en kronik, at ”Folkeskolereformen er en katastrofe, der venter på at indtræffe”.

Andre steder har hun udtalt, at ”jeg kan ikke finde på noget godt at sige om reformen”, ligesom hun har hævdet, at der ikke er noget faglig belæg for reformen: ”På trods af, at vi ved, det vil føre til en dårligere skole, hvis man sænker uddannelsesniveauet, forstyrrer roen i timerne og indfører mere administration for skoleledelsen, så er det præcis det, man har gjort”. Riisager har også kaldt reformen ”en skoleform man har lavet for de 20 procent, der kommer ud med for dårlige færdigheder”.

I forbindelse med regeringsdannelsen har Liberal Alliance imidlertid tiltrådt forliget, og af regeringsgrundlaget fremgår det, at ”Regeringen vil understøtte den fortsatte gennemførelse af folkeskolereformen, så folkeskolen får de bedste betingelser for at virkeliggøre reformens intentioner. Reformen skal styrke elevernes faglige færdigheder - blandt andet ved flere timer i dansk, matematik og natur/teknologi.”

Det hedder dog samtidig, at regeringen vil ”løbende vurdere, om der er behov for enkelte justeringer som opfølgning på erfaringerne med reformen.”

Riisager bakker op bag ”intentioner”
Dagens samråd bragte ikke de store nyheder på bordet. Riisager lod forstå, at hun ”i høj grad deler nogle af de tanker, man har i Alternativet” om bekymringen for skoledagens længde for de mindste i folkeskolen.

Med henvisning til sin korte periode som minister ikke at svare konkret på, om hun ville foretage sig noget konkret. ”Det må afvente drøftelser i forligskredsen”, lød det fra ministeren. Hun gentog også gårsdagens udmelding om, at hun ”ikke er kommet for at lave revolutioner”.

Riisager svarede i første omgang undvigende, da hun af Socialdemokratiets ordfører Annette Lind blev spurgt, om hun nu bakker op bag den folkeskolereform, hun tidligere har kritiseret så voldsomt. Efter et par gentagelse lød det fra ministeren, at hun ”bakker op om intentionerne i folkeskolereformen”. Hun sagde samtidig, at hun vil ”se på, om elementerne fungerer godt nok”, og at regeringen ”kommer til at foretage nogle justeringer”.

Hvad det betyder konkret, om Riisager ender som administrator af en reform, hun har kritiseret skarpt, eller Liberal Alliance rent faktisk får sat nogle aftryk på fremtidens folkeskolepolitik, må den kommende tid vise.


Flere artikler om emnet