Den 27. oktober 2016 fik Grønland en ny regering (Naalakkersuisut). Der har ikke været valg i Grønland siden 2014, men på grund af samarbejdsvanskeligheder i den tidligere koalition, der bestod af Siumut, Demokraterne og Atassut, blev der dannet en ny koalition, denne gang mellem det socialdemokratiske parti Siumut, venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) og Partii Naleraq, der er et udbryderparti fra Siumut.

Den nye regering har 24 ud af 31 mandater i det grønlandske landsting, Inatsisartut, bag sig.

Det er fortsat Siumuts formand, Kim Kielsen, der besidder posten som formand for Naalakkersuisut og dermed formand for selvstyret. Den 50-årige tidligere sømand og politimand har været landsstyreformand siden 2014, hvor han tog over efter partifællen Aleqa Hammond, der måtte gå af efter en række sager om at bruge landsstyrets penge på private formål.

Hvem er de tre regeringspartier?
Af de tre regeringspartier er Siumut og IA de mest kendte uden for Grønland. Det er de to partier, der efterhånden har fast sæde i Folketinget på to af de nordatlantiske mandater, der tilfalder Grønland. Det er da også de partier, som besidder suverænt størstedelen af ministerposterne i den nye grønlandske regering.

På Siumuts hjemmeside kan man læse, at partiets idégrundlag er den demokratiske socialisme, og at ”Siumuts mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit liv i ansvarlighed overfor sig selv, overfor fællesskabet, overfor naturen og de kommende generationer.”

Siumut er Socialdemokratiets grønlandske søsterparti. Siumut og Socialdemokratiet fornyede i sommeren 2016 en samarbejdsaftale mellem de to partier.

IA bliver ofte kaldt en grønlandsk pendant til SF. Selv skriver partiet på sin hjemmeside, at det ”har vægtet at stå politisk uafhængigt af danske partier, og stå frit i forhold til at stemme og agere på egen hånd i Folketinget.”. IA er med i den grønne gruppe i Nordisk Råd, sammen med blandt andet SF.

På partiets hovedside kan man læse, at de grundlæggende værdier for IA er ligestilling og lighed, lige muligheder i samfundet, demokrati og menneskerettigheder, og at partiet ”ønsker et bæredygtigt samfund i udvikling, hvor brugen af levende og ikke-levende ressourcer, innovation, kulturel og social integritet og økonomisk udvikling går hånd i hånd.”

Det tredje parti i den nye koalitionsregering er Partii Naleraq. Parti blev dannet i 2014 af Hans Enoksen, der tidligere har været landsstyreformand og medlem af Siumut. Enoksen blev faktisk valgt til det grønlandske landsting, Inatsisartut, for Siumut i marts 2013, men brød efterfølgende med partiet, der dengang var under Aleqa Hammonds ledelse. Da der igen blev afholdt valg, allerede i november 2014, blev Partii Naleraq repræsenteret i Inatsisartut med tre medlemmer.

Partii Naleraq har på sin hjemmeside opstillet 10 konkrete punkter, der udgør partiets politik. I flere af punkterne gør et ønske om lige muligheder, både kulturelt, økonomisk og sprogligt, igen samt ønsket om et selvforsynende Grønland. I parentes bemærket er hjemmesiden tilgængelig på enten grønlandsk eller engelsk, men ikke dansk.

Hvad vil koalitionen?
I koalitionsaftalen, der kan sammenlignes med et regeringsgrundlag, der har fået overskriften ”Lighed, Tryghed, Udvikling”, er der stort fokus på at skabe stabilitet i såvel det politiske liv som det grønlandske samfund som helhed.

Grønlands selvstændighed bliver også taget op i regeringsgrundlaget, da koalitionen annoncerer, at den vil ”fremføre forslag til ny forfatning ved udgangen af denne valgperiode”. Ifølge koalitionspartierne kræver et selvstændigt Grønland ”ikke alene politisk stabilitet, men også national samling”, og det er en af hovedårsagerne til, at de tre partier har lagt hidtidige politiske stridigheder bag sig og dannet en koalition.

Blandt en række konkrete tiltag i koalitionsaftalen finder man blandt andet disse målsætninger for Grønland:

- Der skal skabes flere og lærlingepladser i alle offentlige virksomheder og erhverv.

- Grønland skal være fuldt selvforsynende med grøn energi senest i 2024.

- Der skal etableres et A/S, der skal varetage store anlægsopgaver for det offentlige, og disse skal være baseret på investeringer udefra.

- Koalitionen vil fremme erhvervsudvikling og brug af vedvarende energi i bygder og yderdistrikter.

- Der skal igangsættes forhandlinger med Danmark for at sikre Grønlands stærkere stemme i alle forhandlinger internationalt.

Kan koalitionen forløse sit potentiale?
Siumut og IA har tidligere stået i opposition til hinanden i grønlandsk politik, særligt i diskussioner om forholdet mellem og udviklingen af henholdsvis by- og bygdeområder i Grønland.

Bruddet mellem Partii Naleraqs formand, Hans Enoksen, og Siumut er stadig relativt nyt, så også her kunne man forestille sig, at der kunne opstå komplikationer. Dog er der kommet ny formand i Siumut, siden Hans Enoksen forlod partiet i 2014, så måske er de potentielle konflikter dæmpet allerede med dette udgangspunkt.

Spørgsmålet er derfor, om de tre partier kan få forløst det potentiale, der er i det nye regeringsgrundlag, og ikke mindst om koalitionen kan nå at få rykket noget i grønlandsk politik inden 2018, hvor der igen skal afholdes valg.
Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. Hun er desuden formand for politisk udvalg i Europabevægelsen.