En medicinsk afdeling løste problemerne med overbelægning, senge på gangene og kravet om effektiviseringer ved at øge antallet af patientsenge fra 16 til 18. På den måde lå færre patienter på gangen og samtidig øgede afdelingen sin aktivitet. Men med de flere patienter fulgte ikke flere sygeplejersker og læger til at klare opgaverne. Det er et grotesk eksempel på, hvordan de årlige krav om mere produktivitet ikke handler om at forbedre forholdene eller arbejde smartere, men om at spare på udgifterne. Det gør hverken godt for personalet eller patienterne.

To procent
I over et årti er hospitalerne blevet mødt af et årligt produktivitetskrav på to procent. Flere behandlinger er leveret for færre penge. På sygehusene er produktiviteten steget i gennemsnit 2,4 procent om året siden 2003. Tilsvarende er produktiviteten i den private sektor kun steget 0,6 procent årligt i den samme periode. Vi står i dag i den situation, at produktivitetsiveren snart har sejret sundhedsvæsnet ihjel.

Patienter og personale klager i kor over for lidt tid til at fastholde den faglige kvalitet. Senest har en overlæge på Rigshospitalets fødegang sagt op i protest over forholdene for personalet og de fødende kvinder. Det vakte opsigt. Man kan ikke effektivisere en fødsel, lød det.

Nu, endelig! Har også samtlige af Regionernes formænd sagt stop for, at de årlige produktivitetskrav kan fortsætte. Vi løser ikke længere udfordringen med mere sundhed for pengene ved blot at skrue op for tempoet, erkender de i et fælles debatindlæg. Men de årlige produktivitetskrav er aftalt med Finansministeriet og derfor ikke noget regionerne bare kan undsige.

Kan man effektivisere en fødsel?
Der er tilført flere midler til sundhedsvæsenet er svaret fra vores nye sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Der er eksempelvis tilført 50 millioner til de trængte fødeafdelinger. Men desværre stemmer Regeringens bevillinger ikke overens med det stigende aktivitetspres på sundhedsvæsnet. Derfor er der ikke personale nok til at klare de stadig flere patienter og behandlinger. Tilbage står de ansatte på hospitalerne med problemet. For når antallet af patienter stiger på f.eks. en medicinsk afdeling uden at der er sygeplejersker nok til at tage sig af dem, betyder det mindre tid til pleje, omsorg, medicin og hjælp til dem, der har mest behov for det.

Man kan ikke effektivisere en fødsel. Men kan man effektivisere en døende patients sidste åndedrag, en samtale med pårørende eller en antibiotisk behandling uden konsekvenser? Nej. Men det er der, vi gør. Fagfolk frygter, over en bred kam, for deres egne arbejdsforhold og patienternes sikkerhed.

Vi ansatte vil gerne gøre arbejdet smartere. Der er bestemt arbejdsgange, som kan forbedres. Men det handler produktivitetskravene ikke om længere. De handler om at gøre mere for mindre. De handler om besparelser. Og om, at folketingspolitikerne ikke ønsker at betale for faglig kvalitet. Et lille skridt på vejen til at forbedre forholdene på hospitalernes medicinske, kirurgiske, psykiatriske afdelinger og fødeafdelingerne vil være at droppe de årlige krav om 2 procents øget produktivitet.

 
Signe Hagel Andersen er næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København.
 
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.