I den økonomiske debat hører vi ofte, at arbejdsudbuddet skal øges og at vi bliver nødt til at spare på den offentlige sektor. Derfor er arbejdsgiverne særligt ivrige efter at dyrke en række politiske argumenter og 'brændende platform' , der skal få alle til at tro på deres løsninger.

Arbejdsgiverne er særligt ivrige efter at dyrke en række politiske argumenter og 'brændende platform' , der skal få alle til at tro på deres løsninger.

Derfor vil jeg gerne udfordre tre af disse såkaldte 'brændende platforme', som arbejdsgiverne bruger som retoriske kneb for at fremme de reformer, som de selv ønsker.

1. Hængekøjen
Først var det den såkaldte ”hængekøje” – hvor der et stykke ude i fremtiden formentlig vil være en periode med underskud på de offentlige finanser. Det fik arbejdsgiverne til at argumentere for højere pensionsalder og flere reformer, der øger arbejdsudbuddet.

Vismændene har til trods for hængekøjen adskillige gange konkluderet, at dansk økonomi er langtidsholdbar (bl.a. fordi vi allerede har gennemført adskillelige udbudsreformer). Samtidig har de konkluderet, at hængekøjen mere er et juridisk problem end et reelt økonomisk problem. Det tog noget tid før budskabet trængte igennem, men i dag er der konsensus

2. Sløje væksttal
Dernæst var det væksten det haltede med. Igennem de sidste par år, er der med reference til de sløje væksttal blevet fremsat utallige krav om nye reformer og besparelser. I november kunne Danmarks Statistik imidlertid give dansk økonomi en julegave i form af ca. 42 milliarder kroner i 2015. De reviderede tal viste, at vi var meget rigere end hidtil antaget. Tager man højde for de penge, som vi tjener i udlandet, har vores velstand endda været undervurderet med knap 60 milliarder kroner i 2015.

Målt på velstand er Danmark nu den 5. mest velstående økonomi i OECD - rigere end naboerne i Sverige og Tyskland.

Tallene betyder, at dansk økonomi er vokset med henholdsvis 1,7 procent og 1,6 procent i 2014 og 2015. Det er selvfølgelig ikke højkonjunktur, men det afliver alligevel den brændende platform, hvor det bliver fremstillet som om, at Danmark ikke kan komme over vækstrater på 1 procent efter krisen. Målt på velstand er Danmark nu den 5. mest velstående økonomi i OECD - rigere end naboerne i Sverige og Tyskland.

3. Rekrutteringsbehov
Efter at hængekøjen og vækstkrisen er blevet affejet, som den helt store brændende platform, så kom den halvårlige undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet om virksomhedernes rekrutteringsbehov. Det fik DA til at kræve nye reformer. DA kunne berette om, at virksomhederne ikke kan få arbejdskraft og at der har været en stigning på 10 procent. Der er rigtig nok en stigning i antallet af rekrutterings- vanskeligheder på 10 procent i forhold til sidste år, men kun fordi vi kommer fra så lavt et udgangspunkt.

Ser man nærmere på undersøgelsen, så viser det sig, at de forgæves rekrutteringer blot svarer til 0,7 procent af beskæftigelsen. Interessant er det, at andelen af forgæves rekrutteringer ligeledes var 0,7 procent af beskæftigelsen sidste år. Der er altså ikke sket meget set over det seneste år. Alligevel bruges det som løftestang for arbejdsgiverne og andre for nye reformer.

Det rigtige fokus: kvalifikationsreform
I AE-Rådet er vi ikke imod reformer. Det er dog ikke manglen på hænder, der er problemet i Danmark. Det er manglen på de rette kvalifikationer. Med de allerede iværksatte reformer som bl.a. tilbagetrækningsreformen vil arbejdsudbuddet øges med 200.000 personer frem mod 2025. Der er brug for en kvalifikationsreform, ikke bare for unge, men også for arbejdsløse, som skal efteruddannes og løftes fra at være ufaglærte til faglærte.

Det er dog ikke manglen på hænder, der er problemet i Danmark. Det er manglen på de rette kvalifikationer

Konklusionen er tilsyneladende, at uanset, hvordan virkeligheden ser ud, så har arbejdsgivere og andre arbejdsudbudsivrige økonomer altid et argument på hylden klar for at gentrumfe besparelser og øge arbejdsudbuddet. Nogle gange glemmer de, hvad de blev spurgt om, men svaret er altid klar.
Erik Bjørsted er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.