Masseuniversitet skal hæve kvaliteten

Vi skal den faldende kvalitet på universiteterne til livs. Ikke ved at sænke optaget, men ved at øge kravene, ændre optagesystem og tilpasse universiteterne en ny virkelighed.
Som et ekko af klageråb fra studerende og undervisere har vi hørt det før: ”Kvaliteten på de danske universiteter er for dårlig”. Skrækeksemplerne kender vi. Og vi har alle hørt om de stærkt amputerede fag på særligt humaniora, hvor undervisningen og eksamenskravene gennem årene er blevet reduceret til det minimale.

Bærer masseuniversiteterne skylden?
Som syndebuk for kvalitetsfaldet og dannelsestabet har masseuniversitetet været et letkøbt offer. For selvfølgelig er der kvalitetsmæssige udfordringer forbundet med, at universitetet er gået fra at være forbeholdt en snæver elite til at skulle omfavne 30 procent af en ungdomsårgang.

Men ligeså let det er at give masseuniversiteterne skylden, ligeså nødvendig har bevægelsen fra eliteuniversitet til masseuniversitet været for samtidens udvikling fra industrisamfund til vidensamfund.

Det nytter derfor heller ikke at drømme sig tilbage til en svunden tid og barndommen i Schweitz, som vores forsknings- og uddannelsesminister, Søren Pind, gjorde i et interview med Weekendavisen under rubrikken »Farvel til masseuniversitetet« kort før nytår. For selvom fremtidsministeren foreslår både genindførelse af filosofikum og et mindre optag, vil de næppe løse de udfordringer, vi står over for – men blot afføde nye.

I stedet for at vinke farvel til masseuniversiteterne og foreslå snuptagsløsninger, må vi omfavne masseuniversiteterne og gøre dem til de bedste masseuniversiteter i verden. Her har debatten desværre ofte været perspektiv- og visionsløs.

Tid til masseuniversitet 2.0
For at komme den faldende uddannelseskvalitet til livs, bliver vi nødt til at tænke nyt og ændre i nogle af de forældede strukturer. Tillad mig her at komme med fire bud:

1. Drop uhensigtsmæssige taxametersystemer og færdiggørelsesbonusser
Universiteterne belønnes for, hvor mange studerende de kan få igennem en uddannelse. I stedet for at skabe incitamenter til at lade studerende gennemføre uden de fornødne kompetencer, skal vi skabe incitamenter til, at universiteterne løfter overliggeren og stiller flere krav til de studerende.

Bevillingerne til uddannelserne bør derfor ændres, så de ikke gives på baggrund af gennemførsel, men i højere grad på baggrund af kvalitet.

2. Skab er alternativt optagesystem
De studerende bør optages gennem samtaler og test frem for karakterer. Erfaringerne har vist, at det alternative optagesystem giver et mere nuanceret billede af den studerende, og skaber et bedre match mellem uddannelse og studerende til gavn for både motivationen og engagementet hos den enkelte.

3. Skift fokus fra forskning til undervisning
Vi skal ikke belønne ansatte eller universiteter på deres forskningsmæssige kvalitet og produktivitet, hvis undervisningen på samme tid halter efter. Vi skal skabe incitamenter til primært at producere forskningsbaserede kandidater, og sekundært nye forskningsartikler til diverse internationale tidsskrifter.

Ligesom vi skal skabe grundlag for, at de studerende får et højere minimumsantal undervisningstimer. Til at opnå det, skal vi øremærke flere ressourcer til undervisning.

4. Kombinere dyb forskningsspecialisering med det praksisrettede.
Universiteterne kan med fordel tage ved lære af professionshøjskolerne, hvor praktik indgårt som obligatorisk del af uddannelsesforløbet. Hvis vi gør semesterpraktik obligatorisk på universiteterne, sikrer vi, at den faglige fordybelse i akademiske tekster kombineres med praksisnære kompetencer til gavn for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet.

Med disse strukturelle ændringer er det ikke alene min overbevisning, at uddannelseskvaliteten vil blive løftet, men også at universiteterne i højere grad vil være tilpasset den nye virkelighed med en mere heterogen socialt sammensat studentermasse. For om vi vil det eller ej, er masseuniversiteterne en nødvendighed, som vi ikke skal afvikle, men ændre til det bedre!


Mathias Würtzenfeld
, er stud.scient.adm på Roskilde Universitet og landsformand for Frit Forum..

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.


Flere artikler om emnet

Annonce