Trods nye væksttal: Regeringen fastholder udbudsreformer

Selvom Danmarks vækst er blevet drastisk opjusteret, så fastholder regeringen, at der stadig er behov for at øge arbejdsudbuddet. Socialdemokratiet opfordrer til at fokusere på andre typer af reformer.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll var i dag kaldt i samråd i Folketingets Finansudvalg. Baggrunden var den meget omtalte revision af dansk økonomi, som Danmarks Statistik gennemførte tilbage i november.

Korrektionen betød, at væksten i bruttonationalprodukt (BNP) i perioden 2013 til 2016 blev opjusteret, så Danmark med et slag oplevede en velstandsstigning på 42 milliarder kroner. Beløbet var næsten identisk med den velstandsstigning, den tidligere Venstreregering ville opnå med sin daværende 2025-plan, den såkaldte Helhedsplan.

Revisionen betød også, at Danmark nu er rigere end nabolandene Sverige og Tyskland. Det har ellers gennem flere år været et centralt budskab fra både Venstre og Liberal Alliance, at dansk økonomi halter efter Tyskland og Sverige, og at der derfor er brug for flere reformer af dansk økonomi, ikke mindst reformer med fokus på at øge arbejdsudbuddet.

Derfor havde Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht kaldt økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll i samråd for at høre, om opjusteringen så får regeringen til at droppe nogle af sine planlagte reformer, blandt andet lavere SU og højere folkepensionsalder. Og lad os bare afsløre med det samme: Det gør det ikke.

Burde have fokuseret på beskæftigelse frem for BNP
Simon Emil Ammitzbøll medgav, at Danmark med revisionen ”er rykket marginalt op ad listen”, og gået fra at ”ligge lidt efter Tyskland og Sverige til at ligge lidt foran”. Ammitzbøll afviste imidlertid, at det skulle have en store betydning for reformbehovet.

Det fik Benny Engelbrecht til at reagere. Han henviste til, at Liberal Alliance gentagne gange har anvendt netop eksemplerne Sverige og Tyskland som begrundelse for at vedtage nye, skrappe reformer. Han henviste blandt andet til et Tweet fra marts 2015 med teksten ”Dansk økonomi halter langt efter nabolande”.

”Ministeren gør hvad han kan for at skjule det faktum, at utrolig meget af debatten, især i foråret 2015, tog sit udgangspunkt i, at man havde en analyse af nogle tal, som er meget usikre. I stedet for at tage udgangspunkt i det man faktisk vidste med sikkerhed, nemlig at der var god fremgang i beskæftigelsen”, lød det fra den socialdemokratiske finansordfører.

Ministeren fastholdt imidlertid, at han vil gennemføre reformer: ”Det er rigtigt, at man kan glæde sig over, at vi ligger marginalt højere på købekraftskorrigeret BNP. Men når man ser på hvordan det ser ud i forhold til vækst i BNP, og kan se at udviklingen har været langsommere end i både Sverige og Tyskland, så er der jo stadigvæk grund til bekymring på sigt. Det interessante er jo retningen”, lød det fra Ammitzbøll.

Frem for at fokusere på velstandsløftet på de 42 milliarder kroner, fokuserede han på udviklingen hen over de seneste år. Og her er Danmark ”ræset op fra nummer 25 til nummer 18”, som han ironisk bemærkede, mens Sverige og Tyskland ligger som henholdsvis nummer 8 og 9. Også når det gælder udviklingen i produktivitet halter Danmark ifølge Ammitzbøll efter nabolandene.

"Perverteret" diskussion om reformer
Samrådet udviklede sig også til en debat om, hvilke type af reformer der er brug for i fremtiden. Socialdemokratiet understregede, at reformer er andet og mere end reformer, der øger arbejdsudbuddet.

”Jeg vil gerne korrigere den lille misforståelse, at Socialdemokratiet skulle være et parti, der ikke vil reformer. Det er ikke korrekt, og jeg vil gerne gentage det lige så mange gange, som regeringen bliver ved med at påstå det modsatte. Vi vil gerne reformer, men vi er ikke interesserede i reformer, som påvirker arbejdsudbuddet. Den sti er trampet godt ned”, lød det fra Engelbrecht.

Han afviste, at Socialdemokratiet vil støtte eksempelvis højere pensionsalder, men tilbyd til gengæld regeringen at samarbejde om målrettede vækstinitiativer inden for erhvervslivet, der skal øge produktiviteten i samfundet. Engelbrecht henviste også til, at de økonomiske vismænd for nylig anbefalede netop at flytte reformfokus fra arbejdsudbud til produktivitet.

Også Peter Hummelgaard angreb regeringens opfattelse af reformer: ”Den diskussion vi nu har haft om ’reformer’ viser, hvor perverteret det danske sprog efterhånden er blevet. Både når man hører ministeren fremlægge sit program, og man hører fra Venstres ordfører Jacob Jensen, så er reformer blevet ensbetydende med at øge udbuddet af arbejdsudbuddet.”.

Simon Emil Ammitzbøll afviste, at regeringen kun havde fokus på arbejdsudbud, men fastholdt samtidig, at højere arbejdsudbud er nødvendigt: ”Vi er i den situation, hvor vi meget snart kommer til at mangle arbejdskraft.”, lød det fra ministeren.


Flere artikler om emnet

Annonce