Få ting er så fundamentale, som at vi er lige for loven. Hvis vi hver især bliver anklaget for at have overtrådt lovens hellige forskrifter, har vi en ret klar forventning om, at vores gerninger eller ugerninger bliver vurderet på et objektivt, retfærdigt grundlag.

I bogen ”Domstolens blinde øje” fortæller dr.phil og ph.d Jesper Ryberg, der er professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, hvordan psykologiske effekter kan betyde, at tiltalte ikke bliver dømt så objektivt, som vi måske forestiller os.

Ved at præsentere relevante forskningsresultater beskriver Jesper Ryberg, hvordan forskningen tyder på, at eksempelvis en persons ansigtsform eller fysiske fremtoning kan have væsentlig betydning for, om vi vurderer en person til at være skyldig eller uskyldig. Eller hvordan helt uvedkommende tilfældigheder som hvilken vinkel, man ser den tiltalte fra, eller et spørgsmål fra en journalist inden et retsmøde kan have betydning for skyldsspørgsmål eller strafudmåling.

I den relativt korte bogs 9 kapitler beskriver Jesper Ryberg 9 forskellige såkaldte ”biases”, der ubevidst kan påvirke, hvordan såvel juridiske dommere som lægdommere bedømmer en sag.

Bogen beskriver en række forskellige forskningsforsøg, der kan understøtte, at en bestemt form for ”bias” er til stede. Alene det, at der kan skabes en berettiget tvivl om retfærdigheden i vores retssystem er selvsagt alvorligt, men bogen ville unægtelig have haft en større vægt, hvis det forskningsgrundlag, bogen beskriver, var mere udførligt. Når man beskriver så begrænset et forskningsgrundlag, bliver det uundgåeligt en anelse spekulativt.

Bogen lider en anelse af, at koblingen fra de psykologiske effekter og til retssystemet ikke altid bliver helt gjort klar. Bogen beskriver en række psykologiske effekter, men det står ikke altid helt klart, hvorledes de psykologiske effekter kan have betydning i retssystemet. Det hæmmer bogens relevans en anelse. Som en mindre detalje kan også nævnes, at bogen ville have haft godt af en yderligere korrekturlæsning.

Bogen rejser flere spørgsmål, end den giver svar. Og det er måske meget godt, for det er spørgsmål, vi som retssamfund bliver nødt til at tage stilling til, hvis ikke retssamfundet blot skal være en illusion.

Jesper Ryberg: ”Domstolens blinde øje – om betydningen af ubevidste biases i retssystemet”, Jurist- og Økonomforbundets forlag.