Fra jaget til værdsat

Klumme: De teknokratiske djøf-drenge i de øverste styringsluftlag skal forstå, at vi har brug for en anden kur end konstante effektiviseringer, hvis velfærden skal fremtidssikres.
De ansattes faglighed og vilkår for at udøve den er en helt central for at fremtidssikre velfærdssamfundet. Derfor er FTF’s nye rapport om grænseløst arbejde et ”must read” for alle der beskæftiger sig med styring, ledelse og beslutninger i det offentlige.

Grænseløst arbejde
Som sygeplejerske kan man godt føle sig som jaget vildt. For ikke nok med at vi har travlt på arbejdet. Det griber også ind vores fritid. Det gør det mentalt, når vi tager oplevelser med patienter med hjem i seng, så de rumsterer rundt i hovedet, når vi prøver at sove.

Det gør det konkret, når en uforudsigelig vagtplan gør det svært at lave aftaler om at følge børnene til svømning eller børnefødselsdag. Eller når man føler, at man er nødt til at møde lidt tidligere eller blive lidt længere, fordi der er flere opgaver, end der er plads til i arbejdstiden. Dertil kommer frygten for at blive ringet op i den hårdt tiltrængte friweekend, fordi der mangler kolleger på arbejdspladsen.

Hver femte FTF’er oplever, at deres arbejde trækker ressourcer ud af privatlivet, og mange oplever, at de umuligt kan nå deres arbejdsopgaver i arbejdstiden.

Debatten om, at arbejde og fritid i stigende grad smelter sammen, handler ofte om at tjekke mails om aftenen, snærende deadlines, ringende mobiltelefoner og uendelige bunker af skrivebordsarbejde. Men en dugfrisk rapport fra FTF dokumenterer nu, at det grænseløse arbejde også er udbredt i omsorgsfag som sygeplejerske og pædagog.

Hver femte FTF’er oplever, at deres arbejde trækker ressourcer ud af privatlivet, og mange oplever, at de umuligt kan nå deres arbejdsopgaver i arbejdstiden.

Omsorgsfagenes identitet
På mit sygeplejestudie lærte vi af teologen og filosoffen K.E. Løgstrup, at vi altid holder noget af et andet menneske i vores hånd. Vi har derfor som mennesker en etisk fordring i at hjælpe andre. Etikken i sygeplejefaget gør, at arbejdet ikke bare handler om at blive hurtigt færdig og komme videre. Det er en stor del af den faglige identitet at være der for patienterne.

I rapporten fortæller en sygeplejerske, hvorfor så mange arbejder gratis på hendes arbejde. Sygeplejersken går hellere på kompromis med sig selv end med patienternes behov.

Og heri ligger en kæmpe udfordring. For loyaliteten over for patienten presses af ydre driftsmål, effektiviseringer og en stram økonomisk styring. I dagligdagen overlades det ofte til sygeplejersken selv at prioritere, hvad patienterne skal hjælpes med. Det stiller én i et umuligt dilemma, da akut syge mennesker trænger til nærvær og hjælp. Når flere ressourcer ikke lige er en mulighed, bliver resultatet nemt at lade arbejdet flyde ud over egen fritid.

Arbejdskraftreserven
I dag er der flere patienter og borgere per sygeplejerske, SOSU-assistent og pædagog i det offentlige end nogen sinde før. Styringsstrategien er at effektivisere, så vi får mere velfærd for pengene. I praksis er oplevelsen, at der lægges flere opgaver på den enkelte ansattes skulder.

Løsningen på velfærdsstatens krise er ikke at nægte sygeplejersken at være nærværende for sin patient. Så knækkes fagligheden og meningsfuldheden i arbejdet. Den vej er vi godt på vej ud ad. Det kan tydeligt aflæses i FTF-rapporten og de stigende antal tilfælde af stress hos blandt andet sygeplejersker.

Derfor trænger de teknokratiske djøf-drenge i de øverste styringsluftlag til at forstå, at vi har brug for en anden kur. Konstante effektiviseringer vil ikke fremtidssikre velfærden. Løsningen ligger netop i sygeplejerskernes faglighed og loyaliteten over for patienterne. Her har vi en kæmpe gevinst at hente.

Faglig sparring i stedet for driftsmål
Kunne man forstille sig, at den daglige leders opgave ikke var driftsmål og sygemeldinger, men i stedet faglig sparring om løsning af opgaven inden for mulighedens grænser?

Hvad, hvis fokus var på kvalitet i vores arbejde, frem for kvantitet af behandlinger?

Eller hvad hvis vi i stedet for driftsmål opstillede mål for et godt arbejdsmiljø, indflydelse og trivsel? Der er i øvrigt solide data for, at et godt arbejdsmiljø skaber mere effektive arbejdspladser, mindre fravær og større jobtilfredshed blandt ansatte.

Hvad, hvis fokus var på kvalitet i vores arbejde, frem for kvantitet af behandlinger?

Med et ændret fokus fra effektiviseringer og drift til faglighed og bæredygtige arbejdspladser kunne det være, at lidt færre ville være syge af deres arbejde og færre valgte at gå ned i tid, for at klare det.

FTF-rapporten beskriver ret godt, hvad der er på spil for en offentligt ansat sygeplejerske. Den er et beskedent sted at starte. Det er uacceptabelt som det er, og det skal ændres.

Læs hele FTF-rapporten her.

Signe Hagel Andersen er næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København


Flere artikler om emnet

Annonce