”Når man spiller violin, så er det højre arm, der er kunstneren, og venstre arm, der er håndværkeren.”

Ordene er Svend Asmussens. Den legendariske, fandenivoldske, musikalsk raffinerede og vigtigst af alt geniale og eminente danske jazzviolinist, der døde tirsdag i en alder af 100 år.

Igennem sin enestående karriere, der i ordets egentlige forstand strakte sig mere end en menneskealder, manifesterede Svend Asmussen sig ikke blot som Danmarks største jazzviolinist, men som en af de dygtigste, kloden nogensinde har været velsignet med.

Asmussen blev født i en velhavende tysk indvandrerfamilie i 1916 og voksede op på Østerbro i København. Som syv-årig fik den unge Svend Asmussen sin første violin og modtog undervisning i klassisk musik. Det var dog først, da han var i midten af 20’erne, at Svend Asmussen fattede interesse for den stilart, der skulle blive hans følgesvend resten af hans lange liv – jazzen.

I 1933 fik han sin professionelle debut på Apollo Teatret, og i 1935 lavede han sin første egenindspilning. Det helt skelsættende øjeblik i Svend Asmussens karriere er dog, da han i 1938 finder sammen i et mangeårigt partnerskab med guitaristen Ulrik Neumann. Sammen udvikler de den helt særlige, raffinerede, veltimede lyd, der kendetegner en ny epoke i dansk jazz fra årene omkring besættelsen. En slags kunstnerisk, raffineret overbygning på den eksisterende danske jazzlyd, som især pianisten Leo Matthisen havde været eksponent for.

I 1959 finder Svend Asmussen og Ulrik Neumann sammen med den svenske sangerinde Alice Babs, og med trioen Swe-Danes, der opnår stor international anerkendelse både som musikere og entertainere.

Fra 1961 vender Svend Asmussen tilbage til en mere klassisk jazz. Svend Asmussen har på det tidspunkt slået sit navn fast som en af de største violinister på den internationale jazzscene og indspiller blandt andet med stjerner som John Lewis, Duke Ellington og Asmussens primære idol Stuff Smith.

Selvom Svend Asmussen havde slået sig igennem som en af de ypperste jazzviolinister på kloden, var han livet igennem åben for nye input. Eksempelvis da hans søn, Claus Asmussen, kastede sig over rock og begyndte at spille i Shu-bi-Dua. Svend Asmussen eksperimenterede med sønnens musikgrej og endte endda med at sætte strøm til violinen.

Svend Asmussen var konstant nysgerrig og lod sig konstant inspirere af andre musikere fra andre genrer. Alt fra Jimi Hendrix til folkemusik over klassiske toner var musikalske inspirationskilder for Svend Asmussen livet igennem.

Svend Asmussen var aktiv musiker længe efter at være fyldt 90, og først i 2010 måtte han opgive at underholde sit trofaste publikum, da en blodprop satte en stopper fra spilleriet. Og så er vi tilbage til det med, at højre arm er kunstneren og venstre arm er håndværkeren.

Svend Asmussen efterlader sig kone, børn, børnebørn og oldebørn.

It don’t mean a thing, if it ain’t got that swing.

Æret være Svend Asmussens minde.