S-ordfører: Politiken er hoppet på Venstre spinkrog

Socialdemokratiets Jesper Petersen mener at Politiken er offer for Venstre-spin, når avisen i dag skriver, at socialdemokratiet vil indføre nye boligskatter, der vil ramme tusindvis af boligejere.
”Politiken er hoppet i med begge ben. Det har de sikkert fejret med en arnbitter ovre i Venstres pressetjeneste. Man må bare ønske dem tillykke med at have fået Politiken på spin-krogen”. Sådan fortæller Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, til Netavisen Pio.

Baggrunden er de igangværende forhandlinger om et nyt boligskattesystem. Politiken skriver i dagens avis, at Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti arbejder på at få ”indført et millionærknæk” i skattesystemet, ligesom avisen skriver, at en sådan ”ekstraskat” vil ramme 348.000 boligejere.

Men Socialdemokratiet har ingen forslag om at indføre nye skatter. Tværtimod ønsker partiet at fastholde strukturen i boligskattesystemet som vi kender det i dag, så der fortsat er en progression i boligskatten:

”Vi har ikke et forslag om, at værdiknækket skal ligge ved tre millioner kroner. Vi har sagt, at vi ønsker at fastholde et værdiknæk i boligskattesystemet, så det stadigvæk vil være de bredeste skuldre der bærer de tungeste byrder. Sådan er det i boligskattesystemet i dag, og sådan er det også med indkomstskatter og skat på for eksempel aktieindkomst.”, forklarer han.

I dag betales der ejendomsværdiskat på 1 procent af den del af husets værdi, der ligger under tre 3.040.000 kroner, og 3 procent af den del der ligger over 3.040.000 kroner. Boligskattestoppet, der har fastfrosset ejendomsværdiskatten på 2002-niveau, betyder imidlertid, at især de dyreste boliger i dag betaler en langt mindre ejendomsværdiskat, end det, der hus reelt er værd.

boligskat

Vismænd anbefaler progressiv skat
Venstreregeringen spillede selv i efteråret ud med et forslag om, at der skal være et værdiknæk i boligskatten, så boliger fremover skal beskattes med 0,6 procent af værdien under seks millioner kroner, og 1 procent af værdien over seks millioner kroner. Da regeringen samtidig ville give 20 procent i rabat på ejendomsvurderingen, skulle man reelt helt på en ejendomsvurdering på 7,5 millioner kroner, for at blive berørt af millionærknækket. Dermed ville forslaget kun berøre de nogle få tusinde boligejere.

For to uger siden skrottede VLAK-regeringen imidlertid den model, og ønsker nu en flad boligskat på 0,6 procent for alle. Det er altså ikke Socialdemokratiet, der har ændret holdning og vil indføre noget nyt, men de blå partier, som vil ændre fundamentalt på den nuværende struktur i skattesystemet. En ændring, der først og fremmest kommer de rigeste boligejere til gavn og øge polariseringen på boligmarkedet, sådan som blandt andre AE-Rådet har peget på.

Det er ikke kun Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som ønsker at fastholde millionærknækket. Også de økonomiske Vismænd anbefalede i deres rapport fra foråret 2016 at fastholde progressionen i det nuværende system. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om fordeling, hvor de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, men også om at sikre en såkaldt ’neutral’ ejendomsskat.

Der findes nemlig også progression, eller ”knæk”, i kapitalskattesystemet. Fjerner man millionærknækket i boligskattesystemet, kan det derfor blive mere attraktivt at investere i mursten frem for eksempelvis at investere i en virksomhed, og det kan betyde færre investeringer i vækst og arbejdspladser.

Vismændene skriver, at ”Skal afkastet af ejerboliger behandles på lige fod med afkastet af andre formueplaceringer, bør den høje ejendomsværdiskattesats derfor også ligge på omkring det samme relative niveau, hvilket tilsiger en sats omkring 1,8 pct.” (side 279).

Skal være socialt retfærdigt
Forhandlingerne om et nyt boligskattesystem forventes at fortsætte de kommende uger. Jesper Petersen opsummerer over for Netavisen Pio, hvilke prioriteringer Socialdemokratiet går til forhandlingerne med:

”For det første skal det være en langtidsholdbar aftale, om kan overleve under skiftende regeringer. For det andet skal der være tryghed og forudsigelighed i systemet. Og for det tredje skal det være socialt retfærdigt – det er ikke rimeligt, at de rigeste boligejere skal have skattelettelser, som alle andre skal betale for”, slutter Jesper Petersen.


Kommentarer fra Facebook