Udover at vi selv er glade for at dykke ned i historiens socialdemokratiske litteratur, synes vi, det vil være synd, hvis vi kun holder det til os selv. Derfor vil vi genfortælle nogle af bøgerne for jer læsere. Det er blevet til "Socialdemokratiske Skrifter", hvor vi prøver at sætte lyd til vores bibliotek.
Vi fortæller nogle af de store tanker og de skægge historier, der er gemt i noget af den socialdemokratiske litteratur, der er udkommet gennem tiden. Alt sammen frit og let tilgængeligt – direkte i øregangen. Hver bog vil blive fortalt på cirka et kvarter.
Den første bog, vi kigger nærmere på er Peter Sabroe – Børnenes Ven skrevet af hans søn Sven Sabroe. Lyt med!