Hvis bilerne bliver billigere, så får vi danskere lyst til at arbejde mere. Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man spørger hos Finansministeriet og Skatteministeriet. Faktisk er lavere registreringsafgift det mest effektive middel til at få danskerne til at arbejde mere, hvis man skal tro Finansministeriet – endnu mere effektivt end at sænke topskatten.

Netop argumentet om, at lavere registreringsafgift vil gavne beskæftigelsen har været drivkraften bag, at registreringsafgiften er blevet sænket ved de seneste to finanslove. De to nedsættelser har ifølge Finansministeriet øget arbejdsudbuddet med 1.150 personer (700 i FL2016 og 450 i FL2017). Spørgsmålet – som også har været rejst flere gange her på Netavisen Pio – er imidlertid, hvad der egentlig er af dokumentation for, at lavere registreringsafgift skulle få danskerne til at arbejde mere.

Og faktisk er der ikke ret meget dokumentation, hvis man skal tro regeringens ledende økonomiske ministre: ”Finansministeriet har ikke umiddelbart kendskab til empiriske analyser af arbejdsudbudseffekterne af de to konkrete nedsættelser”, skriver finansminister Kristian Jensen i et nyt svar til Folketingets Finansudvalg.

Og samme toner lød kort før jul i et svar fra Skatteministeriet: ”Skatteministeriet har ikke kendskab til empiriske undersøgelser af den isolererede effekt af nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med FL16 på arbejdsudbuddet.”, skrev skatteminister Karsten Lauritzen ved den lejlighed. Han henviste i stedet til et generelt princip om at indregne arbejdsudbudseffekter.

Bygger på gamle studier – af noget helt andet
Finansministeriet antager, at ”En afgiftsnedsættelse påvirker den marginale forbrugsmulighed af den sidst tjente krone nogenlunde på samme måde som en nedsættelse af en indkomstskat med en tilsvarende fordeling.” Det kaldes også den sammensatte marginalskat og betyder, at Finansministeriet i princippet mener, at det at nedsætte afgiften på en varer kan opgøres på samme måde som det at nedsætte skatten på arbejdsindkomst.

Finansministeriet bruger da også de samme regneregler til at udregne effekten af lavere registreringsafgift, som man bruger til at udregne effekten af lavere skat på arbejdsindkomst. Men det er langt fra uproblematisk, mener blandt andre AE-Rådet, som ved flere lejligheder har sat spørgsmålstegn ved Finansministeriets regnemetoder:

”For det første er det studie, Finansministeriet lægger til grund, et studie der handler om den direkte skat på arbejde. Det handler ikke om den sammensatte marginalskat, som er den der er interessant, når vi snakker registreringsafgift. For det andet er der tale om et gammelt studie, der bygger på en undersøgelse fra 1996, hvor vores skattesystem så helt anderledes ud end i dag.”, fortalte AE-Rådets Jonas Schytz Juul i efteråret til Netavisen Pio.

Finanslove kan være underfinansieret
Spørgsmålet om arbejdsudbudseffekter af lavere registreringsafgift er ikke bare et rent teoretisk spørgsmål. Finansministeriet indregner nemlig antagelsen om højere arbejdsudbud i sin finansiering af forslagene om at sænke registreringsafgiften.

Nedsættelsen af registreringsafgiften i forbindelse med finansloven for 2016 skønnedes eksempelvis at medføre et umiddelbart, varigt tab for den danske statskasse på cirka én milliard kroner om året. Men når Finansministeriet indregner tilbageløbs- og adfærdseffekter, blandt andet ved at antage, at arbejdsudbuddet øges med 700 personer, så falder prisen imidlertid til 200 millioner kroner.

Men det betyder jo så omvendt også, at hvis ikke arbejdsudbuddet stiger som antaget, så er finansloven for 2016 underfinansieret. De penge skal så findes ved at spare penge andre steder. Regeringen har altså bygget en del af sin finansiering af de sidste to års finanslove på penge, der ikke er nogen form for dokumentation for vil komme tilbage i statskassen.