I maj 2009 mente daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen, at statens store lån til bankerne under finanskrisen var finansieret gennem udstedelsen af statslige obligationer. Men i dag, knap otte år senere, lyder meldingen nu fra Kristian Jensen, at sådan kan man slet ikke stille det op.

Det kunne lyde som en nørdet og akademisk diskussion. Men faktisk har spørgsmålet bredere perspektiver, for hvis det er rigtigt, at staten finansierede en stor del af hjælpen til bankerne ved at udstede obligationer, så har bankernes krise betyde, at de danske skatteborgere hænger på renteudgifter for 120 milliarder kroner, som vi må betale af på over de næste 30 år.

Udgifter som vel at mærke ikke indgår i de officielle oversigter over, hvad bankpakkerne har kostet det danske samfund. Der var derfor masser af spørgsmål, da Enhedslistens Pelle Dragsted i dag havde kaldt finansminister Kristian Jensen i samråd.

Udstedte 30-årige statsobligationer for 90 milliarder kroner
Baggrunden er, at den danske stat i 2008 solgte 30-årige statsobligationer med en kuponrente på 4,5 procent for i alt knap 90 milliarder kroner. Det vil ifølge Finansministeriet betyde renteudgifter for den danske stat på knap 120 milliarder kroner over den 30-årige periode.

Umiddelbart efter indgik et bredt flertal på Christiansborg aftale om Bankpakke II, den såkaldte kreditpakke, fra december 2008, som stillede 100 milliarder kroner til rådighed i udlån for banker og realkreditinstitutter til en rente et godt stykke under markedsrenten.

Det er derfor nærliggende at knytte de to begivenheder sammen – at udstedelsen af statsobligationer skulle finansiere de store lån til bankerne. Et synspunkt, der i øvrigt blev bakket op af en formulering i Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2009, som daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen stod fader til: ”Kreditpakken finansieres således ikke ved at optage lån i år, men ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank. Dermed bliver kreditpakken finansieret via de ekstraordinære udstedelser af det 30-årige lån i 2008”

Kristian Jensen: Ingen en-til-en sammenhæng mellem obligationer og kreditlån
På dagens samråd afviste Kristian Jensen imidlertid, at udstedelsen af statsobligationer skete for at kunne hjælpe bankerne. Det var der helt andre grunde til, mente Kristian Jensen:

”Det er korrekt, at indeståendet på statens konto cirka blev fordoblet, fra, fra 100 milliarder kroner i midten af 2008 til 200 milliarder kroner i midten af 2009 som følge af udstedelsen af den 30-årige statsobligation. Det er en stigning, som på daværende tidspunkt blev vurderet til at være hensigtsmæssig, fordi der var et massivt pres på kronen og en enorm usikkerhed omkring statens likviditetsbehov”, lød det fra Kristian Jensen.

Det var altså ønsket om at forsvare fastkurspolitikken og sikre staten likviditet, og ikke ønsket om at låne penge til bankerne, der var motivet til at udstede de mange obligationer, lød det fra Kristian Jensen. Han gik samtidig – højst usædvanligt for en Finansminister – i rette med formuleringen i den økonomiske redegørelse fra maj 2009, som han kaldte ”for firkantet”:

”Kreditpakken endte med at koste staten 46 milliarder kroner. De 46 milliarder blev trukket på statens konto. Men da statens konto havde en saldo på over 200 milliarder kroner, som var finansieret ved udstedelse af forskellige statspapirer, til mange forskellige renter gennem årene, så er det ikke korrekt at sige, at den blev finansieret af den 30-årige danske statsobligation. Der havde også været rigelig plads på kontoen til at dække kreditpakken uden udstedelsen af den 30-årige statsobligation. Der er ganske enkelt ikke en én-til-én sammenhæng mellem kreditpakken og udstedelsen af den 30-årige statsobligation”, slog Jensen fast.

Afviser at indregne obligationsrente i bankpakkeopgørelse
Pelle Dragsted gjorde det ved mødets start klart, at spørgsmålet i hans øjne også handler om, hvordan vi skal opgøre prisen på de bankpakker, der blev vedtaget i kølvandet på finanskrisen. I de officielle notater fra Erhvervsministeriet hedder det, at Bankpakke II har givet et overskud på cirka 10 milliarder kroner, som er de penge, staten har fået i renter ved at låne penge til bankerne. I alt opgøres bankpakkerne til at have givet et overskud for staten på cirka 18 milliarder kroner.

Men opgørelsen medregner ikke, at staten samtidig har betalt rente på de udstedte statsobligationer. Pelle Dragsted bad derfor om Kristian Jensens syn på, hvorvidt renterne på statsobligationerne fremover skal indregens i opgørelsen. Og - ikke overraskende - så afviste Jensen:

"Skal den her 30-årige statsobligation så regnes ind i et eller andet regnestykke om, hvad ankerne har betalt for
regningen eller ej? (:..) Jeg synes, at det er at lægge ting sammen, som ikke hænger sammen. Vi har haft en kreditpakke. Den har været med til at redde den danske finansielle sektor. Men den har også været med til at give et  provenu til staten, der gør, at vi i øjeblikket har et overskud på de samlede bankpakker på cirka 17 milliarder kroner.", lød det fra Kristian Jensen.

Det svar stillede ikke Pelle Dragsted tilfreds: "Det undrer mig lidt at ministeren, med det forløb der har været i dag, kan fastholde med så stor skråsikkerhed, at man ikke kan indregne rentebetalingen for de her statsobligationer som en del af omkostningerne".