De konservative vandt en nærmest historisk sejr i Copeland, ved at vinde en kreds som Labour havde siddet på siden 1935, mens det ikke lykkedes for det indvandrerkritiske UKIP at vinde i Stoke-on-Trent efter at partiets kandidat, partiformand Paul Nuttall, havde lavet en række opsigtsvækkende fejltagelser i valgkampen.

I Copeland i nordengelske Cumbria vandt den konservative kandidat Trudy Harrison med 44,2 procent af stemmerne, mod Labours Gillian Troughton der fik 37,3 procent. En fremgang til de konservative på 8,5 procent.

I midtengelske Stoke-on-Trent Central vandt Labours kandidat Gareth Snell med 37 procent mod UKIPs Paul Nuttall, der fik 24,7 procent og den 25-årige konservative kandidat Jack Brereton, der fik 24,3 procent. Tilbagegangen for Labour var kun to procent.

Ud over, at nederlaget Copeland betød at Labour måtte vinke farvel til en plads de har haft i 82 år, så var det første gang i 35 år, at det siddende regeringsparti formåede at vinde et sæde fra oppositionen i et by-election.

Og de 8,5 procents fremgang er den største for et siddende regeringsparti, siden januar 1966, hvor Labour gik 8,9 procent frem i Hull North, kort efter at regeringen havde besluttet at bygge Humber Bridge.

Fejrede nederlaget som en lille sejr
Nederlaget i Copeland kom ikke som den store overraskelse, da resultatet flugter meget godt med de landsdækkende meningsmålinger, som på nuværende tidspunkt viser, at Labour er mere end 15 procent efter de konservative i forhold til valget for to år siden, hvor de to partier lå side om side.

Partiets ungdomsordfører (Voter Engagement and Youth Affairs, red.), MP Cat Smith, blev af en journalist fra ITV citeret for at sige, at ”at være bagud med 15-18 procent i målingerne og alligevel holde ”the Tories” inden for 2000 stemmer er en utrolig præstation.”

Labour's Cat Smith just told me "to be 15-18 points behind in the polls & to push the Tories within 2000 votes is an incredible achievement"
— Daniel Hewitt (@DanielHewittITV) February 24, 2017

Andre, som partiets næstkommanderende John McDonnell, havde mere travlt med at skyde skylden på Tony Blair og Peter Mandelson, som han beskyldte for at skabe splid. De to har været ude med kritik af partiledelsen for deres håndtering af Brexit.

”Det er ikke deres skyld, men jeg siger blot som et godt råd, lad venligst være med at gøre det. Det samme gælder Peter Mandelson, som tre dage før et valg angriber partiet,” og fortsatte:  ”Det som jeg siger er, at det grundlæggende princip for hvordan du vinder valg er at du har et enigt parti. Du splitter ikke partiet," sagde han.

Corbyn: Vi skal videre
”Labours sejre i Stoke var en overbevisende afvisning af UKIPs opsplittende og uærlige politik. Men vores budskab var ikke nok til at vinde i Copeland,” sagde partiformand Jeremy Corbyn i en kort meddelelse.

”I begge valgkampe lyttede Labour ved hoveddøren hos tusindvis af vælgere. Begge kredse, som så mange i Storbritannien, er blevet svigtet af det politiske establishment.

For at vinde magten og ændre Storbritannien må Labour gå endnu længere for at genskabe forbindelsen med vælgerne og bryde med den fejlslagne politiske konsensus”.

Jeremy Corbyns analyse er, at nederlaget i Cumbria ikke skyldes at partiet er trukket for langt til venstre, men ikke er trukket langt nok.

Labours venstredrejning er uspiselig
Den analyse deles ikke af alle, som redaktøren Peter Edwards på partimediet LabourList skrev: Jeremy Corbyn er en utrættelig campaigner, der dedikeret i sin kamp mod ulighed, men:

“Det er, på den anden side, klart, at hans form for venstrefløjspolitik ikke er spiselig for mange i Labours nordlige kerneområder eller i usikre valgkredse, hvor Labour har behov for at holde stand eller vinde, hvis det skal forsøge at danne regering eller blot holde fast i dets nuværende antal MPs.”

Han mente, at resultatet i Copeland burde få alle alarmklokker til at ringe hos partiledelsen. Andre peger dog på, at det lokale spørgsmål om et nyt atomkraftværk har haft en afgørende rolle. Labour har ikke været helt tydelige med, hvor partiet egentlig står i forhold til at bygge et nyt, når nu det gamle Sellafield skal rives ned.