Annonce

Patrick anmeldte racisme – bliver hængt ud som ”stikkersvin”

Patrick Sandberg anmeldte racisme på Facebook. Nu er der hængt plakater op i København, hvor han bliver kaldt ”stikkersvin”
Patrick Sandberg fra København er rigtig træt af racisme og trusler på Facebook. Så træt, at han jævnligt politianmelder folk, der skriver racistisk eller truer folk. Det var eksempelvis Patrick Sandberg, der stod bag politianmeldelsen af en bruger i den højrenationale gruppe ”Det nationale Danmark”, der blev dømt for at true med at skyde den radikale politiker Zenia Stampe.

Det har flere gange ført til blokeringer og trusler på Facebook mod Patrick Sandberg, men nu er der blevet taget helt nye og skrappere midler i brug mod den venstreorienterede internetaktivist.

Ifølge et tip fra hackergruppen Anonymous har højrenationale aktivister hængt billeder op i København af Patrick Sandberg. Under overskriften ”Kend dit lokale stikkersvin” er der et billede af Patrick Sandberg og oplysninger om hans adresse.

Patrick Sandberg

Det er fordi jeg anmelder folk på Facebook
Patrick Sandberg er ikke i tvivl om, at plakaten skyldes hans kamp mod racisme på Facebook.

”Jeg kan sagtens regne ud, hvorfor man har hængt plakaterne op. Det handler om, at jeg melder folk til politiet, hvis de skriver noget racistisk eller truende. Jeg ved desværre ikke, hvem der har hængt plakaterne op” siger Patrick Sandberg til Netavisen Pio.

Patrick Sandberg arbejder mod racisme ved at infiltrere højrenationale Facebook-grupper og anmelde racisme. Blandt andet har han infiltreret grupperne omkring den højrenationale bevægelse ”For Frihed”, tidligere kendt som Pegida.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet