Jeg har selv fået det at vide i skolen. Og jeg har endda som politiker selv sagt det videre: Du skal have en uddannelse, ellers får du ikke et arbejde.

Faktuelt er der noget om det: Antallet af ufaglærte job bliver færre, og ufaglærte er mere arbejdsløse.

De mest innovative mennesker er ikke dem, der er gået den slagne vej.

Men vi forregner os, når vi tror, at det er det, de unge har brug for at høre. Tvært imod: Finanskrise, konkurrencestat, karakterræs, fremdriftsreformer - til sammen betyder de sidste 15 års udvikling, at vores unge er mere end klar over presset. Så meget at mange glemmer at have det sjovt, fjolle rundt, rejse, være nysgerrige.

Omveje kan være genveje, når det handler om dannelse. De mest innovative mennesker er ikke dem, der er gået den slagne vej. Nye virksomheder startes ikke af unge, der er drænet for energi af det evige konkurrence-ræs.

Jeg er som politiker gået væk fra automatpiloten, der messer: Uden uddannelse, intet arbejde. Når jeg besøger ungdomsuddannelser, minder jeg i stedet om, at man jo også godt må have det sjovt, være frivillig i en forening, søge fællesskaber hvor der ikke her og nu ser ud til at findes 'værdi' for din karriere. Måske er det faktisk der, du ender med at finde den største værdi.

Uddannelse et frihedsbrev til bedre liv
Forstå mig ret: Uddannelse er vigtigere end nogensinde. Det er et frihedsbrev til et liv, hvor du bestemmer selv, forsørger dig selv, er fri. Men det har de unge forstået. Og hvis vi ikke passer på, snubler de i den skræmmende følelse af, at næste eksamen kan afgøre deres fremtid.

Da jeg var i gang med min uddannelse, drømte vi kæmpe stort. Vi ville have gode job, gøre vigtige ting. Få år senere, midt i finanskrisen, havde jeg et hold på besøg fra mit gamle studie. Hvad de nye studerende drømte om? De ville bare gerne have et arbejde.

Dygtige piger på vores ungdomsuddannelser knokler løs for at få de famøse 12-taller. Nogle knækker i ræset. Og når jeg spørger dem, hvad de da skal bruge dem til, så ved de det ikke. Men de er bange for de lukkede døre, for hvad nu hvis det viste sig at være deres drøm?

Vi står overfor en vigtig opgave som samfund, som forældre, som politikere. Vi skal sætte vores unge fri. Minde dem om omvejene. Det er dér, den virkelige værdi findes. Hvor vi skaber hele liv og ikke kun arbejdsliv.

Ane Halsboe-Jørgensen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.