Når kalenderen siger 8. marts og melder, at kvindernes internationale kampdag er oprunden, er to ting så sikre som amen i kirken: At mere eller mindre nichorienterede dele af den kønspolitiske diskussion indkalder til arrangementer. Og at den borgerlige bydel i Kommentatorkøbing morer sig over selv samme arrangementer.

Man får nærmest følelsen af, at den borgerlige ordens vogtere har siddet med deres små bullshit-bingoplader og scrollet sig igennem Facebook-omtaler af diverse fornuftige arrangementer mod lønulighed, vold mod kvinder og prostitution. Endelig finder de et obskurt arrangement, hvor to humaniorastuderende er sure på interseksuel diskrimination og mener, at patriarkatet ser ned på menstruation. Bingo, råber de i kor! Se hvor skøre, feminister er, skriver de hånende, og vennerne bekræfter dem.

Hvor er ligestilling dog bare ligegyldigt! Hvor er der bare ingenting tilbage at kæmpe for, jubler de triumferende til hinanden.

Men hvad så med kvinderne i Saudi-Arabien?
Ak ja, ak ja! Det skal da nok også lykkes i år at finde mere eller mindre obskure, studentikose arrangementer, man kan få sig et billigt grin over. Altid kan det følges op af en kommentar om, at i Saudi-Arabien, der har kvinder det rigtig skidt, og at danske ligestillingsforkæmpere skulle interessere sig mere for Saudi-Arabien. Ha! Ha! Ha, hvor er det morsomt det hele.

Men hvad skal det dog gøre godt for? En totalfordømmelse af en politisk bevægelse på baggrund af enkeltpersoner, der går op i noget, de fleste af os finder mærkeligt. Den slags blinde passagerer har dog de fleste politiske bevægelser. Når de billige grin har lagt sig, hvad er så tilbage?

Når latterbølgen er skyllet væk, står den simple logik tilbage, at de reelle ligestillingsproblemer jo ikke bliver mindre reelle af, at der også er nogle, der i kvindesagens navn kæmper for synspunkter, som langt de færreste mennesker deler. Og for øvrigt ser disse synspunkter som løsning på problemer, langt de færreste af os mener eksisterer.

Det er stadig ligestillingskampe
Kampen for ligeløn bliver ikke mindre relevant af, at der er nogle, der mener, at patriarkalske strukturer styrer det postmoderne samfund.

Kampen mod kvindevold bliver ikke mindre relevant af, at nogle kæmper imod tamponer og for friblødning.

Kampen mod hævnporno bliver ikke mindre relevant af, at nogle mener, at feminisme og antikapitalisme er to sider af samme mønt.

Situationen er – desværre – den, at uanset hvor umage borgerskabets væsentlighedspoliti gør sig, er der stadig væsentlig grund til at kæmpe en kvindekamp i de her år. Der er stadig væsentlige skævheder i forhold til løn, til pension og til barsel. Der er stadig alt for mange kvinder, der bliver udsat for partnervold, for sexisme og for befamlinger i nattelivet. Og i takt med samfundsudviklingen kommer nye ligestillingsproblemer hele til: Hævnporno, social kontrol i minoritetsmiljøer, usunde idealbilleder på Instagram og meget andet.

De problemer kan ikke grines eller forarges væk.

God kampdag til alle ligestillingsforkæmpere m/k. Og til dem, der bare synes, det hele er ligegyldigt: Bliv dog hjemme, for pokker.

Mads Havskov Hansen er kulturredaktør på Netavisen Pio.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.