De samlede offentlige udgifter til blandt andet skoler, hospitaler og ældrepleje vil de kommende år udgøre en stadig mindre del af samfundskagen. Det viser en ny analyse fra AE-Rådet, som har fremskrævet regeringens planer for væksten i det offentlige forbrug frem mod 2025.

For mens der er gode udsigter til vækst i økonomien som helhed, har VLAK-regeringen bundet sig til kun at lade de offentlige udgifter vokse med 0,3 procent om året. Det betyder, at det offentliges rolle i den samlede økonomi de kommende år vil falde til et niveau, der er markant lavere end noget der tidligere er set i det 21. århundrede.

Vil falde med godt otte procent
Det offentlige forbrug i Danmark ligger på godt 500 milliarder kroner om året, mens bruttonationalprodukt (BNP) ligger på omkring 2.000 milliarder kroner. Det vil med andre ord sige, at det offentlige forbrug udgør godt en fjerdedel – helt præcis 25,8 procent – af den samlede velstand i Danmark.

Det offentlige forbrug dækker over de penge, der hvert år bruges på at drive den offentlige sektor. Det dækker derfor over alt fra løn til pædagogerne i børnehaver, indkøb af medicin på sygehusene og udgifter til soldaterne i forsvaret. Derimod dækker det ikke over indkomstoverførsler som SU, dagpenge og pension.

VLAK-regering meldte allerede ved sin tiltræden ud, at den vil gå efter en vækst på blot 0,3 procent om året i den offentlige sektor frem til 2025. Da væksten i hele samfundsøkonomien, målt ved bruttonationalproduktet (BNP), forventes at blive væsentligt højere, betyder det, at der sker gradvis udhuling af den offentlige sektors størrelse i samfundsøkonomien.

Faktisk vil den sektors størrelse ifølge AE’s beregninger falde fra 25,8 procent i 2015 til 23,7 procent i 2025 – et fald på lidt mere end 8 procent. Og dermed vil andelen også være lavere, end den var ved årtusindeskiftet.

Sundhedsudgifter bag stigning siden 2000
De sidste 15 år har det offentlige forbrug svinget både op og ned. Særligt højt var det i årene omkring finanskrisen, særligt i 2009, hvor det nåede knap 28 procent. Det skyldtes dog blandt andet, at dansk økonomi oplevede et drastisk BNP-fald på grund af den økonomiske krise, hvorfor de offentlige udgifter udgjorde en forholdsvis større andel af et (mindre) BNP.

De følgende år ført kombinationen af smalhals i den offentlige sektor og svagt stigende BNP til, at andelen faldt til omkring 26 procent, hvilket svarer til niveauet fra før finanskrisen.

AE-Rådet peger også på, at udviklingen de seneste 15 år dækker over store forskelle mellem forskellige områder. Således er hele den stigning, der er sket siden år 2000, faktisk sket inden sundhedsområdet, hvor udgifterne er vokset fra 6,2 til 7,8 procent af BNP. Derimod udgør de øvrige udgifter under ét samme andel af BNP i dag, som de gjorde tilbage i år 2000.