Unge skal have gratis psykologhjælp

Nutidens krav til de unge giver flere ar på sjælen og det skal ikke kun være dem med de velhavende forældre, der skal kunne få hjælp når livet gør ondt.
I nutidens Danmark hersker der store problemer for den unge generation. Presset fra samfundets side har aldrig været højere end det er lige nu. Det ses klart og tydeligt ved for eksempelvis implementeringen af Fremdriftsreformen, alt for dyre ungdomsboliger, som der ikke er råd til på en SU og karakterræset på studierne. Derfor er der et behov for at skabe et sikkerhedsnet for de unge, ellers er der en stor generation, der kan ende med at blive marginaliseret.

I 2015 havde flere politiske ungdomsorganisationer blandt andet DSU og SFU en national kampagne, der omhandlede gratis psykologhjælp til unge. Ifølge depressionsforeningen taler statistikkerne tydeligt om en vækst i antallet af psykiske problemer blandt unge.

Virkeligheden lyver ikke, og vi er derfor nødt til at se på konsekvenserne og agere på dem. Vi må derfor stoppe den individualistiske tanke om, at man altid kan klare sig selv. I livet har man som ung person mange udfordringer, og i fællesskab kan vi sammen gøre det langt bedre end på egen hånd. Derfor er det vigtigt, at vi får fokus på hvorfor man som ung har et behov for at gå til psykolog i vores velfærdsstat.

Vi skal derfor kunne tale om problemet og få opstillede en langsigtet løsningen på problematikken.

Livet er ikke altid en dans på roser
Dog skal væres plads til nederlag i livet, og her er det centralt, at vi kan tale sammen om de udfordringer vi oplever, og dermed blive beviste om, at det ikke kun er os selv den er galt med, men at der er noget i vores samfund, der gør os sårbare. Livet er ikke altid en dans på røde roser, og her har forældrene et ansvar for deres børn ved at hjælpe og vejlede dem igennem livets udfordringer.

Dog skal samfundet stå parat, hvis problemerne er for store, og her mener jeg, at gratis psykologhjælp kan være en stor gevinst. Det skal aldrig være dankortet, som skal bruges for at komme på fode igen, men sygesikringskortet.

Men vi er nødt til at se på det velfærdssamfund som vi har i nutidens Danmark. For vil vi virkelig leve i et samfund, som sætter så store krav til de unge, at de ikke kan klare sig uden gratis psykologhjælp? Nej, og derfor er vi nødt til at få lavet nogle ordentlig langsigtede løsninger, som skaber de bedste forudsætninger for den unge generation i Danmark.


Tobias Bøgeskov Eriksen
er byrådskandidat for Socialdemokratiet i Aalborg.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Byrådsmedlem (S) i Aalborg Kommune og medlem af Familie- og Beskæftigelsesudvalget 


Flere artikler om emnet

Annonce