Det var en mærkelig dag i Folketinget i går. På baggrund af internationale konventioner bakkede et flertal i Folketinget op om at stramme reglerne for familiesammenføringer. Samtidig valgte Dansk Folkeparti at gå sammen med De Radikale og venstrefløjen og gå imod stramningen. Det var med andre ord den omvendte verden.

Baggrunden var et forslag fra regeringen om at ophæve den såkaldte 26-års regel, som Menneskerettighedsdomstolen i en dom sidste år fandt var udtryk for diskrimination. 26-års reglen, der blev indført i 2003, er en undtagelse til det såkaldte tilknytningskrav, og har derfor i årevis betydet, at mange danskere fik lettere adgang til familiesammenføring. Med ophævelsen af 26-års reglen skal alle som udgangspunkt opfylde tilknytningskravet.

På grund af Menneskerettighedsdomstolen, der er en del af Europarådet og bygger på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, bliver det nu vanskeligere for mange danskere at få familiesammenføring med udenlandske ægtefæller. Sidste år blev der ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet givet 3.825 tilladelser til familiesammenfæringer af ægtefæller og faste samlevere, mens der blev givet 1.868 afslag.

26-års regel gav lempeligere adgang til familiesammenføring
Tillknytningskravet, der blev indført under Nyrup-regeringen og siden skærpet under VK-regeringen, betyder, at man kun kan blive familiesammenført til Danmark, hvis ”hvis ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.”

Med 28-års reglen var det dog muligt at blive undtaget fra tilknytningskravet, hvis man havde haft dansk statsborgerskab (indfødsret) i mindst 28 år eller har haft lovligt ophold i Danmark i mindst 28 år. 28-års reglen blev i 2012 ændret til en 26-års regel.

Men i maj sidste år afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i sagen ’Biao mod Danmark’ kendelse om, at 26-års reglen var udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og derfor i uoverensstemmelse med artikel 14 om forbud mod diskrimination og artikel 8 om retten til respekt for familie- og privatlivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Sagen var anlagt af ægteparret Ousmane og Asia Adamo Biao. Ousmane Biao kom til Danmark fra Ghana som 21-årig i 1993, og opfyldte derfor ikke 28-års reglen, da han i 2003 søgte om familiesammenføring. Han gik efterfølgende til domstolene, men fik afslag fra Højesteret i 2010, inden han altså sidste år fik medhold hos Menneskerettighedsdomstolen. I mellemtiden har ægteparret dog fået opholdstilladelse i Sverige.

Siden dommen har de danske myndigheder i praksis administreret uden at tage hensyn til 26-års reglen.

Dansk Folkeparti støtter ikke stramninger
Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye sagde, at 26-års reglen i en række år har fungeret godt og været til gavn for mange danskere, men kaldte det samtidig ”logisk”, at regeringen nu lægger op til at ophæve 26-års reglen som konsekvens af dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.

Derimod meldte Dansk Folkeparti ud, at partiet ikke kan støtte stramningerne. ”Dette lovforslag er efter vores opfattelse et slag mod Danmark og danskerne, fordi det understreg med al tydelighed, at internationale konventioner og såkaldte menneskerettigheder undergraver nationalstaten”, lød det fra ordfører Martin Henriksen. I denne sag stod Dansk Folkepartis modvilje mod internationale konventioner altså højere end ønsket om at agere udlændingepolitiske strammere.

Venstrefløjen vil afskaffe tilknytningskravet
Martin Henriksen fik opbakning fra venstrefløjen, der dog havde en noget anderledes argumentation. Både Radikale Venstre, SF og Enhedslisten anerkendte dommen fra Menneskerettighedsdomstolen, men meldte ud, at de er imod at gøre det sværere at få familiesammenføring. I stedet vil partierne afskaffe selve tilknytningskravet – og på den må overflødiggøre debatten om 26-års reglen.

Regeringen har som en kompensation for afskaffelsen af 26-års reglen foreslået at give udlandsdanskere med høje indkomster og lange uddannelser lempelige vilkår for at tage deres familie med til Danmark. Det sker efter de kriterier, som kendes fra den såkaldte beløbsordning, der gælder for udenlandsk arbejdskraft.