Hold Mao væk fra madprogram!

Det er udtryk for en totalitær og forfejlet historieforståelse, når Politikens tv-anmelder kalder til kommunistisk oprør på baggrund af et madprogram på DR1.

Kommunismen har som bekendt mange fejl. Den er antidemokratisk, den er voldelig, den er despotisk og som økonomisk system er den på snart sagt alle parametre fuldstændig ubrugelig. På det kulturelle område er kommunismen indgroede fejl, at den er totalitær. At god kultur i et kommunistisk samfund ikke er de litterære, filmiske eller musiske egenskaber i en bog, en film eller et stykke musik. God kultur i et kommunistisk samfund er kultur, der fremmer et kommunistisk samfundssyn.

Det virker derfor en anelse barokt, når Politikens tv-anmelder Henrik Palle – med udgangspunkt i et citat af den kommunistiske diktator og massemorder Mao Zedong – kritiserer James Price og Mette Blomsterbergs tv-program ”Blomsterberg og Price i de kongelige køkkenhaver”.

Henrik Palle kritiserer blandt andet tv-programmet – der genskaber retter fra tidligere tider – for ikke at have ”et gran kritisk stillingtagen til det betimelige i, at man ved kongens hof åd, så det nærmest væltede ud af knaphullerne, og væltede læssevis af eksotiske krydderier ud over maden, fordi det var et tegn på velstand – fordi man kunne.”

Det er et madprogram!
I et frit land som Danmark må kulturen naturligvis også være tilsvarende fri. God kultur er målet i sig selv. I det her tilfælde er det altså en fortælling om, hvad der blev spist ved det kongelige hof igennem forskellige perioder af Danmarkshistorien. Fortalt ved, at to kendte tv-personer genskaber retter fra den tid og dermed bringer seerne tættere på en del af Danmarkshistorien. Maden bliver så at sige at indgang til at forstå strømningerne i forskellige tidsperioder.

Målet med at formidle historiske perioder gennem madlavning er for øvrigt ikke et fænomen særligt for Blomsterberg og Price. Eksempelvis har den (i øvrigt glimrende) engelske programrække ”The Supersizers go” snart sagt formidlet hele verdenshistorien gennem mad.

Det vigtige ved at formidle – i det af Henrik Palle omtalte tilfælde – renæssancen gennem madlavning er selvsagt, at man ikke bilder seeren ind, at vildpostejer, eksotiske krydderier og figner var menigmandsspise. Og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvorvidt kongen og bondestanden spiste det samme, bliver det da også flere gange understreget, at kongen netop kunne bruge ekstreme mængder af krydderier, fordi han var eksorbitant rig.

Det er et madprogram!
Men det er ikke nok for Henrik Palle. Danmarks historie må ikke fortælles gennem mad, med mindre den indsvøbes i en systemkritik af kongemagten. Vi må endelige ikke lære og forstå tankerne i Renæssancen eller Middelalderen eller Barokken gennem mad.

Al kultur, al historiefortælling skal omhandle dette ene forhold: At den tredje og fjerde samfundsstand er blevet udbyttet af konge, adel og borgerskab igennem en smertefuld historie. Det er den eneste sande historie, virker Henrik Palle til at have besluttet sig for.

I Politikens spalter råber således Henrik Palle: ”TV-seere i verden, foren eder!”, indtil enhver kultur kun fortæller én historie: At de laveste klasser i samfundet er blevet udnyttet gennem historien og fortsat bliver det. Så må selv samme lavere klasser leve med, at de ikke må modtage viden om andet end den ene historie. Fordi Kammerat Palle i sit totalitære verdensbillede bedst ved, hvad arbejderklassen har godt af at høre.

Velbekomme, siger jeg bare!

 

Mads Havskov Hansen er kulturredaktør på Netavisen Pio.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce