Politikere skal holde nallerne fra overenskomsten

Arbejdsmarkedets spilleregler er ret enkle: De politiske partier blander sig ikke, når lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler overenskomst. Alligevel står Enhedslisten bag uhørt kampagne, mens vi i disse uger stemmer om Forligsmandens mæglingsforslag.
Da vi for nylig blev præsenteret for den nye Danmarkskanon, ærgrede jeg mig over, at den danske model ikke var blandt de ti historiske og kulturelle samfundsværdier på listen.

Det havde den fortjent. For hvis der er noget, der adskiller os fra langt de fleste andre, er det vores mere end 100 år gamle tradition for, hvordan vi håndterer forholdene på arbejdsmarkedet. Her er vi ikke mindst kendt og berømmet for de kollektive overenskomster, som lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler sig frem til hvert andet eller tredje år. Helt uden indblanding fra de politiske partier.

I korte træk reagerer Folketinget og regeringen kun, hvis forhandlingerne bryder sammen, og lovlige strejker og lockouter bliver så omfattende, at større samfundsmæssige interesser står på spil.
Enhedslistens notat

Det er ikke særligt svært at forstå. Eller rettere: det burde ikke være særlig svært at forstå. Men netop i disse uger ser vi et nyt, grumt eksempel på et parti, der ikke kan holde nallerne væk: Det er Enhedslisten, der føler sig kaldet til at fortolke det mæglingsforslag, som netop nu er til urafstemning blandt godt 500.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked.

I notatet ”OK 2017: Mæglingsforslaget – en kritisk gennemgang” anbefaler partiets faglige landsudvalg, at der stemmes nej.

Det er helt uhørt. For det første er Enhedslisten slet ikke blandt de stemmeberettigede. For det andet skal Enhedslisten altså bare blande sig uden om. Og det uanset om partiet anbefaler et ja eller et nej.

Det ved Enhedslisten godt. Partiet har ved talrige lejligheder fremhævet og forsvaret og stået på mål for den danske model. Lad mig som eksempel nævne partiets reaktion, da Ryanair afviste kravet om danske overenskomster.

”Nej, Ryan Air. Den danske model er det, der sikrer, at vi som lønarbejdere i Danmark har bare nogenlunde ordentlige forhold. Det er en model, som tre generationer af arbejdere har op bygget, og som vi kan være stolte af,” skrev Enhedslisten på Facebook.

Eller hvad med dette knap to år gamle udfald mod Venstres daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen, der blev beskyldt for at blande sig i løndannelsen:

”Han holder selv skåltaler om den danske model, men nu gør han, hvad han kan for at underminere den. Løn og arbejdstid forhandles af fagforeninger og arbejdsgivere Det skal Folketinget ikke blande sig i,” understregede Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen i en pressemeddelelse i august 2015.

Misbruger OK-logo
Før han kom i Folketinget, arbejdede Finn Sørensen som fagforeningsformand. Han ved altså, hvad han taler om. Samme indsigt kunne man godt forvente blandt de personer, der tegner Enhedslistens faglige landsudvalg, og ligesom Finn Sørensen har bevist, at det er muligt at være medlem af Enhedslisten og opnå indflydelse i en fagforening.

Notatet, som er sendt til en lang række fagforeninger, er nemlig forfattet af den mangeårige fagforeningsmand Bent Moos. Og det er vedhæftet en e-mail, der er underskrevet af partiets faglige koordinator Anders Olesen, som indtil for få år siden var formand for Byggefagenes Samvirke i København.

Enhedslistens nej-kampagne begrænser sig ikke til dette notat. Partiets faglige landsudvalg står også bag den Facebook-gruppe, der kæmper mod mæglingsforslaget – og i mine øjne i øvrigt misbruger det grønne logo, som bærer LO’s og FTF’s fælles OK-indsats.

Vi stemmer nej

Logo fra Facebookgruppen "Nej til 42 timer OK 17".

 

 

En indsats, der ikke handler om årets forlig, men er målrettet værdierne i den danske model og overenskomstfællesskaberne. Men det kæmpe arbejde slår Enhedslisten nu plat på med en simpel efterligning, og det irriterer mig.

Vi skal være uenige
Partiets kampagne bygger blandt andet på en frygt for, at vi risikerer at arbejde 42 timer op til om ugen, hvis forslaget bliver vedtaget. Jeg er ikke enig i den fortolkning, men her handler det ikke om de indholdsmæssige detaljer, men om principper.

Det drejer sig altså ikke om, at jeg – som anbefaler at stemme ja til Forligsmandens mæglingsforslag – ikke kan tåle, at andre siger nej. Tværtimod. Det er en del af den danske models natur og forudsætning, at vi kan være uenige om både forhandlingsresultater og mæglingsskitser. Det er også tilfældet i år, hvor langt de fleste siger ja, mens Fødevareforbundet anbefaler et nej i utilfredshed med den behandling, deres medlemmer har fået af arbejdsgiverne.

Det er sådan, den danske model fungerer. Men hvis det er så svært at forstå, er det måske en ide at genopfriske 3F-ungdoms fem år gamle forslag om at undervise skoleelever i den danske model. De tanker udsprang af flere undersøgelser, der viste, at danske lønmodtagere ved for lidt om arbejdsmarkedets spilleregler.

Forslaget blev blandt andet støttet af … Enhedslisten.

 

Helle Nielsen er formand for LO Fyn

Kkummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Formand for LO Fyn. 


Kommentarer fra Facebook