Det skal være slut med ugennemskuelige aflønninger i de store multinationale virksomheder. Sådan lyder meldingen fra verdens største investeringsfond, den norske Oljefondet. På baggrund af en ny rapport kræver fonden nu langt mere gennemsigtighed med lønningerne i de virksomheder, hvor fondet er investor:

”Det er umuligt at forvente, at investorerne går igennem alle disse meget komplekse, og nogle gange helt uigennemskuelige, aflønningsstrukturer. Så det første krav til selskaber er i virkeligheden, at det skal være lettere at se, hvad reglerne egentlig betyder i form af aflønninger”, udtaler direktør Yngve Slyngstad til E24, der er Norges største netavis om økonomi- og erhvervsforhold.

Cheflønninger er løbet løbsk
Rapporten er udarbejdet af Norges Bank Investment Management, en underafdeling af den norske nationalbank, som på vegne af den formelle ejer, det norske finansministerium, forvalter de mange milliarder kroner, som den norske stat tjener på olieproduktionen i Nordsøen.

Gennem opkøb af aktier ejer Oljefondet i dag 1,3 procent af verdens børsnoterede selskaber, og det er den indflydelse, som fondet nu vil bruge til at få ændret aflønningskulturen i de store, multinationale selskaber.

Det er især den seneste årtiers voldsomme stigninger i direktørlønninger der er årsagen til, at Oljefondet nu vil have ændret aflønningskulturen. Hvor en direktør (CEO) i en stor amerikansk virksomhed i 1980 tjente cirka 40 gange så meget som en gennemsnitsamerikaner, er det tal i dag steget til op til 335 gange så meget, hedder det i rapporten. Og ofte er der tale om så komplicerede lønpakker, at det er vanskeligt for investorerne at gennemskue, hvor store lønningerne egentlig er.

Ud over en mere enkel lønstruktur foreslås det blandt andet, at direktørernes aktieoptioner skal bindes i mindst fem og gerne helt op til ti år, før de kan komme til udbetaling. Det skal motivere ledelsen til at fokusere på den langsigtede vækst frem for at indkassere kortsigtede gevinster.

”Vores fokus er på den langsigtede værdiskabelse i virksomheden. Vi ønsker, at direktører aflønnes på en måde, som afspejler det langsigtede perspektiv, vi har som investor”, fortæller Yngve Slyngstad til E24.

Oljefondet vil også fremover se mere kritisk på, om selskaber betaler sakt i de lande, hvor de har aktiviteter: ”Den såkaldte ’aggressive skatteplanlægning’ er ikke noget vi kan støtte”, lyder det fra Slyngstad.

Har investeringer i 8.985 virksomheder
Oljefondet, hvis formelle navn er ”Statens pensjonsfond utland”, blev etableret i 1990 for at sikre en fornuftig forvaltning af de penge, den norske stat tjener på olieproduktionen i Nordsøen. De politiske partier enedes om, at der kun må bruges af afkastet fra fonden for at sikre, at fonden også kan komme fremtidige generationer til gavn. Det blev også besluttet at fondens formue skulle investeres i udlandet, for at undgå en overophedning af økonomien.

Ifølge Oljefondet hjemmeside har fonden i øjeblikket en samlet værdi på over 7.500 milliarder norske kroner, godt 6.000 milliarder danske kroner, eller tre gange det samlede danske bruttonationalprodukt. Oljefonden oplyser også, at Nestle, Apple og Microsoft er blandt de virksomheder, hvor fondet har store investeringer.

Oljefondet har i øjeblikket investeringer i 8.985 virksomheder i 77 lande. Oljefonden ejer dermed for 1,3 procent af verdens børsnoterede selskaber, og 2,3 procent hvis der kun ses på Europas børsnoterede selskaber.