Deleøkonomien må ikke blive plat

Platformsøkonomien er kommet for at blive, og den vil udfordre vores velfærdssamfund og vores arbejdsmarked. HK Service Hovedstaden havde inviteret eksperter, en stifter af en platformsvirksomhed og politikere til debat om fænomenet.
Knap 100 mennesker havde valgt at bruge deres eftermiddag på at blive klogere på de udfordringer og muligheder, som platforms- og deleøkonomi skaber for arbejdsmarkedet og den danske model. Det var fagforeningen HK Service Hovedstaden, der havde inviteret til temaaften om emnet.

Hvad er deleøkonomi, hvad er platformsøkonomi?
Temaaftnen blev indledt af Anna Ilsøe, der forsker i arbejdsmarkedspolitik på Københavns Universitet, og som har set på hvordan dele- og platformsøkonomien påvirker arbejdsmarkedet.

Ifølge hende er der grundlæggende to former for platformsøkonomi; den slags hvor man stiller sin arbejdskraft til rådighed via en platform som for eksempel Uber eller Happy Helper og den hvor man stiller noget udstyr til rådighed, som f.eks. Airbnb.

Dele- eller platformsøkonomien udgør på nuværende tidspunkt stadigvæk kun en meget lille del af økonomien. Tal fra USA viser, at det kun er en procent af økonomien, som på en eller anden måder er inden over en digital platform.

Anna Ilsøe fortæller, at det især er de unge, storbyboere, studerende eller højtuddannede der har taget platformsøkonomien til sig. Og det typisk sker som et supplement til anden beskæftigelse, altså at man tjener lidt ekstra ved siden af, for eksempel ved at leje et værelse ud på Airbnb.

Ifølge hende, så vil fremtidens arbejdsmarked i langt højere grad bestå af såkaldte ”kombinatører”. Folk der får deres indtægter fra mindre fast arbejde, kombineret med freelance- og deltidsbeskæftigelse og eventuel udlejning.

Skandinavisk velfærdsmodel udfordres
En helt afgørende trend er, at timelønsprincippet er på vej ud. Fremtidens medarbejdere vil i stedet blive lønnet for at udføre en opgave. Særligt for fagforeninger, som har gjort det til et speciale at forhandle timelønninger hjem til medlemmerne, bliver det en udfordring, vurderer Anna Ilsøe.

Men det nye arbejdsmarked med kombinatører, bliver også en udfordring for velfærdssamfundet. Ikke mindst for vores skattesystem, der i høj grad er baseret på at beskatte folks arbejdsindkomster.

Hun forudser også en diskussion af hvad der sker, når den digitale teknologi overflødiggør en lang række mennesker. Det fører blandt andet til den diskussion om borgerløn eller universel basis indkomst, som man har set poppe op i flere vesteuropæiske lande.

Og særligt i dansk kontekst er platformsøkonomien en udfordring for det man populært kalder den danske model. For hvordan skal fagforening, a-kasse og pensionssystemet, som i den grad er baseret på lønmodtager-systemet, bygges op?

Fra job til opgave
Dele- eller platformsøkonomien er mere end Uber og Airbnb. En af dem som har sagt farvel til tilværelsen som lønmodtager, for at begive sig ud i livet som iværksætter i platforms-industrien er Mathias Linnemann.

Mathias Linnemann, der er en af mændene (Co-Founder) bag hjemmesiden Worksome, der er en platform der skal parre virksomheder med specialiserede freelancere. Har man som virksomhed en opgave, men har man ikke ressourcerne til at hyre en fuldtidsmedarbejder, så kan man via Worksome finde en der kan løse den.

På den anden side har man en række freelancere, som gerne vil tage opgaver, men som ikke nødvendigvis ved hvor man skal starte. For Worksome handler det om at fjerne det tidskrævende og fordyrende mellemled, som vikar- og rekrutteringsbureauer i dag udgør. For virksomheder der står med en mindre opgave, kan det i dag tage flere måneder at finde den rette medarbejder og ofte løber prisen op i hundredetusinde-kroners-klassen. Worksome tager kun fire procent af lønnen, og er dermed et mere end konkurrencedygtigt alternativ til de etablerede rekrutteringsbureauer.

En af kritikpunkterne af platformsøkonomien er, at den unægtelig leder til et nedadgående løntryk, fordi kunderne lynhurtigt kan sammenligne priserne og derfor vælger det billigste tilbud, f.eks. som Momondo har gjort det på flyrejser.

Minimumslønnen på Worksome er 150 kroner og det er som sådan ikke tænkt som en platform, hvor der skal konkurreres om den laveste løn, men om at matche virksomheder med folk med kompetencer, fortæller Mattias Linnemann. Han fortæller, at en af problemerne ved at være freelancer er at det kan være svært at prissætte sig selv. Hvad er ens arbejdskraft egentlig værd og hvor meget kan man tillade sig at tage for en opgave. På en platform for Worksome er det muligt at sammenligne med hvad andre tager, så man ikke slev bliver løntrykker.

Worksome er dermed et perfekt eksempel på overgangen fra job til opgave. Og på den specialisering, hvor virksomheder gerne vil betale en god pris for et specialiseret produkt.

 

Hellere regulere for meget end for lidt
Temaaftenen slutter af med en paneldebat, mellem folketingsmedlem Henning Hyllested (EL), medlem af Københavns borgerrepræsentation Jonas Bjørn Jensen (S), formanden or HK Service Hovedstaden René Knudsen, direktøren for Horesta Katia Østergaard og Christian Ingemann, der er indehaver af et rådgivningsfirma om digital økonomi. Debatten kommer i høj grad til at dreje som om de to mest fremtrædende tjenester, nemlig Uber og Airbnb.

Deleøkonomi paneldebat

Paneldebat om deleøkonomi: Fra venstre er det Henning Hyllested (Ø), Jonas Bjørn Jensen (S), Rene Knudsen (HK Service Hovedstaden), Katia Østergaard (Horesta) og Christian Ingemann.

”Det er et ideologisk slagsmål,” indleder den gamle havnearbejder Henning Hyllested og henviser til hvordan liberalisterne har omfavnet tjenester som Uber. Han mener, at arbejdsgiverne blot lader platformsøkonomien vokser, mens lønmodtagernes rettigheder udhules: ”De læner sig blot tilbage og lader tiden arbejde for dem”.

Ifølge Henning Hyllested, så skal de nye deleøkonomiske tjenester reguleres benhårdt. ”Hellere regulere lidt for meget, end lidt for lidt. Og hvis det så bliver lidt for meget, så må man lempe lidt på det bagefter,” lyder hans bud.

For deleøkonomi, imod snyd og svindel
For socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen er diskussionen mere lavpraktisk, hvordan man får deleøkonomien til at fungere i praksis. ”Socialdemokratiet er for deleøkonomi, men er imod skatteunddragelse og svindel,” siger han og fortæller om nogle af de tiltag man har gjort i København, hvor kommunen er i dialog med Airbnb om et udlejningsloft og at man truede gadefesten Distortion med, at deres kommunal tilskud ville ryge, hvis man samarbejdede med Uber.

Han fortæller, at han selv har udlejet sin lejlighed på Airbnb i forbindelse med, at han var studerende og skulle på ferie. ”Det gav mig muligheden for at komme ud og besøge min familie,” fortæller han.

For Rene Knudsen er det afgørende, hvordan man som fagforening kan understøtte og organisere medarbejderne i deleøkonomien og sikrer, at de får den løn og pension som de skal. For Rene Knudsen er det væsentligt, at der trækkes en grænse mellem det, der er deleøkonomien og det der er platformsøkonomi. ”Deleøkonomien må bare ikke blive plat,” siger han.

For ham er det afgørende om der er et produkt i den sidste ende, og at der bliver betalt skat af fortjenesten. Også for at sikre fair konkurrence mellem virksomhederne.

”Det sætte også nye krav til hvordan vi organisere os selv som fagforening, det kan for eksempel være i form af mikromedlemskaber,” vurderer han.

Vil du have en sideindtægt, så tag et hoteljob
Katia Østergaard, fra hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta, repræsenterer en af de brancher som har deleøkonomien allertættest inde på livet. De seneste tal viser, at 30.000 danskere udlejer deres bolig via Airbnb og det kan mærkes i hotelbranchen, fortæller hun.

Henvendt til Jonas Bjørn Jensen spørger hun hvorfor Socialdemokratiet ikke punker regeringen for, at der skal gennemføres indberetningspligt til SKAT og generel bopælspligt. ”Og hvis studerende har brug for en ekstra indtægt, så vil jeg anbefale at de tager sig et job i hotelbranchen, vi mangler folk” lyder opfordringen fra hende. ”Måske hvis det var til at få et job med overenskomst,” lyder det fra fagforeningsmanden René Knudsen.

Deleøkonomi-eksperten Christian Ingemann understreger i sit indlæg vigtigheden i, at medarbejderne i fremtiden bliver ejere af deres egen data, det kunne for eksempel være ratings, så de står stærkere i det tilfælde at de skal skifte mellem platforme.

Til slut bliver paneldebattørerne spurgt om de kan se noget positivt ved deleøkonomien.  Jonas Bjørn Jensen peger på delebil-ordninger, som vil fjerne nogle af de mange biler for gaderne i København.

Katia Østergaard at deleøkonomien udfordrer de eksisterende og etablerede brancher og Christian Ingemann forudser, at det kan gøre det nemmere for folk på kanten af arbejdsmarkedet at få fodfæste. Det kan være handicappede eller ældre mennesker, der gerne vil trappe ned, men ikke forlade arbejdsmarkedet helt.

En ting er de fem debattører dog enige om. Platformsøkonomien er kommet for at blive.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook