Fra ensformig og fordærvet mad til et udvalg af frisk mad fra hele verden. Fra mørke til det mirakel det var, da elektriciteten kunne oplyse boligen. Fra das i gården til indlagt vand og kloak. Fra små, beklumrede og nogle gange usunde lejligheder til muligheden for eget hus i forstæderne. Fra fysisk opslidende arbejde til jobs, hvor maskinerne gør det meste af det hårde arbejde. Og fra isolation til muligheden for at opleve verden ved selv at rejse eller gennem radioens og TV’ets magi.
Hver generation oplevede helt andre vilkår og muligheder end generationen før. Et barn opvokset i 1930’erne havde et helt andet liv end det barn, der voksede op i 1960’erne.
Det gyldne århundrede er forlængst forbi
Fra 1970’erne begynder udviklingen at stagnere. Produktivitetsvæksten, der muliggjorde de enorme forbedringer i levestandarden, var stadig høj - men faldende for hvert årti, der er gået siden. De landvindinger, der betød at hver ny generation levede et helt andet liv end generationen før, bliver færre og færre.
Tag for eksempel et kig i dit køkken, kære læser
Tag for eksempel et kig i dit køkken, kære læser: Hvor mange af de ting, du finder derude nu, fandtes ikke i 1980? Farverne på fliserne er formentlig anderledes, og måske er der kommet en mikroovn og en stavblender til. En dyr kaffemaskine, der laver én kop kaffe ad gangen, hvis du er meget avanceret. Men køkkenet i dag er stort set det samme som det køkken, du ville have haft for 30-40 år siden, hvorimod køkkenet i 1970’erne ikke kunne sammenlignes med et køkken i 1930, hvor den almindelige husholdning ikke havde ting som køleskab, fryser eller elkomfur.
IT er tidsfordriv og underholdning
IT er den eneste opfindelse, der er blevet almindelig siden 1970. Men Gordons pointe er, at IT ikke af sig selv gør os mere velstående. Der var en IT-drevet produktivitetsvækst i 1990’erne, men herefter er produktiviteten baseret på IT-fremskridt stort set nul. Efter Gordons mening fordi vi hellere vil anvende IT-teknologien til tidsfordriv og underholdning i stedet for ting, der kunne øge produktiviteten og gennemsnitsborgerens levestandard.
Vi ville hellere anvende IT-teknologien til tidsfordriv og underholdning i stedet for at øge produktiviteten
Den vigtigste forskel i det gennemsnitlige hjem i dag i forhold til for 20 år siden er derfor ikke køkkenet eller den mad vi spiser, den måde vi går i bad på eller opvarmer vores hjem på. Alt det er nogenlunde det samme.
Den eneste forskel er udbuddet af underholdning, hvor vi i dag kan se stort set alle film og høre stort set alle musiknumre i verden på sekunder, hvor vi for 20 år siden skulle i Blockbuster eller pladebutikken først. Vores telefon kan endda underholde os, når vi står i kø i supermarkedet. Det er vanvittigt smart, men Gordon spørger, om det øger vores levestandard nævneværdigt? Var det dét, vi ville med IT-revolutionen?
De mest avancerede datacentre i verden tilhører giganter som Google og Facebook, og det er utroligt, hvad Googles algoritmer er i stand til. Men når alt kommer til alt, sker det alt sammen for at kunne målrette en annonce til mig, når jeg går ind på feltet.dk.
Kritikken af tekno-pessimisten Gordon
Gordon bliver ofte beskyldt for at være tekno-pessimist, en sortseer der synes at alting går ned ad bakke. Men som professor i økonomi og en af USA’s førende eksperter i produktivitet er Gordon mere realist end sortseer. Bogens utallige tabeller og opgørelser over de 800 sider gør os opmærksom på nogle forhold, det er værd at huske i 2017, hvor troen på at de digitale teknologier vil være løsningen på alle vores problemer, er enorm.
Gordon argumenterer i bogen for, at fremskridt i befolkningens levestandard ikke er givet på forhånd og ikke kommer af sig selv. Det er det lange, seje træk, som er skabt ved bevidste valg og fravalg, der gør forskellen. Tit med offentlige initiativer i en fremtrædende rolle, som det gyldne århundrede var så rig på eksempler på.
Gordons analyse bliver ofte kritiseret af en gruppe af samfundsdebattører, der forventer ”eksponentielle” fremskridt via en IT-baseret produktivitetsrevolution – tænk for eksempel på Singularity-netværket, der forventer at IT-revolutionen om få år vil vende op og ned på alt, hvad vi indtil nu har vidst om vækst.
Uligheden er ifølge Gordon den vigtigste forhindring for vækst
I bogens sidste kapitler imødegår Gordon den kritik. Han erkender, at det selvfølgelig altid er umuligt at vide, hvad fremtiden vil bringe, men angiver nogle faktorer (”headwinds”) der betyder, at han finder den eksplosive IT-vækst usandsynlig. Den vigtigste headwind er ifølge Gordon den stigende ulighed, der betyder at en større og større del af en mindre og mindre vækst går til de rigeste. Uligheden er ifølge Gordon den vigtigste forhindring for, at vi igen kan få samme vækst, som vi havde i det gyldne århundrede.
Gordons bog er skrevet på baggrund af erfaringerne i USA, men som eksemplerne viser, er den også relevant i en dansk sammenhæng. Det er en grundig bog, og bestemt ikke en page-turner. Men den fortjener at blive en del af diskussionen om vores fremtidige vækst og velstand.
Robert J. Gordon: The Rise and Fall of American Growth: The U.S. Standard of Living Since the Civil War. Princeton University Press 2016.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. og S-medlem i Gladsaxe.