Hvor er pengene til at bekæmpe hvidvaskning blevet af?

Der er kommet flere underretninger om hvidvask, men selvom den tidligere regering satte flere penge af til formålet, er der blevet færre medarbejdere til at bekæmpe hvidvask.
Når danske banker får mistanke om hvidvaskning, skal de give en underretning til bagmandspolitiet. Og det gør bankerne i højere og højere grad. Faktisk er antallet af underretninger mere end tredoblet siden 2015. Til gengæld er der færre og færre medarbejdere til at behandle de mange underretninger om potentiel hvidvaskning.

Derfor var erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i dag kaldt i samråd af Socialdemokratiets erhvervsordfører Thomas Jensen.

Den socialdemokratiske ordfører spurgte ind til, hvordan det kan være, at der er kommet færre sagsbehandlere, når der er kommet flere sager om potentiel hvidvaskning. Hvor der tidligere var 12 medarbejdere, er der nu kun 8 medarbejdere – et fald på en tredjedel.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen understregede efterfølgende, at han mener, at ”bankerne er helt klare om deres ansvar og klar til at melde til SØIK (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kendt som bagmandspolitiet, red.), når der er mistanke om hvidvaskning”, og justitsminister Søren Pape Poulsen understregede, at han ønsker, at ”kriminalitet er så lidt lukrativt som overhovedet muligt.”

7 millioner, der forsvandt
Formanden for erhvervsudvalget, tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), undrede sig over, hvorfor der er blevet færre medarbejdere til at undersøge sager om hvidvaskning, når den tidligere socialdemokratiske regering afsatte 7 millioner kroner til at bekæmpe netop hvidvaskning.

”Det er en samlet prioritering hos Anklagemyndigheden”, sagde justitsminister Søren Pape Poulsen om besparelserne på bekæmpelse af hvidvask. Justitsministeren understregede samtidig, at bagmandspolitiet selv mente, at de kunne løse opgaven, og at man hos bagmandspolitiet havde effektiviseret undersøgelsen af underretningerne ved at lave en maskinel gennemgang af underretningerne.

Det stillede dog ikke oppositionspartierne tilfreds, der fortsat undrede sig over, hvorfor der er blevet færre medarbejdere til at bekæmpe hvidvaskning, når den tidligere regering satte penge af til flere medarbejdere.

”Det virker som om, der er en bestemt type kriminalitet, nemlig økonomisk kriminalitet, hvor regeringen ikke er lige så optagede af, at de kriminelle skal bag tremmer”, sagde Enhedslistens Pelle Dragsted.

Deltagerne i samrådet blev enige om, at de måtte dykke mere ned i sagen ved en kommende høring, hvor bagmandspolitiet deltager.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook