Fagbosser tilfredse med overenskomstafstemning

Blandt lønmodtagernes chefforhandlere er der tilfredshed med resultatet af overenskomstafstemningen. Nu venter arbejdet med at få implementeret overenskomsten – særligt uddannelsesløftet er en stor opgave.
”Jeg har bestilt lidt frokost til os”, siger forbundsformand for Dansk Metal og formand for CO-Industri Claus Jensen. Han stikker mig sin store næve, så mine små funktionærfingre nærmest forsvinder under det obligatoriske håndtryk. Formand for Industrigruppen i 3F og næstformand for CO-Industri, Mads Andersen, har sat sig på den anden side af bordet. Netavisen Pio mødes med de to fremtrædende fagforeningsfolk, der var lønmodtagernes chefforhandlere, for at diskutere industriens overenskomst, der blev vedtaget i går.

Der ligger et hårdt arbejde for os og for tillidsrepræsentanterne.

De to fagbosser er meget godt tilfredse med overenskomstafstemningen. Særligt fordi stemmeprocenten var rekord-høj.
”Det er meget tilfredsstillende, at mere end halvdelen har stemt”, siger Claus Jensen om overenskomsten. ”Vi er tilfredse med resultatet. Nu glæder vi os selvfølgelig til, at det bliver implementeret på arbejdspladserne”, siger Mads Andersen. ”Dét er vigtigt”, siger Claus Jensen. ”At børnefamilierne kan komme i gang med at tage nogle omsorgsdage, at barns første hele sygedag træder i kraft, og lærlingene begynder at få pension”, uddyber han.

”Der ligger et hårdt arbejde for os og for tillidsrepræsentanterne. Der kan man jo godt sidde og skrive det ned på et stykke papir, men derfra og til at få det til at virke ude på virksomhederne, der er et stykke. Der er det, at organisationen skal arbejde benhårdt. Både fra tillidsrepræsentanterne ude på gulvet til Claus og jeg, der sidder oppe på toppen”, siger Mads Andersen, der især peger på det store uddannelsesløft i overenskomsten som et område, hvor der er et stort implementeringsarbejde forude.

Folk har ret til at sige ja eller nej til overenskomsten
”Der var en ret stor portion nej-stemmer, og i flere forbund var der et flertal imod. Føler I, at der er et forsoningsarbejde foran jer efter en ret ophedet debat om overenskomsten?”
Man skal altid tage det alvorligt, når der er mange, der stemmer nej. Jeg tror, det er vigtigt, at man tager medlemmerne alvorligt i forhold til deres frustration. Men forsoning? Det er jo en demokratisk proces, og folk har ret til at sige ja eller nej”, siger Mads Andersen.

Man skal altid tage det alvorligt, når der er mange, der stemmer nej

Selvom et flertal af medlemmerne i flere forbund stemte nej, blev der ikke konflikt. Det skyldes, at overenskomsten er sammenkædet – så stemmerne fra alle forbund bliver lagt sammen, og enten er overenskomsten vedtaget, eller også er der storkonflikt. Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra den ordning, når eksempelvis byggeriet skal acceptere en overenskomst, de stemte nej til, fordi HK’ere og metalarbejdere stemte ja.

”Jeg tror ikke, tiden i dag er anderledes end den var i 2007 eller i 2010. I 2007 stemte 3F også nej. I 2010 var det HK, der stemte nej. Jeg tror ikke, tiden er anderledes. Jeg tror, det er vigtigt, vi er opmærksomme på, hvor vigtig en sammenkædning er for de små overenskomster i fagbevægelsen, og at vi ikke har for meget working poor i det her land”, siger Mads Andersen. Han forklarer, at sammenkædede overenskomster sikrer, at de mindre overenskomster får del i det samme provenu som de store overenskomster.

”3F anbefalede et ja, men medlemmerne stemte nej. En af vores læsere spørger, om det er et billede på, at der er en for stor afstand fra top til bund i fagbevægelsen, at medlemmer og tillidsvalgte ser forskelligt på overenskomsten?”
Der er jo stor forskel på, hvordan man stemte i de forskellige grupper. I forhold til industrien tror jeg, det afgørende for, at der er nogle af vores, der stemmer nej er, at de er af den opfattelse, at de kan arbejde 42 timer om ugen fast. Jeg tror det er det, der er afgørende. Det er frygten for, at man skal arbejde 42 timer, og hvis det var udsigten havde jeg sgu også selv stemt nej”, siger Mads Andersen.

Det er frygten for, at man skal arbejde 42 timer, og hvis det var udsigten havde jeg sgu også selv stemt nej

”Jeg er i tvivl, om Enhedslisten reelt går ind for den danske model.”
Enhedslistens faglige udvalg har anbefalet et nej til overenskomsten, og det har fået formand for LO Fyn, Helle Nielsen, til at bede Enhedslisten til at blande sig uden om overenskomsterne. Jeg spørger de to fagforeningsformænd, om de deler Helle Nielsens synspunkt.

”Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til. Men jeg synes, politikerne skal holde sig fra at blande sig i overenskomsterne”, siger Claus Jensen.

Jeg er faktisk i tvivl, om Enhedslisten reelt ønsker den danske model

Mads Andersen har lagt mærke til Enhedslistens anbefaling om overenskomsten.
”Vi har jo set, at Enhedslisten har været ude at anbefale medlemmerne at stemme nej. Sådan noget, det skal politiske partier holde sig fra. Det er utidig indblanding. Jeg er faktisk i tvivl, om Enhedslisten reelt ønsker den danske model. Om de ønsker, at fagforeninger og virksomhedernes organisationer skal tage sig af det. Hvis de ønskede det, ville de ikke blande sig”, siger Mads Andersen, der blandt andet henviser til, at Enhedslisten har udsendt en anbefaling om at stemme nej.

Vi har et rigtig godt forhold til Socialdemokratiet
Mens der altså er utilfredshed med Enhedslisten, er der fra to af landets højst placerede tillidsmænd udpræget tilfredshed med Socialdemokratiet.

Jeg synes, vi har et fint forhold til Socialdemokratiet

”Jeg synes, vi har et fint forhold til Socialdemokratiet i dag, og jeg synes også, vi havde det til den tidligere socialdemokratiske regering. De ting, der interesserer os meget, erhvervs- og vækstpoliitk, der synes jeg, vi havde et fint forhold til Henrik Sass, og det har vi for så vidt også i dag”, siger Claus Jensen.

”Thorning-regeringen gjorde rigtig meget for industriarbejdspladserne, investeringsvinduet og nogle af de ting, der gjorde, at man begyndte at investere mere i industrien i Danmark. Der er altid politiske spørgsmål og enkeltstående sager, der kommer uenighed om. Det fylder mere i pressen end det, der egentlig er mest af, nemlig fælles interesser. Det forventer vi også, vi får med en kommende socialdemokratisk regering”, uddyber Mads Andersen.

Masser af jobmuligheder i digitalisering
De kloge hoveder siger, at robotterne er ved at gøre deres indtog. Man taler om den fjerde industrielle revolution. Men hvordan stiller det de danske lønmodtagere? Skal de frygte at miste deres arbejde – eller skal de være glade for, at ny teknologi giver nye muligheder for vækst og fremgang?

”Vi er helt opmærksomme på, at der er nogle jobtyper, der vil ændre sig. Vi vil have, at vores medlemmer kan få job. Jeg tror, der er masser af nye jobmuligheder i digitalisering, men det kræver, at vi er i stand til at flytte vores medlemmer, så de er attraktive i fremtiden”, siger Claus Jensen.

Jeg tror, der er masser af nye jobmuligheder i digitalisering

”Vi er ikke bange for det. Vi ville være mere bange for, hvis ikke der kom ny teknologi. Så ville vi jo køre på hestevogn endnu, og så tror jeg ikke, vi ville have flere job end vi har i dag”, uddyber Metal-formanden, der fortæller, at han mener, det er fagbevægelsens fornemste opgave at sikre, at der er arbejde til deres medlemmer.

 ”Uanset hvad, så må ønsket som fagforening være, at medlemmerne har job. Det må være det helt overordnede, at der er arbejde til vores medlemmer. Det er derfor, det hedder arbejderbevægelsen og ikke arbejdsløshedsbevægelsen.”

Uddannelse, uddannelse og uddannelse!
De to fagbosser peger begge på de kommende trepartsforhandlinger som en mulighed for at sikre et uddannelsesløft og føler, at de har lagt en linje ved overenskomsterne, der giver flere mulighed for at uddanne sig.

”Det drejer sig rigtig meget om, hvad man får i løn, når man under uddannelse. Det betyder noget ude i virkeligheden, hvis en familie skal sætte 5-6000 kroner om måneden til for at uddanne sig. Det er vigtigt, at vi også får kigget på den økonomiske side”, siger Claus Jensen.

”Det er et af elementerne i det uddannelsesløft, vi prøver at give. At ufaglærte får et job til fuld løn på den virksomhed, de er. Jeg mener i høj grad, at det er et område, hvor vi kan prøve at give den en ordentlig en over nakken”, uddyber han.

Heller ikke hos Industrigruppen i 3F er man bange for teknologien. Tværtimod mener Mads Andersen, at teknologisk udvikling er et konkurrenceparameter, der giver danske virksomheder mulighed for at konkurrere med lande, hvor lønningerne er lavere.

”Vi ser jo faktisk også, at der er virksomheder, der selvom de er fuldstændigt digitale, så omskoler de vores medlemmer til noget nyt arbejde. Vi ser jo også, at de rykker arbejde hjem fra udlandet, fordi de kan være mere konkurrencedygtige. Vi er ikke bekymrede for det, vi ville være bange for det, hvis det ikke var der”, siger Mads Andersen

”Hvis ikke vi havde teknologisk udvikling, ville vi have et amish-samfund. Og det tror jeg ikke ville skabe særlig mange job”, slutter Claus Jensen.

 

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og ansat i Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook