En skole afviste i sidste uge at holde et møde for forældre om den omdiskuterede HPV-vaccine. Ledelsen mente ikke, det var en folkeskoleopgave. Men historisk har skolen og velfærdsinstitutionerne spillet en væsentlig rolle i det sundhedsfremmende arbejde, som oplysning om vaccination er. I en tid med stigende social ulighed i sundhed og skepsis over for eksperter og videnskab, må vi som samfund tage det sundhedsfremmende arbejde aktivt på os og føre en progressiv folkesundhedspolitik.

De sundhedsfremmende succeser
En gang stod skolebørn i rækker hos lægen for at få et stik mod tuberkulose. I dag er sygdommen tæt på udryddet. Folkeskoler serverede mad til alle børn for at sikre, at alle fik tilstrækkelig ernæring. I år er det 80 år siden, partierne i folketinget blev enige om, at sundhedsplejersken skulle besøge og vejlede alle børnefamilier. Politisk har man gennem tiden besluttet vidtrækkende forebyggende tiltag som svangreundersøgelser, børnevaccinationsprogrammet, børneundersøgelser og skoletandlæger.

Politisk har vi i Danmark satset stort på folkesundheden, og det med succes.

Årsagen til mange af de politiske beslutninger var simpel. Politikerne var bekymrede for den danske befolknings levedygtighed. Derfor så man forebyggelse og fremme af befolkningens sundhed som en nødvendighed for at videreføre og udvikle samfundet. Politisk har vi i Danmark satset stort på folkesundheden, og det med succes.

Doktor google
I en ny undersøgelse siger 82 procent af danskerne, at overvægt er selvforskyldt. Det er den enkeltes problem. Samme synspunkter hører vi, når rygning og alkohol fører til sygdom der skal behandles. Er det egentlig noget vi andre skal betale for over skatten? De kunne jo bare lade være, synes holdningen at være.

Tilslutningen til børnevaccinationerne er i frit fald. Det er ikke længere en selvfølgelighed, at danskerne følger eller stoler på eksperternes anvisninger. Vi spørger i stigende grad ”doktor google”, når vi er i tvivl om syptomer på sygdom.

Vi spørger i stigende grad ”doktor google”, når vi er i tvivl om syptomer på sygdom.

Derfor fejler vi gevaldigt på forebyggelses- og folkesundhedsindsatsen, hvis ikke vi politisk vælger at opprioritere den og bakke den op. En tilsyneladende lille ting som information om HPV-vacciner på en folkeskole er derfor et væsentligt politisk spørgsmål.

Politisk håndslag om folkesundheden
To ting har der for alvor har løftet folkesundheden er kloakering og vacciner. Begge dele har der været bred politisk opbakning til, og det fik effekt på befolkningens samlede sundhed.

I nyere tid har forbud mod transfedtsyre i maden været en af de enkeltstående politiske beslutninger, der for alvor har bremset forekomsten af hjertekarsygdomme. Derimod har sundhedskampagner om rygning, kost og motion vist sig at ramme socialt skævt. Det er kun de mest velstillede og længst uddannede der følger dem.

Sundhedskampagner om rygning, kost og motion vist sig at ramme socialt skævt.

Danmark har derfor brug for en progressiv politik for at løfte den generelle folkesundhed. Med de udfordringer vi står over for både økonomisk og sundhedsmæssigt, burde man politisk på tværs af partiener kunne nå til enige om det. Enkeltstående eksempler findes allerede til inspiration, som stressklinikker og indført motion i arbejdstiden i København. Senest har børne- og ungeudvalgt i Københavns Kommune besluttet, at sundhedsplejen på de københavnske folkeskoler skal oplyse om seksuel sundhed og HPV-vaccine på forældremøderne i 6. klasse. Det er konkret og progressiv folkesundhedspolitik, og det skal vi have mere af.
Signe Hagel Andersen er næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København.
Dagens Pioklumme er et fast indlæg på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.