Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale indgik tirsdag aften en ny aftale om boligskat.

Den nye aftale betyder, at den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes til 0,55 procent, fra i dag 1 procent. Derudover hæves grænsen for den progressive ejendomsværdiskattesats, det såkaldte millionærknæk, så ejendomme vurderet til 7,5 millioner kroner eller mere beskattes med 1,4 procent på den del, der overstiger grænsen. I dag indtræder knækket ved 3 millioner kroner

De nye skattesatser træder i kraft i 2021. I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de skulle have betalt med de nuværende regler.

Med aftalen fjernes også den sidste rest af Anders Fogh Rasmussens skattestop, som siden starten af 00’erne har betydet, at ingen har skullet betale mere i boligskat, selvom deres boliger steg eksplosivt i værdi.

Hos Nationalbanken håber man, at den nye aftale vil lægge en dæmper på boligprisernes himmelflugt.

”Det har til den tid en stabiliserende effekt på boligpriserne og dermed samfundsøkonomien”, siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.

Ingen skattelettelser til de rigeste boligejere
Hos Socialdemokraterne, som er med i aftalen, hæfter man sig særligt ved fire ting. Partiet har fået forhandlet det såkaldte millionærknæk med, at ejendomsskatterne bliver ikke fastfrosset, men kun indefrosset i en periode

I forhold til V-regeringens oprindelige udspil, så havde den spillet ud med et forslag om at de dyreste boliger skulle beskatte med 1,0 procent og VLAK-regeringen ønskede slet ikke at der skulle være et millionærknæk. Men der endte alligevel med at være et knæk på 1,4 procent for boliger over 7,5 millioner.

”Regeringens udgangspunkt var store skattelettelser til ejerne af landets dyreste boliger, mens regningen skulle betales af resten af danskerne. Sådan gik det ikke. Nu er aftalen endelig i hus, og vi kan være tilfredse med resultatet. Vi har fået vores ønsker opfyldt.

Regeringens udspil var geografisk skævt og socialt skævt. Vi ønskede selvfølgelig en retfærdig aftale, der giver tryghed for boligejerne i hele landet uden at give store skattelettelser til ejerne af de dyreste boliger,” skriver socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i en mail til partiets medlemmer.

Betalt af råderummet
Socialdemokratiets formand glæder sig i øvrigt over, at hele skattereformen ikke bliver finansieret af et reduceret rentefradrag eller gennem nye velfærdsreformer.

”Boligejere over hele landet kan glæde sig over, at det lykkedes os at afværge regeringens forsøg på at lade dem betale for skattelettelser til boligejerne nord for København. Mange vil faktisk få en skattelettelse. Samtidig kan især unge boligejere glæde sig over, at rentefradraget ikke bliver beskåret, som regeringen ellers lagde op til,” skriver Mette Frederiksen.

Pengene kommer i stedet til at gå for det såkaldte råderum, altså de penge som man regner med at der vil være i fremtiden. Frem til 2025 vil skatteaftalen koste 20 milliarder ud af et samlet råderum på godt 168 milliarder kroner.

Øger ikke uligheden
Som lidt af en nyskabelse i dansk politik betyder skatteaftalen ikke, at uligheden mellem rig og fattig vil hverken stige eller falder. Aftalen om danskernes boligskat vil være helt neutral i forhold til ligheden i Danmark, har Skatteministeriet beregnet sig frem til.

Ifølge Skatteministeriets beregninger så vil effekten af aftalen om danskernes boligskat på den såkaldte Gini-koefficient være helt neutral. Det skriver Ritzau.

Ifølge Skatteministeriets tal er der dermed ikke tale om, at "rige" boligejere nu får endnu mere i posen som følge af aftalen. Aftalen lægger også et loft over stigninger i den grundskyld som betales af de almene boligselskaber, som lægge direkte oven i huslejen, hos de mange danskere der bor alment.

Regeringen fjerne torn, mister vindersag og boligejerne får tryghed
De politiske partier har siden aftalen blev indgået, haft travlt med at udråbe sig selv som vindere af forhandlingen.

Regeringen, og ikke mindst finansminister Kristian Jensen, kan i hvert fald glæde sig over, at han har forhandlet en aftale på plads, der for nogle måneder siden virkede helt umulig – men fordi regeringen har slækket på de radikale borgerlige krav, har det været muligt at indgå en bred aftale henover midten.

"Det er en svendeprøve, der er gået hjem for Kristian Jensen, og det var vigtigt for ham at vise, at han kunne lande et bredt forlig," lyder vurderingen blandt andet fra Altingets politiske kommentator Erik Holstein.

At Socialdemokratiet er med i aftalen har også en anden fordel for partiet. Det vil tage de borgerliges talepunkter om, at socialdemokraterne vil beskatte boligejerne fra hus og hjem væk, ved de kommende valg. Et hvert forsøg på dette, vil Socialdemokraterne kunne tilbagevise ved, at man er med i denne aftale.

”Forliget binder S udover et valg, så boligejerne behøver ikke at frygte et nyt rødt flertal. Også henset til at selv de Radikale – som vel er dem blandt aftalepartierne, der i længst tid har råbt højest på højere boligskatter – også er med aftalen. Så alle borgerlige skræmmekampagner mod S, hvor boligskatte-spøgelset kunne slippes løs, må være demonteret for en lang periode fremover,” vurderede den liberale kommentator Jarl Cordua i Altinget.