Kold modtagelse af regeringens 2025-plan fra fagbevægelsen

Kritikken rammer særligt tilbagetrækningsudspillet og målet om 0,3 procent vækst i den offentlige sektor.
Reaktionerne fra fagbevægelsen har ikke just været begejstring oven på regeringens fremlæggelse af deres planer for dansk økonomi og beskæftigelse frem mod 2025.

Regeringen fremlagde tirsdag deres 2025-plan, der skal sætter rammerne for, hvordan regeringen vil skabe vækst frem mod 2025. I planens målsætninger er et ønske om at øge det økonomiske råderum med 15 milliarder kroner, via investeringer i erhvervslivet, en øget beskæftigelse på op mod 60.000 mennesker, og en nedjustering af væksten i den offentlige sektor til 0,3 pct. Råderummet skal bruges på blandt andet skattelettelser.

Fra fagbevægelsen går kritikken særligt på, at regeringen risikerer at undergrave velfærden med en vækst på kun 0,3 pct. i den offentlige sektor. Samtidig efterspørger både 3F, NNF og LO mere konkrete planer for, hvordan regeringen vil få ældre til at blive længere arbejdsmarkedet.

Regeringen nægter at forstå nedslidningens konsekvenser
I regeringens udspil, trækker de i høj grad på økonomiske incitamenter, for at nå deres mål om at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Eksempelvis med en frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

Men hos Fødevareforbundet NNF er man bekymret for, at der kun fokuseres på pengene, og ikke omstændighederne for ældres tilbagetrækning. “Det er som om, at regeringen nægter at forstå, at der er lønmodtagergrupper, der simpelthen ikke kan være længere tid på arbejdsmarkedet. De holder fast i en vanvittig idé om, at hvis man bare belønner folk med lidt ekstra penge, så kan de lige pludselig klare flere år på arbejdsmarkedet,” skriver Ole Wehlast, forbundsformand i NNF, på deres hjemmeside.

Han påpeger, at det for nogle grupper simpelthen ikke er muligt at blive længere på arbejdsmarkedet: “Helt grundlæggende har vores medlemmer behov for ordninger, der giver dem mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, når de ikke kan mere. Ikke ordninger, der skal få dem til at blive længere.”

En skjult topskattelettelse
Per Christensen, forbundsformand for 3F, kan ligeledes se udfordringer ved, at regeringen vil indfører incitamenter, som i høj grad favoriserer særlige grupper af rige ældre. Han peger på, at en forhøjelse af beløbet, man kan spare op uden modregning i de sidste fem år inden pensionen, faktisk er en skjult topskattelettelse.

”Den aldersopsparing bør gælde i op til 15 år før alderspensioneringen. Ingen af mine kolleger i 3F har mulighed for at lægge 55.000 til side. Det er jo efter skat,” siger han til Altinget.

Regeringens forslag lyder på, at man fremover skal kunne indbetale 55.000 kr. om året i de sidste fem år, mod den nuværende grænse på 29.000 kr.

Et opgør med samspilsproblematikken
LO’s forbundsformand Lizette Risgaard kan pege på et lille lyspunkt i regeringens udspil, nemlig opgøret med samspilsproblematikken. “Jeg er tilfreds med, at regeringen prioriterer en løsning af samspilsproblemet. Det er afgørende, at det kan betale sig at spare op til pension, også i årene tæt på folkepensionsalderen. Derfor skal der laves en løsning, der effektivt retter op på de skævheder, systemet har i dag,” skriver hun på LO’s hjemmeside.

Men hun retter samtidig en skarp kritik af, at regeringen ønsker en indførsel af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. “Politikerne skal holde fingrene fra aftalesystemet, hvor arbejdsmarkedspensionerne er forankret i overenskomsterne. Lovgivning risikerer at underminere tilliden til arbejdsmarkedspensionerne. Og så har forslaget social slagside, når folk på overførselsindkomst tvinges til selv at betale hele gildet,” skriver hun.

Regeringen underprioriterer velfærd
Regeringen lægger i sit udspil op til, at den offentlige sektors udgifter skal vokse med 0,3 procent frem mod 2025

Men det er helt skævt, mener Kim Simonsen, formand for HK. Regeringen påpeger i sit udspil, at grundlaget for vækst blandt andet skal findes ved investeringer i digitalisering og innovation. Men der kommer ikke til at være plads til investeringer i den offentlige sektor, hvis udviklingen skal begrænses så voldsomt. “En vækst på 0,3 procent er end ikke tilstrækkelig til at opretholde vores velfærd og slet ikke, hvis man også vil investere massivt i digitalisering, innovation og den uddannelse, vi får så hårdt brug for,” skriver Kim Simonsen i en pressemeddelelse.

LO’s formand Lizette Risgaard retter også sigtet mod regeringens nedprioritering af velfærd i deres fremskrivning af udviklingen i den offentlige sektor. “Vi kommer til at mangle 14 mia. kr. i forhold til samfundets behov, og det kan ikke undgå at gå ud over den offentlige service til borgerne. Så regeringens prioriteringer er meget skævt fordelt og en helt forkert vej at gå,” skriver hun på LO’s hjemmeside.

Velfærd betaler sig
Også Sygeplejerskerne stiller sig på bagbenene overfor nye nedskæringer på den offentlige sektor og afviser behovet for nye skattelettelser: ”Regeringen bør investere i en udvikling af den offentlige velfærd i stedet for nedskæringer og forringelser. Skattelettelser er en dårlig investering. Velfærd betaler sig tilbage,” lyder det fra formanden  fra Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i pressemeddelelse.

Samme konklusion har Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der på Twitter skriver “Prisen for skattelettelser er en 0,3 pct. vækst i offentlig sektor. Nej tak til regeringens 2025-plan.”

 

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook